Statsministeren til Hjerteforeningen: ”Man kan godt have en sygdom uden at være patient” 

Sundhedsvæsenet skal løfte byrden 

Mette Frederiksen, der bliver med de nye kronikerpakker lagt op til, at hjertepatienter får et individualiseret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Kan du fortælle om baggrunden for det tiltag, og hvad regeringen håber at opnå? 

”Nu slog jeg tilfældigt op i Hjerteforeningens folder om rehabilitering her, som du har taget med, og så er overskriften: ’Jeg er faldet ned mellem to stole’. Det er jo præcis, hvad mange patienter fortæller og lige nøjagtigt dét, vi gerne vil undgå, siger Mette Frederiksen.  

”Dér, hvor der ikke er sammenhæng nok i vores sundhedsvæsen, og hvor der ikke bliver taget ansvar nok for det enkelte menneske, kan sygdommen komme til at fylde meget mere for en borger, end den behøver at fylde. Det er sundhedsvæsenet, der skal være med til at løfte noget af den byrde af skuldrene.”   

Stor geografisk ulighed 

Risikoen for at falde ned mellem to stole i sundhedsvæsenet er størst i de såkaldte sektorovergange, dvs. når man overgår fra behandling på et sygehus til rehabiliterings- eller genoptræningsforløb i ens kommune. Afhængigt af hvor man bor i landet, kan der være stor geografisk ulighed i fx kvaliteten af genoptræningstilbud eller muligheden for at overskue ens videre behandlingsforløb.    

Regeringen lægger derfor op til, at borgere, der lige har fået en diagnose, får ret til en personlig behandlingsplan, der går på tværs af sundhedsvæsenet. Samtidig skal ens egen læge fremover være ens eneste indgang til det videre behandlingsforløb i sundhedsvæsenet.  

Er særligt udfordringerne i sektorovergangene baggrunden for netop de forslag? 

”Ja, i høj grad. Vores sundhedsvæsen i dag har jo masser af erfaringer med rehabilitering og genoptræning, og hvordan man lever bedst muligt, også med en kronisk sygdom. Men den viden skal jo deles med patienterne. Og hvis der ikke står nogen til at fortælle dig: ’Hey, jeg har set masser af patienter i samme livssituation, og hvis du gør sådan og sådan og sådan, jamen så er det faktisk til at overskue og til at håndtere’, hvordan skal man så vide, hvad man gør?” siger Mette Frederiksen.  

Flere læger og bedre fordeling 

En ny lægereform er derfor også et centralt element i det nye udspil, forklarer hun.   

”Vi har alle brug for en læge tæt på dér, vi bor. Én, som kan være med til at opspore og udrede tidligt, hjælpe til med at få den rette behandling på plads og understøtte de forandringer i livet, der måske skal ske, fordi der er en sygdom, der pludselig opstår. Adgang til læge er alfa og omega, for hvis man har et behov, så er det vigtigt, at man kommer afsted. Men så skal der altså også være en læge at gå til,” siger Mette Frederiksen.  

”Derfor er en lægereform noget af det mest centrale i sundhedsreformen sammen med kronikerpakkerne. Flere praktiserende læger der, hvor danskerne er mest syge, bedre fordeling af speciallægerne og flere uddannede læger – også uden for de store byer – det er noget af det, der skal til, for at patienten kommer i centrum.”   

Kronisk sygdom skal fylde så lidt som muligt 

Én ud af fem danskere dør i dag af hjertesygdom, og vi har over 670.000 danskere, der lever med hjertesygdom. Derfor har vi også mange kronikere med hjertesygdom. Hvad er din vision for de danskere og for hjerteområdet generelt?  

”Det er, at de kroniske sygdomme skal fylde så lidt som overhovedet muligt, og at livet skal fylde mest muligt. Vi har rigtig mange kronikere i Danmark, og der kommer flere til. Og for mange kronikere forandrer det livet drastisk og kræver rigtig meget af både den, der er blevet patient, og den, der er pårørende,” siger Mette Frederiksen.   

”Derfor har vi prøvet at kigge på kræftområdet, som jeg personligt kender rigtig godt. Jeg kan mærke, at kræftpakkerne giver en tryghed og en ro i noget, der kan være en rigtig svær situation. Og så har vi tænkt: Kan vi ikke prøve at tage det bedste fra dem med over på kronikerområdet? Det kan man selvfølgelig ikke gøre én til én, men der er alligevel nogle erfaringer, vi har gjort os på kræftområdet, som vi kan trække på i de nye kronikerpakker,” siger hun.  

”Sygdom kan meget let komme til at fylde utroligt meget i ens liv, men man kan jo godt have en sygdom uden at være patient. Det er jo især, når sygdommen er ubehandlet eller dårligt behandlet, at man bliver utryg. Jo mere tryg man er, jo mere styr der er på medicinen, jo mere gennemskuelige tingene er, jo lettere kan man også få den sygdom til at træde i baggrunden og komme tilbage til at spille badminton eller læse godnathistorier for børnebørnene, eller hvad man nu brænder for i sit liv.”  

Mærkes fra næste år 

Hvis vi mødes igen om 10 år, hvilken mærkbar forandring for hjertepatienterne vil denne regering så gerne være kendt for at være lykkedes med? Vil I fx sætte mål for udligning af den geografiske ulighed eller en reform af almen praksis?  

”Reformen af almen praksis er for længst lavet om 10 år. Den skal vi have på plads nu, og allerede fra næste år skal man kunne begynde at mærke det. Og med det skal vi gerne have opsporet flere hurtigere og få skabt mere sammenhæng i vores sundhedsvæsen. Og så håber jeg også, at når vi når 10 år frem, så kører kronikerpakkerne for længst, og der er kommet mere gennemskuelighed og gennemsigtighed som hjertepatient”, svarer Mette Frederiksen.  

”Og så håber jeg også, at vi om 10 år har fundet ud af med hinanden, at vi måske godt kan hygge os lidt mere som danskere uden at have behov for at bruge så meget af det, som gør, at nogle af os bliver syge.”