I 2023 støtter Hjerteforeningen forskning inden for fem temaer. Børnehjertefonden støtter som tidligere forskning inden for medfødt hjertesygdom.
Al støtte vil blive uddelt som projektbevillinger. Læs mere om projektbevillinger her.
SÅDAN SØGER DU
Støtte fra Hjerteforeningen
For at komme i betragtning til at søge støtte inden for ét af Hjerteforeningens fem forskningstemaer skal du først indsende en projektidé. Efterfølgende bliver udvalgte ansøgere inviteret til at indsende en fuld ansøgning.
Frist for at indsende en projektidé er den 15. november 2022 kl. 14. Vær opmærksom på, at der først åbnes for indsendelse af projektidéer den 12. oktober 2022.
Børnehjertefonden støtter al forskning inden for medfødt hjertesygdom, og der skal således hverken indsendes en projektidé eller foreligge en invitation til en ansøgning, for at kunne søge om støtte.
For at komme i betragtning til støtte skal du søge om minimum 500.000 kr. Fristen for ansøgninger bliver den 1. marts 2023 kl. 14.
Læs mere om Børnehjertefondens forskningsstøtte her.
HJERTEFORENINGENS FEM FORSKNINGSTEMAER
Hjerteforeningen modtager projektidéer inden for fem forskningstemaer. For alle temaer gælder følgende krav for projektidéerne:
Forskningsprojektet er af høj international standard.
Forskningsprojektet udføres i etablerede forskningsmiljøer og ledes af anerkendte forskere med dokumenteret track-record.
Forskningsprojektet bidrager med ny viden. Det skal klart fremgå af projektidéen hvordan projektet adskiller sig fra andre eksisterende projekter.
Der kan søges om 3-5 mio. kr. fra Hjerteforeningen. Du forventes at søge yderligere finansiering fra anden side på mindst 50% af beløbet søgt hos Hjerteforeningen. Det betyder at projektets samlede budget skal være større end midlerne søgt fra Hjerteforeningen og på minimum 4,5 mio. kr.
Derudover skal de specifikke krav og rammer som er beskrevet i de enkelte opslag for temaerne være opfyldt.
Hjerteforeningens forskningsadministration vurderer alle indkomne projektidéer ud fra ovennævnte krav samt rammerne og kravene nævnt i opslagene. Derudover vurderes idéerne ud fra følgende generelle kriterier:
Forskningsprojekter med størst forventet effekt for patienter, pårørende og/eller borgere, prioriteres. Den forventede effekt skal sandsynliggøres i projektidéen.
Forskningsprojekter hvor der efterfølgende er mulighed for implementering af resultaterne (fx projekter som kan føre til en ændring af klinisk- eller forebyggelses-praksis), prioriteres. Implementeringspotentialet skal tydeliggøres i projektidéen.
Hvis din projektidé bliver udvalgt, vil du modtage en invitation til at indsende en fuld ansøgning.
Nedenfor kan du læse opslagene for de fem forskningstemaer.
Hjerteforeningen indkalder ideer til forskningsprojekter som undersøger, hvordan vi kan sikre, at flere unge i alderen 12 til 18 år får fysisk aktivitet og bevægelse som en integreret og regelmæssig del af deres hverdag.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet skal fokusere på fysisk aktivitet og bevægelse hos inaktive unge i alderen 12-18 år. Det forventes ikke, at projektet har fokus på den samlede aldersgruppe, men blot at målgruppen defineres et sted mellem 12 og 18 år.
Projektet skal generere viden om, hvordan målgruppen kan anspores til – og fastholdes i at være fysisk aktive:
i skoletiden
i hjemmet
i fritiden (projektidéer som udelukkende fokuserer på den etablerede foreningsidræt modtages ikke) og/eller
under transport
Projektet kan inkludere alle unge uagtet egne eller deres forældres ressourcer og motivation, men skal sikre at den primære målgruppe, dvs. de unge som i dag er mest inaktive, omfattes.
