Personer med AVNRT kan opleve pludselige episoder, også kaldet anfald, hvor hjerterytmen bliver meget hurtig. I et anfald kan pulsen komme op på 120-250 slag i minuttet, og hjerterytmen er sædvanligvis helt regelmæssig. AVNRT er som regel en ufarlig tilstand, hvor anfaldene kan stoppe af sig selv uden behandling, men det kan være meget ubehageligt og generende. Oplever man gentagne anfald, så anbefaler man behandling af hjerterytmeforstyrrelsen. Og der findes heldigvis rigtig mange og gode behandlingsmuligheder for at forebygge nye anfald.
Årsag
For at forstå AVNRT kan det være en fordel at forstå, hvordan hjertet normalt styres. Hjertets normale rytme styres af en elektrisk proces, der starter i sinusknuden, som er hjertets naturlige pacemaker. Herfra spredes impulsen ned gennem forkamrene, hvilket får dem til at trække sig sammen så blodet sendes til ventriklerne (hovedkamre). Impulserne fortsætter af en ledningsvej til AV-knuden (atrioventrikulærknuden), som befinder sig centralt i hjertet på overgangen mellem forkamre og hovedkamre. Derfra spredes impulser igennem hjertets ledningssystem til hjertets hovedkamre, som trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Det er den normale hjerterytme og impulsers normale spredning igennem hjertet og ledningssystemet.
AVNRT er en medfødt sygdom. Den skyldes, at man er født med to ledningsbaner i AV-knuden, frem for én ledningsbane. Man har en hurtig og en langsom bane. Når man har to baner, kan de elektriske impulser følge dem begge. Det sker, hvis der opstår en elektrisk trigger (fx en ekstra impuls), som kan få impulsen til at bevæge sig ned ad den ene bane og op ad den anden i en slags ring, og dette kaldes reentry. Det er en af de mest almindelige hjerterytmeforstyrrelser, der kommer fra hjertets forkamre (læs mere om supraventrikulær takykardi). AVNRT kommer i anfald, og selvom det er ufarligt, kan det skabe bekymringer og påvirke dem, der oplever det, forskelligt.
Symptomer
De mest almindelige symptomer på AVNRT er pludselig opstået hjertebanken, svimmelhed og åndenød. Derudover kan den hurtige hjerterytme give trykken i brystet, brystsmerter, en ’buldren’ eller anden ubehag. Symptomerne stopper ofte brat, når den hurtige hjerterytme ophører.
Andre symptomer kan være slaphed, svimmelhed og (nær)besvimelse, svedtendens eller kvalme. Nogle oplever få eller mere diffuse symptomer som træthed, reduceret fysisk ydeevne, og det opdages tilfældigt ved en rutineundersøgelse.
Der er typisk tale om periodevise anfald – dvs. de kommer gentagne gange – men der kan være stor forskel i hyppigheden, fra flere gange om ugen til med flere års mellemrum, fra at vare i få sekunder til at vare timer. Hyppigheden af anfald afgør ofte hvilken behandlingsstrategi man vælger. Hvis du oplever symptomer på rytmeforstyrrelser, bør du kontakte en læge for en grundig vurdering og eventuel behandling.
Hvem får AVNRT?
AVNRT kan optræde hos raske, unge individer og ses oftest blandt kvinder. De fleste patienter har ingen underliggende sygdom, men i få tilfælde findes der underliggende hjertesygdom.
Undersøgelser
Diagnosen stilles ud fra et hjertekardiogram (EKG), som tages, mens man har et anfald med hurtig hjerterytme. Hvis anfaldet stopper, inden et hjertekardiogram tages, kan man lave langtids-hjerterytmemonitorering fx holtermonitorering. Det kan ske, da den hurtige rytme kan komme og gå.
Der findes forskellige former for hurtig rytmeforstyrrelse, der stammer fra hjertets forkamre, og det kan være svært at skelne mellem disse og stille den rigtige diagnose. For at få en mere sikker diagnose, kan det blive nødvendigt at udføre en elektrofysiologisk undersøgelse. Ved denne undersøgelse kortlægger man hjertets elektriske ledningssystem.
Blodprøver kan tages for at udelukke anden sygdom, som kan være medvirkende til at udløse hjerterytmeforstyrrelser (fx blodmangel, højt stofskifte, forstyrrelser i saltbalancen).
Behandling
Mange med AVNRT har ikke behov for behandling, da anfaldende kan være korte og uden symptomer. Men hvis man hyppigt oplever anfald, hvis anfaldende er længerevarende, eller man bliver fysisk påvirket, kan behandling være nødvendig.
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling kan være forebyggende behandling med betablokker og calciumblokkere. Begge kan også tages under et anfald for at dæmpe den hurtige puls og afbryde den hurtige hjerterytme. Der findes også et præparat kaldet Adenosin, som er en bestemt type medicin, der kan bryde AVNRT-anfald, fordi det laver en blokering i AV-knuden. Adenosin gives dog direkte i et blodkar via et drop, derfor foregår det altid under indlæggelse og konstant overvågning af hjertet.
Hvis medicinsk behandling ikke kan bryde et anfald, så kan man blive nødt til at lave en elektrisk konversion under fuld bedøvelse. Det kaldes en DC-konvertering.
Ablation/radiofrekventablation
Behandling kan også være ablation (RFA). Denne procedure kan udføres, hvis medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig for at undgå gentagne anfald. Succesraten ved ablation for AVNRT er omkring 95 % med lav risiko for betydelige komplikationer.
Der er desværre ikke noget, man selv kan gøre for at undgå at få AVNRT, da det er en medfødt hjertesygdom, men heldigvis er prognosen god. Vi anbefaler, at man følger de generelle gode hjertesunde råd om kost, motion, rygestop, og at man ikke drikker for meget alkohol.
Livet efter AVNRT
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Du kan læse mere om motion, kost, rygning og få en masse gode råd til sundere livsstil her på hjerteforeningen.dk
