De grå skyer hænger tungt over Rigshospitalet og truer med at slippe sluden løs over København. Nede på gaden skutter en fodgænger sig, mens han træder forsigtigt ud i et lyskryds, der er oversvømmet af sjap. Udsigten er en stærk kontrast til det lyse og varme kontor på 2. sal i opgang 85 på Rigets hjertemedicinske afdeling, hvor Hjerteliv har sat overlæge Jacob Tfelt-Hansen stævne.
Her sidder han to dage om ugen med efterladte danskere. Pårørende, der har mistet en søn, en datter, måske en forælder, og ikke kan forstå hvorfor. Fordi deres bortgang kom som lyn fra en klar himmel, og ingen har kunnet give dem en årsag. Indtil nu. For når Jacob sætter sig med dem ved det lille, runde bord, kan han ofte fortælle, hvorfor deres nære blev revet bort i en alt for ung alder.
Det kan han, fordi han tilbringer resten af ugen på Retsmedicinsk Institut, et stenkast fra hans kontor. I nabobygningen leder han efter spor i et kompliceret puslespil af sammenhænge mellem miljø, gener og hjertesygdom i afdøde danskeres obduktionsrapporter. Når puslespillet er samlet, er det hans opgave at give de efterladte en årsag og et svar. Og – i de allersværeste samtaler – også en advarsel.
”I mange år var jeg meget berørt af det. For langt de fleste af os er det jo komplet uforståeligt, når man mister et ungt familiemedlem.”
Var det arveligt?
”Der er meget menneskelighed i de samtaler,” fortæller Jacob Tfelt-Hansen.
”I mange år var jeg meget berørt af det. For langt de fleste af os er det jo komplet uforståeligt, når man mister et ungt familiemedlem.”
Jacob Tfelt-Hansen er professor i retsmedicinsk kardiologi, og bag de lidt tunge fagord gemmer der sig noget helt unikt. Han er nemlig den eneste i verden med den titel, og faktisk har han ’opfundet’ sit eget felt indenfor hjerteforskningen.
”Kort fortalt går mit arbejde ud på at fastslå den præcise årsag til en pludselig og uventet hjertedød. Og så bruge den viden til at hjælpe de efterladte,” fortæller han.
”Når et ungt menneske går bort pludseligt og uventet, så går der en proces i gang, hvor både retsmedicinsk og politiet er indover. Og hvis retsmedicineren ikke umiddelbart kan fastslå dødsårsagen – og det er jo ikke alt, der kan ses under et mikroskop -, og politiet fastslår at der hverken er tale om et selvmord eller en forbrydelse, så ender det på mit bord. Så er det op til mig at finde ud af, om det her akutte hjertestop skyldes årsager, der har med genetik og hjertesygdom at gøre. Altså om der er tale om noget arveligt,” forklarer Jacob Tfelt-Hansen.
Det finder han i ca. tre ud fem tilfælde, ud af de godt 300 årlige, pludselige dødsfald blandt danskere under 35 år.
"Ofte skal jeg forklare en person, at vi har fundet noget hos dem. Det er ikke rart. Bare dét at sætte ord på overfor dem, lægger en sky over deres hoveder."
Helt unikt
Nu er dét, at Jacob Tfelt-Hansens virke bliver helt unikt. For når han finder, at arvelig hjertesygdom har været årsag til et dødsfald, bruger han den viden på en helt konkret måde. En måde, der måske kan forlænge eller ligefrem redde et andet liv.
Arvelig hjertesygdom betyder i sagens natur, at andre i den afdødes familie også kan bære rundt på hjertesygdom i kroppen, også uden de er klar over det. At dét, som skete for deres nære, i princippet også kan ske for dem. Derfor skal de undersøges, have det at vide, hvis de selv bærer rundt på arvelig hjertesygdom, og vigtigst af alt: Få viden og redskaber til, hvordan de kan håndtere det i hverdagen, og minimere deres egen risiko for at dø af hjertesygdom.
”Det kan godt være nogle meget hårde samtaler – især når man skal fortælle en pårørende, at vi også skal have undersøgt dem. For måske bærer de også rundt på et anlæg i deres arvemasse (DNAet), de ikke er klar over og som er farligt for dem. Og ofte skal jeg jo også forklare en person, at vi har fundet noget hos dem. Det er ikke rart. Bare dét at sætte ord på overfor dem, lægger en sky over deres hoveder. Så prøver jeg at forklare dem, at vi har prøvet dét her før, og vi er ikke så bekymrede for de her red flags. Men det kan være svært at absorbere, når man står midt i en enorm sorg, og så pludselig skal til at forholde sig til, at man også selv har hjertesygdom,” siger han.
”Og mange har brug for en sikkerhed: Kan du love mig, at der ikke sker noget med mig eller med mine børn? Og nej, det kan jeg desværre ikke, der er ikke noget, der hedder nul risiko, det er et grundvilkår i livet. Men jeg kan hjælpe med at uddanne dem til, hvad de selv gøre. Jeg kan hjælpe med medicin eller en hjertestarter (ICD), hvis de skal have det. Jeg kan hjælpe dem med livsstilsrådgivning. Og jeg kan holde øje med dem, når de kommer til kontrol.”
"Hvis disse vægge kunne tale."
Milevidt fra Nattevagten
Vi følger med Jacob ned på gaden og går den korte tur over til Retsmedicinsk Institut på den anden side af vejen, hvor han netop er blevet udnævnt til viceinstitutleder for forskning. Atmosfæren bag de automatiske skydedøre i Teilum Bygningen ligger milevidt fra Ole Bornedals Nattevagten. Lyse omgivelser, moderne indretning og en behagelig ro ligger over stedet, og på nederste etage træder vi sammen ind i ét af de rum, der burde få det til at gyse i kroppen, men i virkeligheden fremstår ganske fredsommeligt: Obduktionsstuen.
”Hvis disse vægge kunne tale,” indskyder Jacob, da vi går forbi en reol med gummistøvler og smittestuen, der kommer i brug ved mistanke om meningitis eller andre smitsomme sygdomme. Vi ender i et stort og klinisk rent rum med to stålbrikse i midten. Her er ingen blinkende og faretruende lysstofrør i loftet. I stedet er rummet badet i et varmt lys fra firkantede lamper. Lokalet lugter rent, men af milde rengøringsmidler, ikke af stærke kemikalier.
Gummislangerne og termostaterne og den mystiske, sakseformede fangarm i midten af lokalet fremkalder heller ikke gåsehud – i stedet giver de sammen med de store svampe og målebægre og whiteboards et indtryk af et roligt laboratorium, hvor professionelle fagfolk i hvide kitler passer deres arbejde i ro og mag.
Viden fra de døde lever videre
Det er her, Jacobs kolleger på Retsmedicinsk Institut arbejder, når de udfærdiger de obduktionsrapporter, der er så essentielle for hans forskning og arbejde. Et samarbejde, der har gjort Jacob Tfelt-Hansen til én af verdens førende forskere i pludselig og uventet hjertedød, og bragt Danmark forrest i klassen indenfor hans felt.
”Vi er virkeligt langt fremme i Danmark, vi har et fantastisk samarbejde med de retsmedicinske institutter, og den viden, der er kommet ud af vores forskning, har haft stor betydning for de europæiske retningslinjer indenfor retsmedicin. Det er jeg ret stolt af. At vores viden er blevet bredt ud til hele Europa. Så den viden, vi får fra de døde, den lever videre hos de levende.”
"Den viden, vi får fra de døde, den lever videre hos de levende."
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
