Fredag den 14. februar satte Birthe Lene Brixtofte sig ind i sin bil, startede motoren, og kørte ud ad indkørslen ved hjemmet i St. Heddinge nær Stevns Klint. På vejen samlede hun en veninde op og sludderen gik lystigt, mens de nærmede sig Sigerslev Forsamlingshus. Birthe sad bag rattet hele vejen, glædede sig til den månedlige fællesspisning, der altid trækker fulde huse, og til at se sin datter Betina, der igen i aften havde arrangeret gildet. Hun ankom til forsamlingshuset, parkerede bilen, betalte ved indgangen og begav sig hen mod sit bord.
Alt dette har Birthe fået at vide af andre. Selv husker hun intet. En hel uge er forsvundet i hukommelsen, og årsagen findes i sekunderne lige inden, Birthe nåede frem til sit bord.
Fire gode idéer
”I runde tal er der ca. 5.000 danskere om året, der uventet falder om med hjertestop udenfor hospital og der bliver forsøgt genoplivning og ringet efter hjælp. Af dem kommer kun en fjerdedel ind på hospitalet. Af den gruppe er det kun ca. halvdelen, der overlever. Resten overlever ikke, og det er der groft sagt kun to grunde til: Enten er hjertet så dårligt, at det aldrig vil komme til at fungere igen. Eller det mest almindelige: At man ligger i koma og ikke vågner op igen. Det er den sidste gruppe, jeg gerne vil koncentrere mig om,” siger Christian Hassager.
Han er overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, og står i spidsen for et stort forskningsprojekt, som Hjerteforeningen har støttet. For hvad vi kan overhovedet gøre for de 600-800 danskere, der hvert år ender i den ulykkelige situation, hvor en maskine må trække vejret for dem, og deres pårørende se hjælpeløse til?
”Hvad skal man stille op med den person? Det er der ikke mange, der ved. Problemet er, at kroppen under hjertestoppet har oplevet iltmangel, og det kan føre til alvorlig hjerneskade, skader på hjertemusklen og betændelsestilstand i hele kroppen. Man har forsket meget de sidste 20 år i, om det kunne hjælpe at køle personen ned, men det har desværre ikke vist sig at være det vidundermiddel, vi håbede på,” fortæller Christian Hassager og fortsætter:
”Derfor må vi tænke nyt. Vi har taget fire gode idéer, som vi prøver af. Og lavet et projekt, der er stort nok til, at vi kan se en effekt på én eller flere af dem. Og at det vil komme ud til hele verden og blive nævnt i de internationale guidelines – hvis der er en effekt! Jeg bliver rigtig, rigtig glad, hvis bare én af dem kan ændre noget.”
"Vi har taget fire gode idéer, som vi prøver af. Jeg bliver rigtig, rigtig glad, hvis bare én af dem kan ændre noget.”
Guld værd i fremtiden
På tværs af fem hospitaler i København, Køge, Odense, Aarhus og Aalborg undersøger man de fire idéer, som spænder bredt: Måske har det en gavnlig effekt at hæve hovedgærdet på sengen i stedet for at lade patienten ligge vandret. Måske gør det en forskel at vække patienterne tidligere fra bedøvelse, eller at give lægemidler, som hæmmer delirium eller betændelse. Det vides ikke i dag. Derfor udvælges tilfældigt 1000 patienter i alle fire behandlinger. Det betyder, at hver patient i princippet kan modtage alt mellem nul og fire typer ’tillægsbehandlinger’, udover deres normale behandling. Patienterne bliver fulgt nøje i månederne efter deres hjertestop for at holde øje med, om én eller flere af idéerne på lang sigt medvirker til, at flere overlever og får et godt liv uden mén.
”Der kommer så at sige fire historier ud af det. Én af de ting, jeg er mest taknemmelig for, er at vi har fået lavet et fantastisk netværk i projektet, på tværs af hospitalerne. Alle arbejder bare sammen og kører på fuldt blus. Der er vel plus 100 mennesker involveret, og det netværk tror jeg bliver guld værd, når andre studier skal sættes i gang i fremtiden,” siger Christian Hassager.
”Lige inden, jeg når hen til bordet, falder jeg om. De siger, at jeg gik helt normalt og så sagde det bare bum.”
Redder mors liv
Efter tre dage i koma vågnede Birthe vågnede op på Rigshospitalet – i en seng med hævet hovedgærde. Her fik hun hele historien.
”Lige inden, jeg når hen til bordet, falder jeg om. De siger, at jeg gik helt normalt og så sagde det bare bum. Så lå jeg nede på gulvet. De prøver at få mig op, og nogen kalder på min datter. Og gudskelov for det,” fortæller Birthe.
Betina er uddannet social- og sundhedsassistent, og kan med det samme se, at hendes mor har fået hjertestop. Hun flår tøjet af Birthe og går i gang med hjertemassage. I de følgende, paniske minutter bliver der ringet 1-1-2, og Gitte, en anden af Birthes tre døtre, som også er uddannet social- og sundhedsassistent, bliver alarmeret. Hun befinder sig i nærheden og når frem inden ambulancen kommer. Sammen sætter de en hjertestarter på Birthes krop. Og redder deres mors liv.
”Jeg har fået at vide, at jeg var død i 20 minutter. Men jeg er så stolt af mine piger. De stod der og så deres mor ligge på gulvet, og så reddede de simpelthen mit liv. Det er jo helt utroligt. Jeg har slet ikke ord for, hvor taknemmelig jeg er for dem,” siger Birthe.
Nye reservedele
Om det hævede hovedgærde gjorde en forskel eller ej, er alt for tidligt at sige noget om. Men faktum er, at Birthe har det rigtig godt i dag.
”Jeg har det faktisk meget bedre, end inden jeg faldt om. Jeg har mere energi og er mere motiveret til at foretage mig ting. Jeg har fået ny hjerteklap, ballonudvidelse og tre stents. Som de sagde til mig inde på Rigshospitalet: Nu har den gamle bil fået nye reservedele og kan køre lidt igen,” slutter Birthe.
1000 patienter inkluderes i DANOCHA, og resultaterne ventes offentliggjort i 2026. DANOCHA er støttet af Novo Nordisk Fonden og af Hjerteforeningen.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
