Blodtrykket er en varierende størrelse og det er helt naturligt og ufarligt, at blodtrykket svinger i løbet af dagen, alt efter hvad du laver og hvordan du har det.

Mange går dog rundt med konstant forhøjet blodtryk uden at vide det, og det kan være farligt for kroppens blodkar, organer og væv. Det er derfor vigtigt at det bliver opdaget og behandlet korrekt.

De fleste har ingen symptomer på forhøjet blodtryk, så diagnosen bliver ofte stillet i anden sammenhæng.

For at stille diagnosen, er det dog vigtigt at den stilles på det rette grundlag - altså ud fra korrekte blodtryksmålinger.

Det kræver at man bruger et godkendt blodtryksapparat og at blodtrykket måles i de rigtige omgivelser, hvor man ikke påvirkes.

Mange kan blive nervøse når de sidder over for en læge eller sygeplejerske der skal måle vores blodtryk, og tit resulterer det i et højere blodtryk. Det kaldes ”Hvid kittel syndrom/White coat syndrom,” eller ”White coat hypertension”, og er en tilstand hvor blodtrykket er højere når det måles på et hospital eller i en lægeklinik, end det er når man måler blodtrykket hjemme.

Derfor anbefales det at man måler blodtrykket hjemme, når man skal udredes for forhøjet blodtryk. Med korrekte målinger kan man få den rigtige behandling.

I drop-down punktet lige under dette har vi lavet en guide til hvordan man måler ens blodtryk helt korrekt.

Blodtrykket kan måles manuelt hos lægen hvor der bruges et stetoskop, eller det kan måles med et elektronisk blodtryksapparat. Mange oplever at blodtrykket kan stige når man er hos lægen, og derfor anbefaler man, at man måler blodtrykket hjemme i rolige omgivelser. På den måde bliver målingerne mest præcise/reelle.

Der er også andre faktorer som påvirker blodtrykket. Vi har derfor lavet en guide til måling af blodtryk hjemme, så målingerne bliver præcise og brugbare. Det er ikke svært, der er blot nogle ting man skal vide. 

Sådan forbereder du dig

Du skal bruge et valideret blodtryksapparat. Det vil sige et blodtryksapparat der er kvalitetstestet for hvor præcist det måler. Læs manualen, før du går i gang. Du kan også læse mere om dette på Dansk Hypertensionsselskabs hjemmeside og blive guidet til at vælge et godt apparat.

Sørg for at have en korrekt manchet størrelse. Er manchetten for stor eller lille vil målingerne ikke blive korrekte. Mål omkredsen på din arm og find den rette størrelse til dig.

Du skal desuden være obs på følgende:

• Mål dit blodtryk om morgenen før morgenmaden og om aftenen inden aftensmaden.
• Det er vigtigt at du ikke ryger 30 minutter inden du måler dit blodtryk.
• Du må ikke tage din medicin inden blodtrykket måles.
• Sæt dig komfortabelt og uforstyrret. Hvil armen fx på et bord og sørg for at dine ben ikke krydser
• Hvil i 5 min. inden blodtrykket skal måles.

Sådan måler du dit blodtryk

Korrekt placering af manchet:

• Manchetten skal sidde på bar hud, der må ikke være tøj der strammer over manchettens placering.
• Manchetten skal sidde et par centimeter over albuen.
• Manchetten skal sidde stramt, men du skal kunne få en finger ind mellem huden og manchetten.
• Luftslangen der går fra manchetten skal gå ned af og følge indersiden af armen.

Korrekt fremgangsmåde:

• Start med at måle blodtrykket på begge arme. Den arm hvor blodtrykket er højest, er den arm du skal fortsætte med at måle blodtrykket på. Vores blodtryk på højre og venstre arm er ofte det samme eller varierer med 10 millimeter kviksølv. Er forskellen større end 30 millimeter kviksølv, bør du informere din læge herom, da det kan være en risikomarkør for hjertekar sygdom.
• Du må ikke tale mens blodtrykket måles.
• Mål blodtrykket 3 gange med 1-2 minutters mellemrum. Skriv hvert resultat ned. Tag gennemsnittet af de to sidste målinger.
• Blodtrykket skal måles på samme måde (morgen og aften) 3 dage i træk.

Sådan bør dit blodtryk være

• Hvis du får målt dit blodtryk hos lægen, skal det være under 140/90.
• Måler du dit blodtryk hjemme i ro og mag, skal det være under 135/85.
• Hvis du har en høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, allerede har en hjerte-kar-sygdom, sukkersyge eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80.

Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen.

Blodtrykket måles ved at pakke overarmen ind i en manchet, som pustes så meget op, at blodet ikke kan løbe igennem. Derefter lukkes luften langsomt ud af manchetten. Imens lytter lægen til blodårerne under manchetten med et stetoskop, samtidig med at han holder øje med, hvor højt trykket er i manchetten.

