Forhøjet blodtryk opstår, når dit hjerte skal pumpe blodet igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt. Det sker, når årerne yder for megen modstand, hvilket slider på dit hjerte, som med tiden kan blive tykt, stift og svækket. Årsagen til forhøjet blodtryk er ofte ukendt, men faktorer som arvelighed og livsstil kan have stor indvirkning.

Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, selvom en stor del ikke er klar over det eller mærker noget til det. Enkelte kan dog opleve symptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød.

Forhøjet blodtryk øger din risiko for åreforsnævring og deraf hjertekrampe samt blodpropper i hjertet og hjernen. På længere sigt kan for højt blodtryk øge din risiko for stort hjerte, hjerneblødning samt hjertesvigt og nyresvigt.

Vær bevidst om dit blodtryk. Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke blodtrykket. Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis blodtrykket er svært forhøjet.

Følg Hjerteforeningens seks veje til et lavere blodtryk gennem ændring af livsstil.

Hold op med at ryge
Når du ryger, stiger din risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Blodkarrene tager skade, blodet størkner lettere, og årerne forsnævres. Derfor får rygere flere blodpropper. Allerede 1-2 år efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret.

Tab dig, og spar på saltet 
Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt og motionere mere.  Ligeledes kan du nedsætte blodtrykket ved at skrue ned for saltet. 

Begræns alkoholindtaget 
Ved forhøjet blodtryk anbefales maksimalt 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande på samme dag. Det gælder både mænd og kvinder. For at mindske et forhøjet blodtryk anbefales det derfor, at holde igen med alkohol. 

Bevæg dig noget mere 
Vær fysisk aktiv i mindst 30 min om dagen Gå fx en rask tur, slå græs, svøm, eller tag cyklen, og hold et moderat tempo, så du bliver let forpustet.  

Tag din medicin 
Har du fået ordineret medicin mod forhøjet blodtryk, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer blodtrykssænkende medicin for at få sænket blodtrykket. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen, og kontakt din læge, hvis du oplever bivirkninger. 

Undgå stress
Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du eksempelvis ikke føler, du har kontrol med din tilværelse, eller at du kan koble fra.

Blodtrykket er en varierende størrelse og det er helt naturligt og ufarligt, at blodtrykket svinger i løbet af dagen, alt efter hvad du laver og hvordan du har det.

Mange går dog rundt med konstant forhøjet blodtryk uden at vide det, og det kan være farligt for kroppens blodkar, organer og væv. Det er derfor vigtigt at det bliver opdaget og behandlet korrekt.

De fleste har ingen symptomer på forhøjet blodtryk, så diagnosen bliver ofte stillet i anden sammenhæng.

For at stille diagnosen, er det dog vigtigt at den stilles på det rette grundlag - altså ud fra korrekte blodtryksmålinger.

Det kræver at man bruger et godkendt blodtryksapparat og at blodtrykket måles i de rigtige omgivelser, hvor man ikke påvirkes.

Mange kan blive nervøse når de sidder over for en læge eller sygeplejerske der skal måle vores blodtryk, og tit resulterer det i et højere blodtryk. Det kaldes ”Hvid kittel syndrom/White coat syndrom,” eller ”White coat hypertension”, og er en tilstand hvor blodtrykket er højere når det måles på et hospital eller i en lægeklinik, end det er når man måler blodtrykket hjemme.

Derfor anbefales det at man måler blodtrykket hjemme, når man skal udredes for forhøjet blodtryk. Med korrekte målinger kan man få den rigtige behandling.

I drop-down punktet lige under dette har vi lavet en guide til hvordan man måler ens blodtryk helt korrekt.

Det gør du med et blodtryksapparat. Læs manualen, før du går i gang. Der er desuden et par ting man skal vide og følge for at målingerne bliver valide. Derfor har vi lavet denne guide, du kan følge.

Sådan forbereder du dig

Du skal bruge et valideret blodtryksapparat. Det vil sige et blodtryksapparat der er kvalitetstestet for hvor præcist det måler. Du kan læse mere om dette på Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside og blive guidet til at vælge et godt apparat.

Sørg for at have en korrekt manchet størrelse. Er manchetten for stor eller lille vil målingerne ikke blive korrekte. Mål omkredsen på din arm og find den rette størrelse til dig.

Du skal desuden være obs på følgende:

• Mål dit blodtryk om morgenen før morgenmaden og om aftenen inden aftensmaden.
• Det er vigtigt at du ikke ryger 30 minutter inden du måler dit blodtryk.
• Du må ikke tage din medicin inden blodtrykket måles.
• Sæt dig komfortabelt og uforstyrret. Hvil armen fx på et bord og sørg for at dine ben ikke krydser
• Hvil i 5 min. inden blodtrykket skal måles.

Sådan måler du dit blodtryk

Korrekt placering af manchet:

• Manchetten skal sidde på bar hud, der må ikke være tøj der strammer over manchettens placering.
• Manchetten skal sidde et par centimeter over albuen.
• Manchetten skal sidde stramt, men du skal kunne få en tinger ind mellem huden og manchetten.
• Luftslangen der går fra manchetten skal gå ned af og følge indersiden af armen.

