At få en ny hjerteklap uden at åbne brystkassen er lige så sikker som åben hjerteoperation, hvor patienten er under fuld narkose og en ny klap sys ind. Det viser ny forskning efter at have fulgt patienterne i 5 år

Mette Stougaard
af Mette Stougaard
d. 30. april 2018

Siden 2010 har patienter med en forsnævret aortaklap kunne få en ny ved et skånsomt indgreb, hvor hjerteklappen udskiftes gennem lysken under lokalbedøvelse. Men matcher den nye metode den åbne hjerteoperation, hvor brystbenet åbnes og en kunstig hjerteklap syes ind? Ja, viser nye resultater fra et stort forskningsprojekt, som Hjerteforeningen har støttet med knap 5 millioner kroner.

Mellem 2-7 % af alle danskere over 65 år døjer med en forsnævret hjerteklap. Uden behandling lever de et liv med åndenød, svimmelhed og hjertesvigt. I værste tilfælde dør de. En ny hjerteklap er derfor eneste effektive behandling.

5 år efter, at de første af i alt 280 patienter fik skiftet deres hjerteklap enten gennem lysken eller ved åben operation, viser det sig, at der ingen forskel er på overlevelse, blodprop i hjertet eller hjernen. Det fortæller Gustav Thyregod, hjertekirurg på Rigshospitalet, og en af forfatterne bag studiet.

– Patienterne klarer sig lige godt på længere sigt uanset, hvilken slags procedure de har gennemgået. De kunstige hjerteklappers holdbarhed ved begge typer behandling er uændret god efter 5 år, og patienterne oplever få gener fx i form af åndenød, siger Gustav Thyregod.

De hyppigste komplikationer
Nogle af patienterne, der fik den skånsomme operation TAVI (Transcatheter Aortic Valve Implantation), har efterfølgende oplevet en langsom hjerterytme. De fik derfor indsat en pacemaker. Desuden har del patienter måttet leve med mindre utætheder omkring klappen, forklarer Gustav Thyregod.

– Ved et TAVI-indgreb skubbes kalken fra den syge klap væk med et rør i stedet for at fjerne dem. Det betyder, at klapprotesen ikke altid kan folde sig optimalt ud og holde tæt. Hjertet bliver derfor belastet. Det var specielt tilfældet i de første år, hvor den nye teknik blev brugt. Udviklingen er imidlertid gået enormt hurtig, og i dag bruges andre og bedre typer klapproteser og indsætningsteknikker, som er mere skånsomme for hjertets nervebaner og holder mere tæt, siger han.

I dag får alle patienter foretaget en CT-skanning før TAVI-indgrebet for, at lægerne kan få et mere detaljeret overblik over karrene og aortaklappens struktur.

Brug for mere viden
Knap halvdelen af patienterne får tilbudt en ny klap via lysken, mens den anden halvdel får den traditionelle operation. Udviklingen inden for TAVI-teknologien er massiv, forklarer Gustav Thyregod.

– Men vi mangler stadig viden og langtidsopfølgning før, vi kan tilbyde den skånsomme behandling til alle patienter uanset alder og anden sygdom. I dag vurderer vi fra patient til patient, hvilken type procedure der egner sig bedst, siger Gustav Thyregod.

Han understreger, at der vil stadig være patienter, som har bedst gavn af den åbne hjerteoperation, som fortsat er meget sikker og velgennemprøvet.

Ældre hjertepatienter får et behandlingsalternativ
Gunnar Gislason, Hjerteforeningens forskningschef, glæder sig over de nye resultater, der allerede er blevet præsenteret på internationale hjertekongresser verden over. Senest i USA i marts måned.
– Nu ved vi, at begge operationstyper er lige sikre på den lange bane. Især ældre hjertepatienter, der ikke tåler åben hjerteoperation, får et reelt behandlingsalternativ. De kan se frem til et bedre liv med færre komplikationer, siger Gunnar Gislason.

Om hjerteklapprojektet:
280 patienter over 70 år har deltaget i forsøget på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Sahlgrenska Universitetshospital, Gøteborg i Sverige.

Via lodtrækning har halvdelen fået tilbudt at få en kunstig hjerteklap sat ind via lysken og den anden halvdel ved en åben hjerteoperation.

Patienterne er blevet fulgt i 5 år ved løbende kontroller på hospitalet og følges fortsat.

Cirka 400 TAVI-procedurer udføres per år i Danmark på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Hjerteforeningen har støttet projektet med 4,6 millioner kroner.