Forside > > Sygdomme > Pulmonal hypertension
Hjertesygdom
Pulmonal hypertension

Symptomer

Det, der er så vanskeligt ved behandling af højt blodtryk i lungerne, er, at diagnosen ofte er forsinket på grund af de snigende, ikke særligt tydelige symptomer.

Det første symptom er udmattelse og træthed, hvor mange patienter føler sig “ude af form”. Åndedrætsbesvær, svimmelhed og besvimelsesanfald er andre symptomer. Hævede ankler og ben, blålig misfarvning af læberne og huden og smerter i brystet er symptomer, som optræder senere i sygdomsforløbet.

Undersøgelser

Selvom vi endnu ikke kender årsagen eller årsagerne til højt blodtryk i lungerne, har betydelige fremskridt i behandlingen i løbet af de sidste 10 år markant påvirket patienternes overlevelse og livskvalitet. Den optimale medicinske og/eller kirurgiske behandling til patienter med højt blodtryk i lungerne er betinget af grundig undersøgelse på et hospital med erfaring i pulmonal hypertension.

Sygdommen diagnosticeres ved, at der foretages hjertekateterisation i højre hjertehalvdel, hvor lægen lægger et tyndt, fleksibelt rør (eller kateter) gennem armen, benet eller halsen ind i patienten og dernæst fører kateteret ind i højre hjertekammer og pulmonalarterien. Gennem kateteret måles blodtryk.

Behandling

I dag kan man vælge mellem nogle forskellige medikamenter, som nedsætter blodtrykket i lungerne og øger hjertets ydeevne hos mange patienter. Lægerne ved nu, at patienter med højt blodtryk i lungerne reagerer forskelligt på de forskellige medikamenter, som udvider og afslapper blodkarrene, samt at ikke al medicin er lige effektiv i alle patienter. Fordi de individuelle reaktioner er så forskellige, skal forskellige præparater afprøves, før en mere vedvarende og langsigtet behandling påbegyndes. Det er heller ikke usandsynligt, at mængden og typen af medicin skal ændres i løbet af sygdommen. For at man kan finde frem til, hvilken medicin der egner sig bedst for den enkelte patient, vurderer lægerne medikamentet under hjertekateterisation.

Som det er i øjeblikket kan ca. ¼ af patienterne behandles med kalciumblokkere, som gives i pilleform.
Intravenøs prostacyclin er et karudvidende drop, som gives til de patienter, som ikke reagerer på behandlingen med kalciumblokkere. Det gives via en transportabel, batteridrevet infusionspumpe. Selvom det kan virke lidt omstændeligt, kan prostacyclin forbedre højt blodtryk i lungerne, hvorved patienter i alle aldre har mulighed for at udøve fysisk aktivitet og dermed få højere livskvalitet. Det benyttes også i en overgangsfase for at hjælpe de patienter, som venter på transplantation, mens det i andre tilfælde benyttes som langtidsbehandling.

Ud over kalciumblokkere og den intravenøse prostacyclin, er man i gang med kliniske forsøg til evaluering af ny medicin, der skal forbedre behandlingen af højt blodtryk i lungerne . Nogle patienter klarer sig også godt ved at tage medicin, som letter højre hjertekammers arbejde.

Antikoagulerende midler kan f.eks. reducere tendensen til dannelse af blodpropper, hvorved blodet får lov til at flyde mere frit.
Diuretika (vanddrivende midler) mindsker mængden af væske i kroppen og reducerer derved hjertets arbejdsbelastning.
Nogle patienter har endvidere brug for ilttilførsel gennem et næsekateter eller en maske i tilfælde af åndedrætsbesvær. Andre skal have ilt døgnet rundt.

 

Transplantation (hjerte-lunge eller lunge) forbeholdes de patienter, som ikke reagerer på medicinsk behandling. Beslutningen om, hvorvidt en patient er moden til hjerte-lunge-transplantation eller lungetransplantation, tages efter grundige lægelige overvejelser.

Selvom de forskellige medicinske behandlinger er meget komplekse, har det vist sig, at præcis og hurtig diagnose samt indledning af behandling har reddet livet hos mange mange patienter med højt blodtryk i lungerne. Med en optimal medicinsk og/eller kirurgisk behandling, kan patienterne ofte vende tilbage til et normalt liv, dvs. klare en normal husholdning, vende tilbage til skolen og deltage i mange fysiske aktiviteter.

De fleste læger og patienter er enige om, at det er uhyre vigtigt både for patienten og dennes familie at være så velinformerede som overhovedet muligt. På denne måde har de hver især mulighed for at forstå sygdommen og bruge oplysningerne til noget fornuftigt.

Til trods for at lægerne ikke kan helbrede primær pulmonal hypertension, er der trods alt gjort store fremskridt i løbet af de sidste 10 år, hvilket har forbedret disse patienters overlevelsesmuligheder samt livskvalitet.

Selvom meget forskning og udvikling i behandlingen har fokuseret på primær pulmonal hypertension, er de førnævnte behandlingsmetoder nu ved at blive vurderet hos mange patienter med pulmonal hypertension som følge af andre sygdomme som f.eks. arvelige hjertesygdomme som sklerodermi eller systemisk lupus erythematosus.