Forside > Sundhed > Opskrifter > Daddel-havregrynssnitter
Blodtryk Snacks

Daddel-havregrynssnitter

Ingredienser

4 Personer

Daddelfyld

  • 250 g dadler
  • ½ dl appelsinsaft
  • ½ tsk. stødt kardemomme

Havregrynsdej

  • 25 g mandler
  • 225 g havregryn
  • 200 g farin
  • 4 spsk. mandel- eller nøddeolie
  • 2 spsk. honning

Del og print opskriften

Tilberedning

20 stykker

Daddelfyld
Blend dadlerne i en minihakker eller foodprocessor eller hak dem fint. Bland dem med appelsinsaft og kardemomme.

Havregrynsdej
Hak mandlerne groft, og bland dem med havregrynene. Kom farin, olie og honning i en kasserolle, og lun det hele ved middel varme under omrøring, til det er tyktflydende og sammenhængende. Kom massen i en stor skål. Rør havregrynsblandingen i den stadig lune sukkermasse, og ælt det hele hurtigt sammen til en grov og smuldredej.

Kom bagepapir i et firkantet ovnfast fad, ca. 20 x 20 cm. Tryk halvdelen af dejen ud i bunden af fadet. Bred daddelfyldet ud ovenpå. Fordel resten af dejen jævnt ud over daddelfyldet, og tryk den sammen. Bag kagen i ca. 20 minutter ved 200 grader. Lad kagen køle af i 10 minutter, og vend den ud på et skærebræt, så bunden er opad. Fjern bagepapiret, og skær kagen i stykker på ca. 3 x 3 cm med en tung, skarp kniv, mens den er lun – brug faste og kraftfulde snit, så kagen ikke smuldrer for meget. Lad snitterne køle helt af, og opbevar dem i en lufttæt beholder. ´

Tip! Dejen til daddel-havregrynssnitterne skal være grov og smuldret, ligesom dej til krumlekager. Du kan eventuelt røre dejen på røremaskine. Hvis kagen når at blive kold, kan den være vanskelig at skære ud. Så kan du lune kagen lidt igen.

Frugt og grønt*

Ca. 25 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

500 KJ
(130 kcal)

Kulhydrat

24 g

Fedt

3 g

* pr. person, medmindre andet er angivet