Resultaterne af projektet skal efterfølgende kunne implementeres, hvorfor projektet skal være et samarbejde mellem forskning og praksis, samt inddrage den primære målgruppe.
Projektets langsigtede perspektiv skal være at nå en effekt på befolkningsniveau i Danmark. Dvs. det skal beskrives, at projektet kan opskaleres på en bæredygtig måde.
Hjerteforeningen vil se positivt på projekter, hvor der sigtes efter varige, holdbare virkninger på systemerne.
Forekomsten af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er meget høj blandt danskerne. Blandt en betydelig gruppe af danskere, er der endog en ophobning af flere samtidige forebyggelige risikofaktorer (fx tobak, inaktivitet, for højt blodtryk, for højt kolesterol mv.). Hjerteforeningen indkalder ideer til forskningsprojekter, som undersøger, hvordan højrisikoborgere bedre kan opspores, og hvordan deres deltagelse i differentierede indsatser, som kan forbedre deres risikoprofil, sikres.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet omhandler primær forebyggelse blandt voksne borgere med én eller flere forebyggelige betydende risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom fx tobak, inaktivitet, for højt blodtryk, for højt kolesterol mv.
Projektet skal generere viden om sammenhængende forløb, som sikrer:
systematisk opsporing af voksne borgere med en høj risikoprofil (dvs. borgere med én eller flere forebyggelige betydende risikofaktorer)
metode til motivering, rekruttering samt evt. fastholdelse af borgerne til deltagelse i differentierede indsatser/interventioner
kvalitetstilbud til borgerne til ændring af deres personlige risikoprofil
Projektet kan rette sig mod hele ovennævnte forløb eller udvalgte dele af forløbet for så vidt, at de enkelte dele understøtter, at forskningsresultaterne er implementerbare i et samlet forløb inden for det eksisterende danske sundhedsvæsen. Dette kan evt. understøttes ved inddragelse af relevante samarbejdspartnere/aktører inden for sundhedsvæsnet.
Projektet skal indeholde en intervention og skal tage udgangspunkt i den eksisterende evidens ift. valg af risikofaktor(er) samt valg af interventionsmetode(r), og der skal argumenteres herfor.
Størrelsen af målgruppen for projektet, projektets effekt samt dets implementerbarhed vil vægte i vurderingen.
Følgende projektidéer modtages ikke:
Forskningsprojekter der omhandler tidlig opsporing af sygdom eller udvikling af metoder til diagnosticering.
Forskningsprojekter der omhandler udvikling af medicinske forebyggende produkter.
Forskningsprojekter der omhandler medicinsk håndtering af følgevirkninger af behandlingsmetoder.
Forskningsprojekter der omhandler sekundær forebyggelse hos patienter med erkendt hjerte-kar-sygdom.
Forskningsprojekter der omhandler forebyggelse af hjerte-kar-sygdom som følgesygdom til alvorlige primærsygdomme, hvor det i forvejen er kendt at risikoen for hjerte-kar-sygdom er svært forøget, eksempelvis diabetes med komplikationer, lever- og nyresygdom, m.m.
Hjerteforeningen indkalder idéer til kliniske forskningsprojekter inden for akut opstået hjerte-kar-sygdom.
Rammerne for projektidéer er:
Klinisk forskning i akutte hjerte-kar-patienter, som dækker perioden i den præ-hospitale fase og op til de første 24 timer i sygdomsforløbet. Det kan fx være projektidéer inden for:
Tidlig identifikation af symptomer på akut hjerte-kar-sygdom
Visitation og transport af patienter med akut hjerte-kar-sygdom
Den akutte behandling og diagnosticering i den præ-hospitale fase og på hospitalet fx:
triagering
diagnostiske metoder som kan hjælpe med at risikostratificere patienter fx ultralydsskanning, CT-skanning, biomarkører mm.
minimere unødige forsinkelser af den akutte behandling
plejemæssige behandlingstiltag i den akutte fase, som understøtter et optimalt behandlingsforløb
Det optimale patientforløb
Projektet skal være klinisk fokuseret og patientnært
Følgende projektidéer modtages ikke:
Forskningsprojekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken.
