Ingredienser

Spinatæggewrap
  • 300 g frisk spinat
  • 6 æg
  • 2 dl minimælk
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • 1 spsk olivenolie
Sprøde grønsager
  • 1 spidskål
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 agurk
  • 80 g røget laks
Tilbehør
  • 4 tykke skiver rugbrød

Tilberedning

Spinatæggewrap
Rens spinat, skyl den godt, og damp den i det vand, som hænger ved. Vrid spinaten fri for vand, og hak den groft. Pisk æg med mælk, fuldkornshvedemel og spinat og krydr med salt og peber.

Varm halvdelen af olien på en slip-let-pande, og kom halvdelen af æggemassen på. Lad den sætte sig, skru ned for varmen, og dæk panden med stanniol. Lad den stå et par minutter. Fjern stanniol og løsn nu forsigtigt æggemassen med en palet. Vip den over på en tallerken og gentag med resten af æggemassen.

Sprøde grønsager
Halvér kålen. Fjern stok og de yderste blade, og snit kålen fint. Kram den godt med salt og sukker, så den falder sammen. Skær agurken i helt tynde skiver og vend med kål.

Fyld de bagte æggewraps med røget laks og kålsalat – pas på med ikke at fylde dem for meget – og rul dem forsigtigt sammen. Skær wrappene igennem, så du har 4 i alt og servér med resten af fyldet og rugbrød som tilbehør.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 330 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2100 kJ (500 kcal). Kulhydrat 63 g. Fedt 18 g, heraf mættet fedt 4 g

UH1317