Iskæmisk hjertesygdom

Forsnævringerne kan blandt andet føre til smerter omkring hjertet i form af:

Stabil angina pectoris
Ustabil angina pectoris
Blodprop i hjertet, der også er kaldet akut myokardieinfarkt (AMI)

Betegnelsen akut koronart syndrom (AKS) er en samlet betegnelse for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt.

Motion og iskæmiske hjertesygdomme

Hjerteforeningen modtager mange henvendelser om motion i forbindelse med iskæmisk hjertesygdom. Det kan være spørgsmål, der relaterer sig til de første dage efter en operation, usikkerhed omkring hvad du kan gøre og hvornår, og spørgsmål der kan dukke op længere fremme i forløbet, når hverdagen har meldt sig, og du måske ikke er kommet i gang med motion endnu.

Herunder kan læse mere om fordele ved motion, hvor meget motion der skal til, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med motion og iskæmisk hjertesygdom. Hvis du lever med iskæmisk hjertesygdom, skal din sygdom være stabil og velbehandlet, inden du går i gang med motion.

Ballonudvidelse

Hvis du har fået lavet en ballonudvidelse og eventuelt lagt en stent via lysken, anbefales det, at du venter fem-syv dage, før du starter med eller genoptager din motion.

Bypass-operation

Normalt er der bevægelsesrestriktioner for overkroppen de første fire-seks uger på grund af helingen af brystbenet. I denne periode bør du følge det udleverede træningsprogram fra sygehuset. Umiddelbart efter operationen kan du starte med eller genoptage gåture og træning på motionscykel (du må ikke cykle i det fri før efter de fire-seks uger)

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl, så kontakt din læge eller andet fagpersonale, som kan guide dig. Så snart lægen har sagt ok for motion, kan du gå i gang. Du vil typisk blive henvist til genoptræning eller rehabilitering på sygehuset eller i din hjemkommune. Hjerteforeningen anbefaler, at du undersøger dine muligheder og tilbud.

Hvilke fordele er der for mig ved at være fysisk aktiv?

Motion er en væsentlig hjørnesten i behandlingen af iskæmisk hjertesygdom og en vigtig del af forebyggelsen af yderligere hjertesygdom.

Motion kan:

forbedre din fysiske formåen
øge livskvaliteten

nedsætte risikofaktorer som blodtryk, forhøjet kolesterol og forhøjet blodsukker
mindske risikoen for genindlæggelse og tidlig død.

Når hjertet er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i kroppen. En god fysisk form gør mange ting lettere for dig i din hverdag, og det giver øget livskvalitet og velvære.

De gode ting, der sker i kroppen i forbindelse med varig og regelmæssig motion, forsvinder hvis du ophører med den regelmæssige aktivitet. Det er derfor meget vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen.

Er det farligt for mit hjerte, at jeg bliver forpustet?

Nej – det er godt og helt normalt at blive forpustet, når du dyrker motion. Det betyder, at du styrker dit hjerte og kredsløb samt dine musklers evne til at optage ilt og energi.

Nogle oplever, når de bliver forpustet, en bekymring for, om det skyldes en forværring eller en ny blodprop, og det kan afholde dem fra at være fysisk aktive. Sædvanligvis aftager disse bekymringer efter en tid, når du igen er fysisk aktiv og derved vænner dig til at mærke hjertet slå hurtigere og mere kraftigt. Hvis du efter et stykke tid fortsat er bekymret, bør du kontakte din læge eller en din fysioterapeut.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg dyrker motion?

Langt de fleste, der har iskæmisk hjertesygdom, får medicin, der påvirker blodtryk og/eller pulsen. I denne sammenhæng kan der opleves svimmelhed og utilpashed. Hvis dette er tilfældet for dig, bør du tilpasse og justere din motion eller søge rådgivning hos fagpersonale.

Hvis du oplever iskæmiske symptomer som brystsmerter, åndenød, smerter i kæbe eller venstre arm, bør du stoppe træningen. Ved fortsatte symptomer skal du søge akut lægehjælp.

Hvor meget motion skal der til?

Alt efter dit sygdomsforløb og fysiske form anbefaler Hjerteforeningen, at du starter med gåture. På sigt mindst 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at dyrke motion, er det vigtigt at starte roligt. Lidt motion og bevægelse er bedre end ingen.

Du skal desuden sørge for at starte med at varme kroppen godt op. Efter din motionsrutine bør du stoppe aktiviteten gradvist.

Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode øge intensiteten, så du bliver forpustet. Sæt mål efter din fysiske formåen. Kan du lidt så start med lidt, kan du mere så start med mere.

Hjerteforeningen anbefaler, at du opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.

Det betyder:

at du skal være moderat aktiv 30 minutter om dagen

at du skal være fysisk aktiv med moderat til høj intensitet minimum to gange om ugen for at øge eller vedligeholde konditionen og muskelstyrken
at du derudover indlægger aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden
at personer over 65 år to gange om ugen udfører strækøvelser af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed samt laver regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balancen.

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Må jeg styrketræne?

Ja – styrketræning er godt, og det anbefales at styrketræning indgår som en del af din motion, når du har iskæmisk hjertesygdom. Styrketræningen bør omfatte de store muskelgrupper og udføres to-tre gange om ugen. Hjerteforeningen anbefaler, at belastningen tilpasses din hjertesygdom og bevægeapparatet, så du undgår skader. Styrketræning modvirker desuden den aldersrelaterede muskelsvækkelse og bidrager i høj grad til at kunne opretholde et selvstændigt liv.

Hvornår skal jeg stoppe med at dyrke motion?

Generelt er der meget få situationer, hvor du som hjerte-kar-patient bør afholde dig fra at dyrke motion. I følgende tilfælde frarådes motion:

Ved akut hjertesygdom

Hvis du får åndenød i hvile
Hvis du har hjerteklapsygdom med mange symptomer
Hvis du har feber
Hvis dit blodtryk er svært forhøjet i hvile, enten det systoliske over 180 eller det diastoliske over 110