Ingredienser

  • 2 store fuldkornstortillaer
  • 1½ spsk letmayonnaise
  • 1 spsk tomatketchup
  • ¼ tsk worcestershire sauce
  • 50 g kylling uden skind og ben
  • 1½ dl majs
  • 2 dl icebergsalat
  • ½ stk rød peberfrugt
  • salt og peber
  • 2 stk kødsnor af bomuld
Tilbehør
  • 4 melonbåde
  • agurkestænger

Tilberedning

Lun tortillaerne efter anvisningen på emballagen og afkøl dem. Bland mayonnaise, tomatketchup og eventuelt worcestershire sauce. Skær kogt eller stegt kyllingekød og rød peber i tern og vend det i mayonnaiseblandingen sammen med afdryppede majs. Smag til med salt og peber.

Fordel snittet icebergsalat midt på tortillaerne. Fordel kyllingeblandingen over. Fold tortillaerne sammen, som om du pakker en gave ind. Bind et stykke kødsnor af bomuld omkring. Pak tortillaerne i madpapir, eventuelt med en snor bundet omkring. Pak eventuelt også en serviet om. Pak melonbåde og agurkestænger for sig.

TIP
Tortillaer er mexicanske madpandekager. Ædedolkepakkerne er gode at tage med, fx til skovturen.

 

Frugt og grønt pr. person

325 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1150 kJ (275 kcal). Kulhydrat 38 g. Fedt 9 g, heraf mættet fedt <1 g

Rumlerikkerne - Det sjovt at lave mad