Forskningsprojekter der tidligere har modtaget støtte fra Hjerteforeningens puljer til akutområdet.
Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter inden for forebyggelse, opsporing og behandling af mental mistrivsel som følge af hjerte-kar-sygdom.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet har fokus på forebyggelse, opsporing og/eller behandling af mental mistrivsel som følge af hjerte-kar-sygdom hos voksne patienter og/eller deres pårørende, eksempelvis symptomer på angst og depression, tankemylder, søvnbesvær eller ensomhed.
Projektet besvarer mindst ét af følgende spørgsmål:
Hvordan kan man forebygge eller mindske udviklingen af mental mistrivsel som følge af hjerte-kar-sygdom?
Hvilken indsats eller behandling kan hjælpe hjerte-kar-patienter og/eller deres pårørende med mental mistrivsel?
Projektet skal undersøge konkrete tiltag, som kan forebygge, opspore eller behandle mental mistrivsel som følge af hjerte-kar-sygdom. Hjerteforeningen lægger vægt på, at det skal være muligt at implementere resultaterne af forskningsprojektet i det eksisterende sundhedsvæsen.
Følgende projektidéer modtages ikke:
Forskningsprojekter, som blot kortlægger eller observerer problematikken.
Forskningsprojekter, som undersøger mental mistrivsel som følge af medfødt hjertesygdom.
Forskningsprojekter der tidligere har modtaget støtte fra Hjerteforeningens puljer til dette tema.
Teknologisk og organisatorisk udvikling inden for hjemme- og selvmonitorering kan bidrage til bedre behandlingsforløb og kvalitet i sundhedssektoren samt støtte patienterne i deres behandlingsforløb i langt højere grad end det sker i dag. Flere studier har fx vist, at simple indikatorer for udvikling og forværring i hjerte-kar-sygdom forløber uden kliniske symptomer og optræder væsentligt tidligere end ændring i simple parametre som vægt, puls og blodtryk.
Hjerteforeningen indkalder idéer til forskningsprojekter, som skaber viden om digitale løsninger til hjemme- og selvmonitorering mhp. diagnostik, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdomme.
Rammerne for projektidéer er:
Projektet omhandler teknologiske og digitale løsninger (fx sensorer, devices og wearables såsom smartwatches og smartphones) til hjemme- og selvmonitorering af det fysiske helbred mhp. diagnose, behandling og rehabilitering af hjerte-kar-sygdom. Det kan fx være måling og registrering af parametre som:
patienternes aktivitetsniveau
elektrisk og mekanisk hjertefunktion
informationer om medicinindtag/receptindløsning
Patient-Reported Outcome (PRO) data
Projektet skal derudover fokusere på én eller flere af følgende områder:
nye teknologiske og digitale løsninger
anvendelse af eksisterende teknologiske og digitale løsninger i hjemme- og selvmonitoreringen hos patienter med hjerte-kar-sygdomme
patienter og pårørendes samt sundhedsprofessionelles reaktion på hjemme- og selvmonitorering og hvordan monitoreringen kan støtte patienterne i dagligdagen, samt forbedre deres indsigt og inddragelse i eget sygdoms- og behandlingsforløb
organiseringen af selve hjemme- og selvmonitoreringen (fx understøttet af machine learning/kunstig intelligens) samt organiseringen af sundhedssystemet mhp. at få de bedste gevinster fra teknologiske og digitale løsninger
Der skal i projektidéen argumenteres for hvordan projektets resultater kan implementeres og skaleres i hjemme- og selvmonitoreringen af hjerte-kar-patienter.
Hjerteforeningen vil se positivt på projekter med et stort innovativt potentiale.
Ved spørgsmål om ovenstående kontakt da forskningskonsulent Loa Kalledsøe på [email protected].