Når trykket er så lavt, at hjertet kan presse blod gennem blodåren, kan lægen høre pulsen i stetoskopet. Trykket i manchetten svarer nu til det systoliske blodtryk.

Luften fortsætter med at sive ud af manchetten, og på et tidspunkt ophører pulslyden i stetoskopet. På dette tidspunkt svarer trykket i manchetten til det diastoliske blodtryk.

Blodtrykket kan også måles automatisk med et blodtryksapparat.

Der er flere ting, du selv kan gøre for at få et lavere blodtryk. Følg fx Hjerteforeningens seks veje til et lavere blodtryk gennem ændring af livsstil.

1. Hold op med at ryge
Når du ryger, stiger din risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Blodkarrene tager skade, blodet størkner lettere, og årerne forsnævres. Derfor får rygere flere blodpropper. Allerede 1-2 år efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret. 

2. Tab vægt og spar på saltet 
Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt og motionere mere.  Ligeledes kan du nedsætte blodtrykket ved at skrue ned for saltet.   

3. Begræns alkoholindtaget 
Ved forhøjet blodtryk anbefales maksimalt 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande på samme dag. Det gælder både mænd og kvinder. For at mindske et forhøjet blodtryk anbefales det derfor, at holde igen med alkohol. 

4. Bevæg dig mere 
Vær fysisk aktiv i mindst 30 min om dagen Gå fx en rask tur, slå græs, svøm, eller tag cyklen, og hold et moderat tempo, så du bliver let forpustet.   

5. Tag medicin 
Har du fået ordineret medicin mod forhøjet blodtryk, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer blodtrykssænkende medicin for at få sænket blodtrykket. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen, og kontakt din læge, hvis du oplever bivirkninger. 

6. Undgå stress
Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du eksempelvis ikke føler, du har kontrol med din tilværelse, eller at du kan koble fra.

Forhøjet blodtryk kan behandles med både livsstilsændringer (som sund kost og regelmæssig motion) og med medicin.

Ved medicinsk behandling, bliver behandlingen tilrettelagt ud fra ens risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Ved høj risiko bør man ikke vente på, at livsstilsændringer alene kan nedsætte blodtrykket. Hvis man venter, risikerer man, at der opstår alvorlige komplikationer, som for eksempel en blodprop, mens livsstilsændringerne er i gang og effekten endnu ikke er synlig.

Man bør opstarte medicinsk behandling hvis:

1: Det høje blodtryk (systolen) er over 160, eller hvis det lave blodtryk (diastolen) er over 100, samtidig med at man laver livsstilsændringer

2: Ved let forhøjet blodtryk, men hvor der er andre risikofaktorer fx diabetes eller anden hjerte-kar-sygdom.

Hvis man målrettet arbejder alle med de livsstilsfaktorer, der påvirker forhøjet blodtryk, kan man reducere blodtrykket med cirka 10 millimeter kviksølv.

Har du fået ordineret medicin, er det afgørende at du er tålmodig og følger behandlingen som foreskrevet. Det kan tage flere uger, før den fulde effekt af medicinen viser sig og nogle gange kræver det flere typer medicin for at opnå den ønskede effekt på blodtrykket.

Stop aldrig behandlingen uden at konsultere din læge, men kontakt dem, hvis du oplever bivirkninger eller har spørgsmål.

Der er flere faktorer, der kan spille ind, hvis du har forhøjet blodtryk. Her på denne side kan du læse meget mere om risikofaktorerne for for højt blodtryk.

Ja, blodtrykket svinger i løbet af et døgn, og det er meningen at det skal kunne variere alt efter hvad vi laver.

Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion, når du tager et koldt styrtebad eller bliver ophidset, stiger blodtrykket. Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at du har hvilet 5-10 minutter. 

Ja, det kan du godt. Lavt blodtryk kaldes også for hypotension. Blodtrykket betragtes som lavt når det er 90/60 mmHg eller derunder.

Man har for lavt blodtryk hvis man ved gentagne målinger, udført i den samme stilling (liggende, siddende eller stående), måler lave værdier og oplever symptomer samtidig.

Det, der betragtes som lavt blodtryk for én person, kan dog også være helt normalt for en anden.

Hvordan opstår lavt blodtryk?

Lavt blodtryk opstår hvis blodets tryk mod karvæggen er lavere end normalt. Det kan fx være forårsaget af:

1. Lav blodvolumen: Har man en lav blodvolumen fx pga. væskemangel eller blødning har kroppen mindre væske til at fylde blodkarrene, som vil føre til et lavere tryk på karvæggen og blodtrykket vil falde.
2. Lav modstand: Når kroppens blodkar udvides, så falder modstanden i blodkarrene. Faldet i modstand vil resultere i at blodtrykket faldet. Dette kan fx ske pga. varme eller være en virkning fra medicin.
3. Hjertets pumpefunktion: Hvis hjertet ikke kan pumpe tilstrækkelig kraftigt eller effektivt fx pga. hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser eller hjerteklapsygdom, så kan det give lavt blodtryk.

