Tidligere udgivet i Hjerteliv 2023.
Små ting i hverdagen
kan aktivere Magnus’ alarmberedskab. Fx synet af en tilfældig ambulance i gadebilledet.
– Så kan det slå klik for mig, siger han.
Magnus har altid haft sygdom tæt inde på livet. Faren, Peter Sauer Rasmussen, har været hjertesyg i over 20 år og har blandt andet været gennem to ballonudvidelser.
Peter og Magnus har altid været tæt knyttet til hinanden. De har rejst sammen flere gange, men især fodbold har de været fælles om, selvom Peter holder med Brøndby og Magnus med FCK. Peter var også træner for Magnus’ fodboldhold i drengeårene, og sporten bruger de stadig en masse tid på.
– Forleden lå vi i sofaen hele dagen og så fodbold i otte-ti timer, siger Peter. Peter er også en populær figur blandt Magnus’ venner. – De elsker ham, konstaterer Magnus.
-Magnus sad konstant og stirrede på mig, og til sidst bad jeg ham om at slappe af og gå ind på værelset,
Peter, hjertepatient
Dobbelt bypass
Men den 2. december 2022 fik hans angst for at miste sin far ekstra næring. Peter havde i et stykke tid været stakåndet og fysisk besværet.
Den pågældende dag fik han det rigtig skidt og blev kørt på Bispebjerg Hospital i ambulance. Senere blev han overført til Rigshospitalet, hvor lægerne konstaterede, at hans kranspulsårer var 90 procent lukkede, og at han skulle igennem en dobbelt bypassoperation. Lægerne beholdt Peter på hospitalet i de to uger frem mod operationen den 19. december.
Ventetiden var svær for alle i familien, der foruden Peter og Magnus består af moren Cathrine og datteren Ida, der er tre år ældre end Magnus. Lægerne fortalte hele tiden, at Peters helbredstilstand var kritisk, og for Magnus betød alvoren, at han sugede facts om Peters tilstand til sig.
– Jeg ville vide, hvad der skulle ske. Først udspurgte jeg min mor, som er sygeplejerske, og siden en læge på hospitalet. Jeg troede, risikoen for at dø ved operationen var 20-30 procent, men lægen fortalte mig, at den lå på to procent. Det beroligede mig lidt, forklarer han.
Magnus tjekkede også konstant, om Peter var i live. Han ringede og sendte beskeder til Peter og holdt øje med, om faren var online på mobilen.
– Jeg var bange for, at han skulle få et hjertestop, husker han.
Samtale med psykologen
Søsteren Ida reagerede ved at blive ked af det og græde, mens Magnus primært blev sur og lukkede sig inde. Børnenes forskellige reaktionsmønstre gjorde deres mor urolig, og da Cathrine fik en folder om børn, unge og krise i hånden på hospitalet, besluttede hun sig for at kontakte Hjerteforeningen.
– Jeg havde brug for rådgivning om, hvordan jeg skulle håndtere, at mine børn var i krise, og om det var normalt, at de reagerede så forskelligt, fortæller Cathrine.
Magnus, Ida og Cathrine fik hurtigt aftalt en onlinesamtale med Hjerteforeningens psykolog Tina Månsson Sloth.
– Det var simpelthen så rart, siger Cathrine.
Ud over at få at vide, at det var helt normalt at reagere, som Ida og Magnus gjorde, fik de også nogle helt konkrete råd med på vejen.
Magnus, der går i 2. g på Gefion Gymnasium, var presset af at skulle aflevere en stor opgave inden jul. Tina Månsson Sloth fortalte Magnus, at det var muligt at få udsat aflevering af opgaven, hvis de henvendte sig til gymnasiet. Og det lod sig gøre.
– Det var en kæmpe lettelse, siger Magnus, der fik udsættelse til efter jul.
- Vær åben om din fars eller mors sygdom.
- Det hjælper at sætte ord på din bekymring.
- Start med at sige det til din familie.
- Fortæl det derefter til de venner, du føler dig tryg ved.
Tiden efter operationen
Peters fire timer lange operation gik godt, og han kom hjem til familiens rækkehus i Brumlebyen på Østerbro juleaften, men han var langt fra frisk. Pulsen var høj og uregelmæssig, ansigtskuløren grå. Magnus’ bekymring buldrede løs.
– Jeg var bange for, at jeg ikke ville få min ”gamle” far igen, og at han risikerede at dø, fordi operationen måske ikke virkede, fortæller Magnus, der ofte fik rysteture, fordi han ikke kunne styre katastrofetankerne.
Samtidig var han hele tiden opmærksom på de mindste tegn på, at Peter fik det dårligt. Det kulminerede en aften i januar. Peter blev irriteret.
– Magnus sad konstant og stirrede på mig, og til sidst bad jeg ham om at slappe af og gå ind på værelset, forklarer Peter, der selv var under stort pres i denne periode.
Som ugerne gik, fik Peter det heldigvis stille og roligt bedre, og da Cathrine, Peter og Magnus var til den anden onlinesamtale hos Tina Månsson Sloth, var der så småt ved at komme samling på familien.
– Tina fortalte mig, at mine rysteture efter al sandsynlighed ikke var decideret angst, men snarere nogle angstlignende anfald. Det beroligede mig meget, siger Magnus.
Pokeraften
I begyndelsen af februar, var Peter kommet så meget til hægterne, at Magnus spurgte, om de sammen skulle arrangere en pokeraften for Magnus’ venner. Peter var med på den.
– Det betød virkelig meget for mig. Nu kunne mine venner se, at min far var som før. Alt føltes næsten normalt igen, siger Magnus.
Magnus havde en afsluttende samtale med Tina Månsson Sloth i februar. Den foregik over telefonen og varede kun fem minutter.
– Hun skulle lige tjekke, om jeg var ok, eller om jeg skulle have mere hjælp. Det var der heldigvis ikke behov for, siger Magnus, der ikke længere har angstanfald.
I Danmark er der begrænset forskning i børns reaktioner på forældre med hjertesygdom, men ny viden er på vej.
Ph.d.studerende Camilla Rotvig har undersøgt om rådet og peger på, at hjertesygdom påvirker børn i særlig grad, fordi hjertet er et symbol på liv.