Korrekt fremgangsmåde:

• Start med at måle blodtrykket på begge arme. Den arm hvor blodtrykket er højest, er den arm du skal fortsætte med at måle blodtrykket på. Vores blodtryk på højre og venstre arm er ofte det samme eller varierer med 10 millimeter kviksølv. Er forskellen større end 30 millimeter kviksølv, bør du informere din læge herom, da det kan være en risikomarkør for hjertekar sygdom.
• Du må ikke tale mens blodtrykket måles.
• Mål blodtrykket 3 gange med 1-2 minutters mellemrum. Skriv hvert resultat ned. Tag gennemsnittet af de to sidste målinger.
• Blodtrykket skal måles på samme måde (morgen og aften) 3 dage i træk.

Sådan bør dit blodtryk være

• Hvis du får målt dit blodtryk hos lægen, skal det være under 140/90.
• Måler du dit blodtryk hjemme i ro og mag, skal det være under 135/85.
• Hvis du har en høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, allerede har en hjerte-kar-sygdom, sukkersyge eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80.

Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen.

Blodtrykket måles ved at pakke overarmen ind i en manchet, som pustes så meget op, at blodet ikke kan løbe igennem. Derefter lukkes luften langsomt ud af manchetten. Imens lytter lægen til blodårerne under manchetten med et stetoskop, samtidig med at han holder øje med, hvor højt trykket er i manchetten.

Når trykket er så lavt, at hjertet kan presse blod gennem blodåren, kan lægen høre pulsen i stetoskopet. Trykket i manchetten svarer nu til det systoliske blodtryk.

Luften fortsætter med at sive ud af manchetten, og på et tidspunkt ophører pulslyden i stetoskopet. På dette tidspunkt svarer trykket i manchetten til det diastoliske blodtryk.

Blodtrykket kan også måles automatisk med et blodtryksapparat.

Ja, blodtrykket svinger i løbet af et døgn. 

Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion, når du tager et koldt styrtebad eller bliver ophidset, stiger blodtrykket. Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at du har hvilet 5-10 minutter. 

Det kræver flere målinger over en periode at fastslå, om blodtrykket er for højt. Der kan eventuelt være behov for, at du får lavet en døgnblodtryksmåling, hvor et apparat måler dit blodtryk flere gange i løbet af et døgn hjemme i vante rammer. 

Hjerteforeningen vurderer, at ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk, og 1/3 af dem har forhøjet blodtryk uden at vide det (24. apr. 2023) 

Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsygdom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt. 

Er dit blodtryk svært forhøjet, dvs. over 180/105 mmHg (millimeter kviksølv), anbefales det, at du starter medicinsk behandling, inden du starter med eller genoptager motion. Hvis du har en hjertesygdom, skal blodtrykket være stabilt og velbehandlet, inden du starter med eller genoptager din motion.  

Motion virker positivt på stort set alle parametre i kroppen – styrker både den fysiske og mentale sundhed. Det er vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen.  

Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den, du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode øge intensiteten, så du bliver forpustet. Sæt mål efter din fysiske formåen. Kan du lidt, så start med lidt, kan du mere, så start med mere.  

Der går typisk mellem 4-16 uger, før effekten af fysisk aktivitet kan ses på blodtrykket. 

Det er vigtigt at nævne, at kredsløbstræning, selv med lave intensiteter, er gavnlig til at sænke blodtrykket. Ældre mennesker, der lider af forhøjet blodtryk, kan derfor vælge en aktivitet, hvor intensiteten ikke er højere end, at de finder det behageligt. 

Vi bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der er: 

Vær aktiv 

Begræns tiden du sidder stille. 

Gå efter at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen. Intensiteten skal være moderat til høj, dvs. let forpustet – indimellem forpustet. Al aktivitet tæller fx indkøb, husligt arbejde, når du cykler/går til og fra aktiviteter/arbejde/skole mm. 

Godt at styrketræne 

Styrketræning x 2 ugentligt - gerne i kombination med konditionstræning. 

Ny forskning viser, at det er kombinationen af konditions-træning og styrketræning, der er vigtigt for helbredet. Det kan fx være at man i forbindelse med en gå tur eller løbetur laver styrketræningsøvelser. Dyrker man eksempelvis boldspil, er styrketræningsøvelser ofte en del af opvarmningen.  I dans, yoga og fx roning indgår oftest former for styrketræning. 

Er du over over 65 år, gælder samme anbefalinger. Derudover anbefales øvelser x 3 ugentligt, hvor du styrker balancen, smidigheden og muskelstyrken. 

Du er altid velkommen til at ringe til motionsvejlederen på Hjertelinjen (70 25 00 00) og få en snak om motion. 

Ja, det kan du. Du kan ringe til Hjertelinjen 

På Hjertelinjen kan du tale med hjertesygeplejersker, diætist, motionsvejleder og psykolog med stor erfaring inden for hjerte-kar-området. 

Du kan ringe mandag, tirsdag eller torsdag fra 9.00-14.00 på tlf. 70 25 00 00 eller skrive en mail til [email protected].