Symptomer på for lavt blodtryk kan være svimmelhed, synsforstyrrelser eller besvimelse. Nogle oplever ingen symptomer, andre kan være mere generet af det.

Milde symptomer fra tid til anden kan skyldes at du har stået stationært længe, opholdt dig for længe i solen og ikke fået nok væske. Hvis du oplever symptomer, bør du kontakte din læge og blive undersøgt.

Store pludselige ændringer, hvor blodtrykket bliver meget lavt, kan være livstruende. Det ses fx ved større blødninger eller allergiske reaktioner. Her vil symptomerne være voldsom svimmelhed, kold og klamt svedende, bleg, åndenød eller fx pulsændring. Oplever du dette, skal du ringe 112.

Lavt blodtryk uden symptomer eller kun med milde symptomer kræver sjældent behandling.

Hvis lavt blodtryk forårsager symptomer, afhænger behandlingen af årsagen. Skyldes dit lave blodtryk fx medicin, kan din læge overveje at ændre dosis eller stoppe behandlingen med dette. Det er vigtigt at du ikke selv stopper med at tage medicin uden først at tale med din læge.

Hvis årsagen til lavt blodtryk ikke er tydelig, eller hvis der ikke findes nogen specifik behandling, er målet at hæve blodtrykket og lindre symptomerne.

Afhængigt af din alder, dit helbred og typen af lavt blodtryk, er der forskellige måder at opnå dette på. Det kan være ved at øge dit væskeindtag, ved brug at støttestrømper, øge dit saltindtag eller med medicin.

Motion virker positivt på stort set alle parametre i kroppen – styrker både den fysiske og mentale sundhed. Det er vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen.  

Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den, du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode øge intensiteten, så du bliver forpustet. Sæt mål efter din fysiske formåen. Kan du lidt, så start med lidt, kan du mere, så start med mere.  

Der går typisk mellem 4-16 uger, før effekten af fysisk aktivitet kan ses på blodtrykket. 

Det er vigtigt at nævne, at kredsløbstræning, selv med lave intensiteter, er gavnlig til at sænke blodtrykket. Ældre mennesker, der lider af forhøjet blodtryk, kan derfor vælge en aktivitet, hvor intensiteten ikke er højere end, at de finder det behageligt. 

Vi bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der er: 

• Vær aktiv 
• Begræns tiden du sidder stille 
• Gå efter at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen.

Intensiteten skal være moderat til høj, dvs. let forpustet – indimellem forpustet. Al aktivitet tæller fx indkøb, husligt arbejde, når du cykler/går til og fra aktiviteter/arbejde/skole mm. 

Godt at styrketræne 

Styrketræning x 2 ugentligt - gerne i kombination med konditionstræning - er godt for dit blodtryk. Forskning viser, at det er kombinationen af konditions-træning og styrketræning, der er vigtigt for helbredet. Det kan fx være at man i forbindelse med en gå tur eller løbetur laver styrketræningsøvelser.

Dyrker man eksempelvis boldspil, er styrketræningsøvelser ofte en del af opvarmningen.  I dans, yoga og fx roning indgår oftest former for styrketræning. 

Er du over over 65 år, gælder samme anbefalinger. Derudover anbefales øvelser x 3 ugentligt, hvor du styrker balancen, smidigheden og muskelstyrken. 

Du er altid velkommen til at ringe til motionsvejlederen på Hjertelinjen (70 25 00 00) og få en snak om motion. 

OBS: Er dit blodtryk svært forhøjet, dvs. over 180/105 mmHg (millimeter kviksølv), anbefales det, at du starter medicinsk behandling, inden du starter med eller genoptager motion. Hvis du har en hjertesygdom, skal blodtrykket være stabilt og velbehandlet, inden du starter med eller genoptager din motion.  

Blodtrykket stiger med alderen hos begge køn. Men mænd er dog generelt i højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom end kvinder, og indtil 64-årsalderen har mænd højere blodtryk end kvinder. Men når kvinder går i overgangsalderen, stiger blodtrykket.

Ja, det kan du. Du kan ringe til Hjertelinjen. På Hjertelinjen kan du tale med hjertesygeplejersker, diætist, motionsvejleder og psykolog med bred erfaring inden for hjerte-kar-området. 

Du kan ringe mandag, tirsdag eller torsdag fra 9.00-14.00 på tlf. 70 25 00 00 eller skrive en mail til hjertelinjen@hjerteforeningen.dk. 

dag fra 9.00-14.00 på tlf. 70 25 00 00 eller skrive en mail til hjertelinjen@hjerteforeningen.dk.