Ingefær

Ingefær er inden for de sidste år blevet meget populær.

Den lille knold har sneget sig ind i vores køkken i takt med, at vi har fået interesse og smag for asiatisk mad.

I dag bruger vi ingefær både i te, sodavand, smoothies, øl, madlavning og kager, og vi drikker ingefærshots.

Ingefær vokser primært i Asien og har været anvendt gennem tusindvis af år.

Den del af planten, som bruges til kosttilskud, kaldes rhizomet.

Typisk anvendelse

• Til behandling af transportsyge og kvalme.
• Til at bedre betændelsestilstande.
• Ved luft i maven
• Til at bedre gigt.

Resultater fra forskningen

• Ingefær har gennem tiden været brugt til behandling af et utal af sygdomme, men der findes endnu ikke en dokumenteret effekt af behandling med ingefær.
• Der er kun udført få studier, der undersøger ingefærs virkning på mennesker.
• Ingefær synes at hjælpe mod kvalme og opkastninger.

Sådan virker ingefær

• Ingefær antages at virke blodfortyndende og kvalmestillende, dæmper betændelser og som en antioxidant.
• Ingefær påvirker formentlig kemiske signalstoffer af typen eikosanoider. Eikosanoider er signalstoffer som produceres i cellen ved oxidation af lange, flerumættede fedtsyrer. De har mange funktioner i kroppen, men af er blandt andet involveret i blodets størkning samt smerter og betændelse.

Dosis

Den sikre dosis af kosttilskuddet er ukendt.

Bivirkninger

Bivirkninger er meget sjældne og består primært af mildt ubehag fra fordøjelseskanalen (som halsbrand, sure opstød, diarré og irritation i munden), døsighed og hovedpine.

Interaktion med lægemidler

Der er ikke fundet interaktioner mellem blodfortyndende medicin og ingefær.

Bør ikke anvendes

Gravide frarådes brug af ingefær i form af kosttilskud. Mod kvalme kan gravide spise ingefær i maden eller i te i moderate mængder.

Anbefaling

Der ses ingen gavnlig effekt af ingefær til behandling eller forebyggelse af hjerte-kar-sygdom. Ifølge de officielle anbefalinger skal man hellere spise ingefær som en del af en sund og varieret kost end som et kosttilskud.