Forside > Om os > Foreningen > Vores historie fra hjertesygdom til hjertesundhed – de største milepæle

Vores historie fra hjertesygdom til hjertesundhed – de største milepæle

Danskerne og Hjerteforeningen har siden 1962 bekæmpet hjertesygdom. Kampen har ført til banebrydende forskning og tusindvis af reddede liv. I dag fortsætter vi – nu med hjertesundhed i centrum, fordi over halvdelen af alle hjerte-kar-sygdomme kan forebygges

Tak til dig!
Danskernes støtte gør, at vi på 60 år har nået mange vigtige milepæle i hjerteforskning og for forebyggelse.

Din støtte har reddet liv. I alle aldre.

Vi takker dig derfor, kære gavmilde dansker.

Sammen har vi ikke kun reddet liv – vi har også taget de første skridt mod hjertesundhed, hvor færre bliver syge, og flere kan leve et længere og bedre liv med hjertet i fokus.

Vi har vist, at vi gør en forskel. Sammen.

Se herunder hvor langt, vi er kommet
iStock-1284027369-800px

1962

Hjerteforeningen bliver stiftet og uddeler sin første forskningsstøtte
Statsminister Viggo Kampmann lancerer Hjerteforeningen. Kong Frederik IX bliver protektor. Allerede samme år gives den første forskningsbevilling på 17.000 kroner – begyndelsen på en målrettet indsats for ny viden om hjerte-kar-sygdomme og bedre diagnostik.

Siden starten i 1960'erne har gode frivillige kræfter været Hjerteforeningens DNA - og vores i dag 2.000 frivillige og mange lokalforeninger over hele Danmark er fortsat pulsen i hjertesagens unikke folkebevægelse. Tak!

1969

Første kostpjece udgives: “Spis hvad hjertet begærer”
Hjerteforeningen sætter som nogle af de første i Danmark fokus på, hvordan fed kost og overvægt øger risikoen for blodpropper og hjertesygdom. Sund kost bliver et centralt redskab i forebyggelsen.

1974
Bypassoperation indføres i Danmark
For første gang kan danske hjertekirurger operere uden om forsnævrede kranspulsårer.

Operationen bliver hurtigt en hjørnesten i behandlingen af blodprop i hjertet – og øger både overlevelse og livskvalitet.
Medical team performing operation. Group of surgeon at work in operating theatre toned in blue

1984

Ballonudvidelse indføres på danske hospitaler
En ny teknik gør det muligt at udvide forsnævrede blodårer med en ballon, som føres ind via en tynd slange. Indgrebet mindsker behovet for åben operation og gør behandlingen hurtigere og mindre belastende.

1991

ACE-hæmmere indføres i behandlingen af hjertesvigt
En ny type medicin bliver tilgængelig for patienter med hjertesvigt. ACE-hæmmere aflaster hjertet og forlænger livet for tusindvis af danskere, der tidligere havde dårlige prognoser.

1998

Varmebehandling med radiobølger mod hjerteflimmer udvikles
Med en tynd elektrode kan læger nu bruge varme til at behandle elektriske forstyrrelser i hjertet. Behandlingen kaldes ablation og bliver et effektivt alternativ til livslang medicin ved atrieflimren.

1998
Varmebehandling med radiobølger mod hjerteflimmer udvikles
Med en tynd elektrode kan læger nu bruge varme til at behandle elektriske forstyrrelser i hjertet.

Behandlingen kaldes ablation og bliver et effektivt alternativ til livslang medicin ved atrieflimren.

Mona fik foretaget en ablation efter et hjerteanfald Det satte en stopper for hendes atrieflimren. I dag er Mona igen vendt tilbage til et aktivt liv.
Kvinde der bader i havet

2003

Blodprop-diagnose bliver muligt allerede i ambulancen
Ved mistanke om blodprop i hjertet kan patienten nu få stillet diagnosen i ambulancen og bringes direkte til behandling. Det sparer dyrebare minutter – og medfører markant færre hjerterelaterede dødsfald.

2007

Hjerteklap via lysken erstatter åben operation
En ny behandlingsmetode gør det muligt at indsætte en hjerteklap gennem lysken. Det betyder, at især ældre og svækkede patienter nu kan få hjælp uden åben hjertekirurgi og lang restitutionstid.

2007
Hjerteklap via lysken erstatter åben operation
En ny behandlingsmetode gør det muligt at indsætte en hjerteklap gennem lysken.

Det betyder, at især ældre og svækkede patienter nu kan få hjælp uden åben hjertekirurgi og lang restitutionstid.

Den nye behandlingsform fik Tage Bylov Petersen gavn af i 2019.
Tage984

2018

Hjerteklapbetændelse kan behandles i hjemmet
Patienter med endokarditis kan nu i visse tilfælde færdigbehandles hjemme med antibiotika-tabletbehandling. Behandlingen hjemme er lige så sikker og effektiv som behandlingen på hospitalet.

2021

Hjerteforeningens fællesskab står stærkt – midt i en ny sundhedskrise
I en tid præget af coronapandemi og afstand viser tusindvis af medlemmer, frivillige og støtter, at fællesskab og forebyggelse stadig er fundamentet i kampen for hjertesundhed. Eksempel får Hjerteforeningen danskerne ud at gå med Gå Med.

Hjerteforeningen vil være en stærk og samlende stemme, der sætter hjertesundhed på den samfundsmæssige og politiske agenda.

2025

Vi kæmper for hjertesunde liv for alle
Hjerteforeningen kæmper for en befolkning med stærke, sunde hjerter. Vi vil sikre hjertesunde rammer og gøre flere danskere i stand til at passe på deres eget og hinandens hjerter. For et sundt hjerte giver os mere tid sammen, flere sunde leveår og bedre livskvalitet.

Vi har brug for dig, når vi skal videre sammen
Vores kamp startede i 1962. Og fortsætter. Helst med dig.

Vidste du, at over 50% af alle hjertesygdomme kan forebygges?

Du kan være med til at kæmpe for hjertesundhed - det vil sige fysisk, social og mental velvære, der gør det muligt for dig at leve det liv, du gerne vil både med og uden hjertesygdom.

Vil du være medlem og gøre en forskel?
Se mere om medlemskab
MorBarn
H.M. Dronningen bakker op om hjertesagen
Hjerteforeningen har gennem tiden haft æren af at have flere forskellige medlemmer af kongefamilien som protektor.

Vi er stolte over, at H.M. Dronningen i dag er vores protektor.

H.M. Dronningen har ved flere lejligheder bidraget til at sætte fokus på hjertesagen – ofte ved at uddele støtte fra danskerne til landets førende forskere på det kardiologiske område.

Vores fælles kamp for hjertesundheden og flere gode leveår fortsætter.

Foto: Steen Evald/Kongehuset.
Mary
En stærk politisk stemme
Hjerteforeningen vil være en stærk og samlende stemme, der sætter hjertesundhed på den samfundsmæssige og politiske agenda.
Læs mere
Barn og bedstefar