Kan du undgå hjertesygdom?
Ofte, ja.
Hjerte-kar-sygdom kan vi i mange tilfælde forebygge.
International forskning (WHO) viser, at vi kan undgå op til 80 procent af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom med god forebyggelse. Det betyder bl.a., at vi skal skabe de rigtige rammer i vores samfund for sunde liv.
Dét kæmper vi for i Hjerteforeningen.
En god vej til forebyggelse er viden om risikofaktorerne. Du får her viden om risikofaktorerne for hjerte-kar-sygdom og udvikling af forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk.
Og har du allerede hjertesygdom er risikofaktorer mindst ligeså relevante for dig at kende til, så du ikke forværrer din hjertesygdom. Et godt behandlingsforløb bør således også tage højde for risikofaktorerne, du kan læse om lige herunder.
Rygning
Et ud af fire hjerte-kar-tilfælde er relateret til rygning. Ryger du, øger du derfor din risiko for en blodprop i hjertet og åreforkalkning. Faktisk er rygestop ligeså vigtigt for din prognose, som medicin er. Gør det til din hjertesag at kvitte rygning. Undgå også passiv rygning, da det øger din risiko for en hjertesygdom med 20-30%. Kontakt din læge eller kommune for at få tilbudt rygestopkursus.
Fysisk inaktivitet
Fysisk inaktivitet øger ifølge forskningen risikoen for bl.a. hjertesygdom, type 2-diabetes, bryst- og tyktarmskræft og forhøjet blodtryk. Sundhedsstyrelsen anslår, at fysisk inaktivitet i Danmark er skyld i 6 % af alle tilfælde af hjerte-karsygdom, 7 % af alle tilfælde af type 2-diabetes og 9 % af alle tilfælde af brystkræft.
Stress
Mental sundhed er vigtig, når det handler om at forebygge fysisk sygdom. Kortvarig stress er som udgangspunkt en naturlig og normal reaktion, og når faren er drevet over, eller udfordringen er løst, vil symptomerne på stress almindeligvis forsvinde igen. Gentagne perioder med stress er usundt for dit hjerte og kan være årsag til hjerte-kar-sygdom.
Alkohol
Dit hjerte kan normalt godt tåle alkohol i moderate mængder. Ved overdrevent indtag af alkohol har du dog høj risiko for at øge dit blodtryk og skade dit hjerte. Alkohol er sammen med rygning og forhøjet blodtryk en af de 3 største risikofaktorer for sygdom generelt. Drik derfor alkohol af lyst og med måde – men ikke for din sundheds skyld.
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
- Er du 18 år eller over? Drik højest 10 genstande om ugen og 4 om dagen
- Er du under 18 år? Lad være med at drikke alkohol
- Er du mellem 18 og 25 år? Vær særlig opmærksom på anbefalingerne
- Er du gravid, eller prøver du at blive det? Undgå alkohol
- Ammer du? Vær forsigtig med at drikke alkohol
Usund kost
En usund kost kan føre til hjerte-kar-sygdom eller en forværring af din sygdom og bidrage til at gøre det svært at holde vægten og dermed øge risikoen for overvægt og fedme. En sund og varieret kost i passende mængder er godt for dit hjerte.
Hjerteforenings anbefalinger til en sund kost bygger på de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen.
Vores råd er:
Ombyt dyrerigets fedtstoffer med fedt fra planteriget
- 600 gram grøntsager, frugt og bær dagligt
- 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk
- 30 gram nødder om dagen
- 75 gram fuldkorn dagligt
- Et begrænset indtag af alkohol
- Mindre salt
- Mindre sukker og søde sager
Udover livsstilsfaktorer betyder de arvelige faktorer også meget for dit hjertes sundhed. De arvelige faktorer er dit køn, alder, etnicitet og miljøfaktorer som eksempelvis luftforurening.
Men hvor skal jeg starte?
Godt du spørger! På Hjertelinjen sidder erfarne fagfolk klar på 70 25 00 00.
