Ole Helms har været igennem blodpropper i hjertet og hjernen, to bypassoperationer og en dramatisk genoplivning i Odense Teater. Men efter 32 år med hjertesygdom er han her stadig, og det gode humør har han aldrig mistet.
Af Karsten Kjærgaard Jensen Foto Carsten Bundgaard
— Jeg har benyttet mig af stort set alle de tilbud, man har inden for sundhedsvæsenet. Sådan er det jo med kundeloyaliteten, griner Ole Helms.
På trods af et langt liv med hjertesygdom, og adskillige episoder, der nær har kostet ham livet, ser han stadig lyst på tilværelsen fra hjemmet på Fyn.
— Det ligger selvfølgelig altid et eller andet i baghovedet, og selv om det da er svært til tider, så er der en gang imellem, hvor man kommer ud i den klare luft og bare siger ’uuh – nu kan jeg trække vejret.’ Det er skønt, siger han med et smil.
’En ung mand i din alder får ikke blodpropper’
Ole Helms har levet med hjertesygdom siden 1989. Det første tegn på, at noget var galt, oplevede han året før, da han fik et kraftigt anfald.
— Vagtlægen sagde til mig: ’Her har du to nitroglycerinpiller – en ung mand i din alder får ikke blodpropper. Gå til egen læge i morgen, hvis du er nervøs,’ griner Ole Helms.
Men to nitroglycerinpiller var ikke nok.
— I september 1989 fik jeg en blodprop og blev hasteindlagt i Svendborg. Jeg var 38 år dengang. Jeg kan ikke huske ret meget, men da jeg kom til mig selv, var hele stuen fyldt med mennesker.
I 1989 fandtes der ikke ballonudvidelser eller stentbehandling, så Ole Helms blev behandlet med blodpropopløsende medicin. Det blev startskuddet til et langt og til tider svært liv med hjertesygdom.
Og listen over, hvad Ole Helms har været igennem, er lang. Meget lang.
I 1990 fik han igen en blodprop og i 1991 var han igennem sin første bypassoperation.
Seks år senere måtte han igen på operationsbordet – denne gang for en tre-dobbelt bypassoperation.
— Jeg var i hjertelungemaskine, og var i live, da kirurgen gik fra mig. Men han sagde til min kone, at hun skulle komme derind. Så det var tæt på, siger Ole Helms.
Ole overlevede, men otte år senere måtte han igen igennem en hård operation.
— I 2007 gik én af mine bypass - den stoppede med at virke. Dér kom jeg så til Odense, hvor der var én af de dygtige kirurger, der stod klar til at lave ballonudvidelse. Så fik jeg indsat seks stents i en blodåre.
— Og trekvart år efter fik jeg en blodprop i venstre side af hjernen. Det plager mig stadig i dag, når jeg bliver udtrættet for meget, fortæller Ole, som indtil 2014 underviste voksne handicappede på CSV Odense.
Hjertestop i teatret
I 2019 kom døden igen meget tæt ind på livet af Ole Helms. I Odense Teater til en nytårskoncert i gode venners lag faldt han pludselig om. — Nogle nære venner, som jeg fejrer julefrokost og Skt. Hans med, havde tænkt sig, at vi skulle i teatret og høre nytårskoncert.
— Jeg tænkte nå ja, det er jo nok noget populært noget, men de kan jo ikke gøre for, at jeg har en bedre musiksmag end dem. For det gode selskabs skyld tager jeg gerne med, griner Ole Helms. — Men bedst som jeg kommer ind på Odense Teater får jeg det dårligt. Og da jeg skal ned og sidde i en stol inden vi skal ind, får jeg et hjertestop.
— De har ingen hjertestarter på Odense Teater, men en ambulance er fremme efter fire minutter. — Der var masser af folk i foyeren på anden sal, da det skete, og der var heldigvis nogen, der greb ind med det samme og gav hjertemassage. Da redderne kom, overtog de hjertemassagen, og efter to minutter fik de mig i live igen.
