Vil du være med i Hjerteforeningens Brugerpanel?

I Hjerteforeningen kæmper vi for et Danmark uden hjertesygdom. Det er en kamp, du kan være en aktiv del af. Vi vil rigtig gerne vide mere om, hvad der er vigtigt for mennesker med hjertesygdom og deres pårørende. Derfor vil vi gerne have dig med i et brugerpanel for hjerte-kar-patienter og pårørende

Deltag i Hjerteforeningens Brugerpanel her

Du skal have lyst til at svare på spørgeskemaer eller tale med os om dine erfaringer med livet med hjerte-kar-sygdom – enten som patient eller som pårørende. Det er dine oplevelser og din mening, vi gerne vil høre, så du skal ikke vide noget bestemt for at være med i panelet.

Ved at deltage i brugerpanelet hjælper du Hjerteforeningen med at gennemføre forskellige undersøgelser af hjerte-kar-patienter og pårørendes behov og udfordringer. Du bidrager også til at Hjerteforeningen kan undersøge, hvordan vi gør vores tilbud og støtte til mennesker med hjerte-kar-sygdom og deres pårørende endnu bedre.

Kan du være med i brugerpanelet?
Du kan være med i Hjerteforeningens brugerpanel, hvis du er over 18 år og kan svare ja til mindst et af følgende udsagn:

  • Jeg har en hjerte-kar-sygdom.
  • Jeg er pårørende til en, som har en hjerte-kar-sygdom.
  • Jeg er pårørende til en afdød, der havde en hjerte-kar-sygdom.

Omkring syv spørgeskemaer eller invitationer årligt
Hjerteforeningen sender korte spørgeskemaer eller invitationer til samtaler til brugerpanelets medlemmer ca. syv gange om året. Spørgeskemaerne vil tage 10 minutter pr. gang at svare på. Hvis du bliver inviteret til en samtale og siger ja til at deltage, vil det ofte vare omkring en time. Samtalen kan enten foregå på telefonen, ved et fysisk møde eller online via en computer eller tablet. Det afhænger af, hvad der passer for dig og af undersøgelsens emne.

Hjerteforeningen kontakter brugerpanelet via e-mail. Du skal derfor have en e-mailadresse og have adgang til en computer, tablet eller smartphone for at være medlem af panelet.

Tilmelding
Når du tilmelder dig brugerpanelet, siger du ja til at modtage de nævnte invitationer fra Hjerteforeningen. Du kan altid frit vælge, om du vil deltage.

Håndtering af dine data
Du kan læse om Hjerteforeningens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder på https://hjerteforeningen.dk/persondatapolitik/

Du kan til enhver tid framelde dig brugerpanelet ved at sende en mail til [email protected].

 

Vi håber, at du har lyst til at være med i Hjerteforeningens brugerpanel og bidrage med vigtig viden i kampen for hjertesagen!

Tilmeld dig Hjerteforeningens brugerpanel her

Ofte stillede spørgsmål