Og du er altid velkommen til at skrive dig op til modtage vores lækre opskrifter, træningstips og historier om hjerteområdet på mail.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den største risikofaktor for hjerte-kar-sygdom?
Det er rygning. Rygning påvirker hjertets velbefindende meget negativt. Når du ryger, dannes der kulilte, som er en gas, der optages hurtigere i blodet end ilt. Derfor kommer blodet til at indeholde mindre ilt, og hjertet bliver nødt til at arbejde hårdere og slå hurtigere for at få nok ilt ud til alle kroppens celler. Den ekstra belastning slider på blodårerne.
Rygning ændrer også blodets evne til at størkne, og blodet bliver mere tyktflydende. Derfor opstår der nemt blodpropper. Samtidigt påvirker rygning blodets evne til at opløse blodpropper negativt. Sidst, men ikke mindst, øges din risiko for åreforkalkning, og det medfører, at dine blodkar bliver mindre, og en blodprop kan sætte sig fast.
Hvad skal jeg gøre for at blive sundere?
Du kan her på vores hjemmeside (især under Sundhed) får en masse viden og gode råd til en sundere livsstil, der gavner dit hjerte. På Hjertelinjen sidder vores diætister også klar på 70 25 00 00, ligesom vi har flere nyhedsbreve, hvor du kan få tilsendt gode råd og lækre opskrifter på hjerterigtig mad.
Hvad gør jeg, hvis jeg har arveligt forhøjet kolesterol?
Risikoen for at få arveligt forhøjet kolesterol er høj, hvis dine forældre også har det.
Her er der øget risiko:
- Hvis den ene forælder har både et normalt og et sygt gen (heterozygot), mens den anden forælder er rask, er der 50 % risiko for, at du som barn arver det forhøjede kolesterol.
- Hvis den ene forælder har to syge gener (homozygot), mens den anden forælder er rask, er der sikkerhed for, at du som barn arver det forhøjede kolesterol.
- Hvis begge dine forældre har et sygt gen, er der 75 % risiko for, at du som barn arver sygdommen.
- Hvis begge dine forældre har to syge gener, er der sikkerhed for, at du som barn arver sygdommen.
Har du ”heterozygote” ligger dit totalkolesterol ofte mellem 8 og 12 mmol/L. Og har du ”homozygote” vil dit totalkolesterol ofte ligge over 20 mmol/L.
Kilde: Sundhed.dk.
Din dialog med egen læge er vigtig, og vi er altid klar til at tale med dig på Hjertelinjen, som du kan ringe til på 70 25 00 00.
Hvilken kost er bedst for mit hjerte?
Hjertesund kost er en kost fyldt med fødevarer der er fyldt med næringsstoffer der er godt for dit hjerte og din sundhed. Det er fx rugbrød, havregryn, frugt, grøntsager, bælgfrugter, kartofler, fuldkornspasta, brune ris, fisk og fiskepålæg, nødder, mandler, kerner og fedtstoffer fra planteriget. En god tommelfingerregel er at følge princippet om de fem F´er. De er: Fuldkorn, Fisk, Frugt og grønt, Fedt fra planteriget og Fysisk aktivitet. Det sidste F er ganske vist ikke spiseligt, men et vigtigt supplement til din kost, og ikke mindst dit hjertes sundhed.
Kostvaner med meget mættet fedt, sukker og salt og for lidt frugt og grønt, fuldkorn og fisk og sundt fedt er skadeligt for hjertet. Så fyld indkøbskurven op med de hjertevenlige fødevarer og skru ned for dem der skader og gå efter ”alt med måde” - princippet for det salte, søde og fede.
Er usund livsstil bare min egen skyld?
Nej, selvom vi alle har et ansvar for vores krop og vores sundhed, ved vi, at samfundets påvirkning af os som mennesker er meget vigtig for den livsstil, vi har. Opvækst, miljø, kultur og lignende betyder meget for de rammer, vi har og skaber omkring vores livsstil. Derfor kæmper Hjerteforeningen for, at vi skaber bedre rammer for sunde liv i Danmark. Derfor ønsker vi et samfund der gør de sunde valg til de nemme valg.
Genveje
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.