Forhøjet blodtryk opstår, når dit hjerte skal pumpe blodet igennem pulsårene med et højere tryk end normalt. Det sker, når årerne yder for megen modstand, hvilket slider på dit hjerte, som med tiden kan blive tykt, stift og svækket. Årsagen til forhøjet blodtryk er ofte ukendt, men faktorer som arvelighed og livsstil kan have stor indvirkning.

Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, selvom en stor del ikke er klar over det eller mærker noget til det. Enkelte kan dog opleve symptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød.

Forhøjet blodtryk øger din risiko for åreforsnævring og deraf hjertekrampe samt blodpropper i hjertet og hjernen. På længere sigt kan for højt blodtryk øge din risiko for stort hjerte, hjerneblødning samt hjertesvigt og nyresvigt.

Vær bevidst om dit blodtryk. Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke blodtrykket. Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis blodtrykket er svært forhøjet.

Følg Hjerteforeningens seks veje til et lavere blodtryk gennem ændring af livsstil

Hold op med at ryge
Når du ryger, stiger din risiko for at få hjertekarsygdomme. Blodkarrene tager skade, blodet størkner lettere, og årerne forsnævres. Derfor får rygere flere blodpropper. Allerede 1-2 år efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret.

Tab dig og spar på saltet
Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt. Ligeledes kan du nedsætte blodtrykket ved et lavt forbrug af salt.

Begræns alkoholindtaget
Ved forhøjet blodtryk anbefales maksimalt 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande på samme dag. Det gælder både mænd og kvinder.

Bevæg dig noget mere
Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo. Få pulsen op i sammenlagt mindst 30 minutter dagligt.

Undgå stress
Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du eksempelvis ikke føler, du har kontrol med din tilværelse, eller at du kan koble fra.

Tag din medicin
Har du fået ordineret medicin mod forhøjet blodtryk, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få den rigtige blodtryksværdi. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen, og kontakt din læge, hvis du oplever ubehag.

Det gør du med et blodtryksapparat. Læs manualen, før du går i gang.

For at få en brugbar blodtryksmåling, når du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt at følge og overholde nedenstående vejledning:

• Blodtrykket skal måles to gange om dagen. Lige før morgenmaden og lige før aftensmaden
• Du må ikke ryge i de sidste 30 minutter, før du måler blodtrykket
• Du skal måle 3 blodtryk, hver gang du måler blodtrykket
• Blodtrykket måles 3 dage i træk

Herunder vores generelle guide til måling med et blodtryksapparat.

Montering

Blodtrykket måles på den arm, din læge har anvist dig.

Husk korrekt manchetstørrelse. Manchetten må ikke stramme. En finger skal ubesværet kunne være mellem manchet og overarmen.

Manchetten placeres på overarmen et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen i midten og nedad

Armen skal være blottet, og der må ikke være tøj, der strammer på armen

Måling

Du skal hvile i stol med ryglæn uden korslagte ben i 5 minutter og have lejlighed til at sidde uforstyrret

Du må ikke tale eller bevæge dig under målingen

Armen placeres på bordet med håndfladen opad med manchetten på højde med hjertet. Du kan eventuelt lægge en pude under armen

Apparatet tændes som anvist

Startknappen aktiveres som anvist. Apparatet foretager selv målingen. Når blodtryksmålingen er færdig, står der tre tal på skærmen. Det høje blodtryk (systoliske) og det lave blodtryk (diastoliske) samt pulsen

Når du har målt 3 gange og er færdig med at bruge apparatet, vil det slukke efter et par minutter

Tal gerne med din læge, hvor ofte du bør måle dit blodtryk, hvis du er over 50 år og tidligere har fået konstateret forhøjet blodtryk.

Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen.

Blodtrykket måles ved at pakke overarmen ind i en manchet, som pustes så meget op, at blodet ikke kan løbe igennem. Derefter lukkes luften langsomt ud af manchetten. Imens lytter lægen til blodårerne under manchetten med et stetoskop, samtidig med at han holder øje med, hvor højt trykket er i manchetten.

Når trykket er så lavt, at hjertet kan presse blod gennem blodåren, kan lægen høre pulsen i stetoskopet. Trykket i manchetten svarer nu til det systoliske blodtryk.

Luften fortsætter med at sive ud af manchetten, og på et tidspunkt ophører pulslyden i stetoskopet. På dette tidspunkt svarer trykket i manchetten til det diastoliske blodtryk.

Blodtrykket kan også måles automatisk med et blodtryksapparat.

Ja, blodtrykket svinger i løbet af et døgn.

Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion, når du tager et koldt styrtebad eller bliver ophidset, stiger blodtrykket. Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at du har hvilet 5-10 minutter.

Det kræver flere målinger over en periode at fastslå, om blodtrykket er for højt. Der kan eventuelt være behov for, at du får lavet en døgnblodtryksmåling, hvor et apparat måler dit blodtryk flere gange i løbet af et døgn hjemme i vante rammer.

Omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk. Mere end 270.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet.

Kun en tredjedel af dem, der har fået målt forhøjet blodtryk hos en praktiserende læge, får blodtrykket behandlet ned under de anbefalede grænseværdier.

Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsygdom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.

Er dit blodtryk svært forhøjet, dvs over 180/105 mmHg (milimeter kviksølv), anbefales det, at du starter medicinsk behandling, inden du starter med eller genoptager motion. Hvis du har en hjertesygdom, skal blodtrykket være stabil og velbehandlet, inden du starter med eller genoptager din motion. 

Motion virker positivt på stort set alle parametre i kroppen – styrker både den fysiske og mentale sundhed. De gode ting, der sker i kroppen i forbindelse med varig og regelmæssig motion, forsvinder hvis du ophører med den regelmæssige aktivitet. Det er derfor meget vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen. 

 Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den, du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode øge intensiteten, så du bliver forpustet. Sæt mål efter din fysiske formåen. Kan du lidt, så start med lidt, kan du mere, så start med mere. 

Der går typisk mellem 4-16 uger, før effekten af fysisk aktivitet kan ses på blodtrykket.

Det er vigtigt at nævne, at kredsløbstræning, selv med lave intensiteter, er gavnlig til at sænke blodtrykket. Ældre mennesker, der lider af forhøjet blodtryk, kan derfor vælge en aktivitet, hvor intensiteten ikke er højere end, at de finder det behagelig.

Vi bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der er:

Vær aktiv

Begræns tiden du sidder stille

Gå efter at være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen. Intensiteten skal være moderat til høj, dvs let forpustet – indimellem forpustet. Al aktivitet tæller fx indkøb, husligt arbejde, når du cykler/går til og fra aktiviteter/arbejde/skole mm.

Godt at styrketræne

Styrketræning x 2 ugentligt - gerne i kombination med konditionstræning.

Ny forskning viser, at det er kombinationen af konditions-træning og styrketræning, der er vigtigt for helbredet. Det kan fx være at man i forbindelse med en gå tur eller løbetur laver styrketrænings øvelser. Dyrker man eksempelvis boldspil, er styrketræningsøvelser ofte en del af opvarmningen.  I dans, yoga og fx roning indgår oftest former for styrketræning.

Er du over over 65 år, gælder samme anbefalinger. Derudover anbefales øvelser x 3 ugentligt, hvor du styrker balancen, smidigheden og muskelstyrken.

Du er altid velkommen til at ringe til motionsvejlederen på Hjertelinjen (70 25 00 00) og få en snak om motion.