— Man har aldrig fundet ud af, hvad der præcist var galt. Lægerne kunne ikke finde en blodprop. Men én af lægerne sagde til mig efterfølgende, at nu flyttede de mig fra hjerteafdelingen over til ’elektrikerne’, og uden at love mig noget, regnede han med, at jeg ville tilbuddet om en ICD (avanceret pacemaker, der giver stød ved livstruende anfald af hurtig hjerterytme, red.)
— Så den fik jeg indopereret allerede den 3. januar, og den er siden blevet ’opgraderet’ til en biventrikulær ICD, siger Ole Helms.
Vær åben overfor dine nærmeste
Mere end hver tredje hjertepatient bekymrer sig for, at deres nærmeste bekymrer sig, viser Hjerteforeningens nye landsdækkende undersøgelse, ’Livet med en hjertesygdom’.
I alt 10.000 hjertepatienter har svaret på spørgsmål om dem selv og deres oplevelser i sundhedsvæsenet samt psykiske, sociale og økonomiske udfordringer.
Ole Helms har også oplevet bekymringer efter 32 år med hjertesygdom, hvor døden har banket på flere gange.
Det har lært ham, hvor vigtigt det er at have en åbenhed overfor ens nærmeste og ens arbejdssted, så man ikke får skabt ængstelse og uro.
— Jeg kan huske, at jeg sagde intet til min hustru, når det fx gjorde ondt i hjertet. For hun skulle ikke blive nervøs. Men i det lange løb kunne jeg ikke skjule, at jeg havde ondt, fortæller Ole Helms, der mistede sin kone i 2012.
På jobbet blev de også nervøse, hvis han ikke mødte op på matriklen. Så satte de himmel og jord i bevægelse.
— Jeg anede ikke, at jeg havde gjort dem bekymrede. Det er jeg da frygteligt ked af i dag. Min nærmeste kollega sagde, det skal du ikke være bekymret for – det skal du være glad for, siger han.
Derefter sagde han altid, hvad det var der gjorde, han ikke kunne komme på arbejde.
Beskeden lød: Jeg ved ikke, hvornår I ser mig igen, men jeg skal nok holde jer underrettet.
Svært at bevare pessimismen
Ole Helms er et optimistisk menneske, men der har været tidspunkter i hans lange liv med hjertesygdom, hvor det var svært at se lyst på tilværelsen.
— Det er jo meget nemmere at være glad i en alder af 70, hvor tingene er gået godt. Jeg kunne ikke gøre grin med det, da jeg var 40 år.
— På et tidspunkt forklarede min afdelingssygeplejerske mig, at jeg havde en arbejdsevne som en 65-årig, selv med medicin. Der var jeg i starten af fyrrerne, siger Ole Helms.
—Det var meget nedslående. Jeg vil ikke sige jeg fik en depression, men jeg var meget ked af det i den periode. Og jeg har også oplevet angst undervejs, siger han.
Men tiden siden den første blodprop i 1989 er gået, og Ole Helms er her stadig.
Og han har stadig sit gode humør.
— En kollega sagde engang til mig, at jeg da for alvor måtte sætte pris på livet, efter alt det, jeg har været igennem. Og det er da rigtigt: Efter 32 år med hjertesygdom er det svært at bevare pessimismen.
Boks: Bekymringer fylder
- Mere end hver tredje hjertepatient bekymrer sig for, at deres nærmeste bekymrer sig.
- Knap hver tredje bekymrer sig for, om hjertesygdommen forværres.
- Mere end hver fjerde bekymrer sig for, hvor længe de kan leve med hjertesygdommen.
- Mere end hver femte bekymrer sig for, hvordan det skal gå deres familie i fremtiden samt om, hvordan de får talt med deres nærmeste om hjertesygdommen.
Kilde: Livet med en hjertesygdom, 2021