Tidligere udgivet i Hjerteliv 2024.
Glimtet i øjet er ikke til at tage fejl af. Lars er en mand, der ser lyst på tilværelsen. Selv nu, hvor han om få minutter bliver eskorteret ind til sin hjerteoperation, er der overskud til kvikke bemærkninger og anekdoter om dengang, han installerede nyt køkken i regentparrets palæ på Amalienborg.
“Det har været et hårdt halvt år. Men det gode humør har jeg ikke mistet,” siger han.
Smilet er intakt, da døren til operationsstuen skyder til side, og vi pludselig befinder os i et rumskibs indre. Skærme og displays med kommatal og ord som Propo 10, Remifen og NA X 1 bader rummet i et blåligt skær. Lamper og slanger hænger i et virvar ned fra roterende, hvide fangarme i loftet.
Ledninger og tuber snor sig ind og ud mellem maskiner, der ser dyre og komplicerede ud, og seks rumvæsner i grønt tøj, lilla hårnet og blå mundbind myldrer rundt i en koordineret dans. Atmosfæren emmer af fokus og koncentration, mens de hver især gør klar til deres særlige og vigtige funktion. I de kommende timer skal de sammen redde Lars Spuur Hansens liv.
"Før opererede vi groft sagt med ét øje lukket. Nu får vi begge øjne med."
Christian Lildal Carranza, hjertekirurg
Faldskærmen blafrer
Forestil dig at dale mod jorden i en faldskærm. Pludselig river en bardun sig løs i den ene side, og faldskærmens silke begynder at blafre. Måske når du stadig at lande blødt. Måske kommer faldskærmen ud af kontrol, og dit fald bliver en kamp mod uret, mens jordens overflade hastigt kommer nærmere. Nu har du en fornemmelse af, hvordan det kan føles at leve med en utæt mitralklap.
Mitralklappen er den hjerteklap, der sidder mellem dit venstre forkammer og hovedkammer. Den hindrer blodet i at løbe tilbage fra venstre hovedkammer til venstre forkammer, når hovedkammeret trækker sig sammen.
Hvis mitralklappen er utæt, kan blodet strømme i den forkerte retning gennem klappen, og det kan udvikle sig til hjertesvigt og død. Det vil formentlig ske for Lars, hvis han ikke bliver opereret. Derfor bliver han nu hjulpet ned på operationslejet af anæstesilægen og lagt i fuld narkose.
Penge og prioriteter
Nu bliver Hjerteliv vidne til en seks timer lang hjerteoperation, der får os til at måbe over, hvad hjertekirurgien er i stand til.
Det starter med en skalpel: For få år siden ville kirurgen have lagt et lodret snit på Lars’ brystkasse og åbnet op. I dag er det muligt at operere ham gennem en kun fire centimeter bred åbning mellem ribbenene i højre side.
Det minder om at operere med en strikkepind gennem et nøglehul, men vil halvere den tid, Lars skal være indlagt efter operationen, nedsætte risikoen for komplikationer, og forkorte den tid, han skal bruge på genoptræning.
Et andet synligt bevis på nye tider i hjertekirurgien sidder på overlæge Christian Lildal Carranza. Et sæt besynderlige briller gør det muligt for ham at se sit arbejde udfolde sig i 3D på den uundværlige tvskærm, hvor han følger sit værktøjs vej gennem Lars Spuur Hansens krop. Den erfarne kirurg har få millimeters rum at navigere i, hvis han skal undgå vitale dele nær hjertet, og 3D-kameraet gør en stor forskel.
“Før opererede vi groft sagt med ét øje lukket. Nu får vi begge øjne med,” siger han.
3D-kameraet har kun været på hjerteafdelingen i en uge, men det er allerede sjette gang, Christian Lildal Carranza har det i brug. Teknologien er til låns, men overlægen håber, at den får fast plads på operationsstuerne fremover.
“Som alt andet er det jo et spørgsmål om penge og prioriteter. Men der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe hjælp. 3D-teknologien gør det muligt at få dybden med i billederne, når vi opererer, i stedet for kun at se det ’fra oven’. Nu kan vi se rundt om dér, hvor vi arbejder, og behøver ikke føle os helt så meget frem. Det går meget hurtigere og gør en verden til forskel,” forklarer han.
Hjertet sat i stå
Hjerteliv tager 3D-briller på og følger Christian Lildal Carranzas arbejde på behørig afstand. Vi ser operationssygeplejersken overrække sterile instrumenter. Hun har to sekunder til at reagere, hver gang der bedes om et nyt værktøj. Vi hører sætninger som ’jeg skruer lidt op for vakuum’, ’det må være A3 herovre’ og ’jeg har kørt halvanden hundrede’ gjalde gennem rummet.
Vi ser et hjerte banke, inden det bliver sat i stå, og ser den erfarne perfusionist ved hjerte-lunge-maskinen holde et liv i hænderne i 90 minutter. Vi holder vejret, mens den sprængte ’bardun’ (klaptråd, red.) klippes ud, og en få centimeter lang snor af Gore-Tex syes ind på den ledige plads. Sammen med en fastsyet ring, der skal holde ’faldskærmen’ på plads, er snoren det eneste indvendige bevis på Lars Spuur Hansens operation.
-Det har været et hårdt halvt år. Men det gode humør har jeg ikke mistet,
Lars Spuur Hansen, hjertepatient
Ny teknologi
Hjertekirurgien er i færd med et stormløb mod nye grænser. Ny teknologi og behandlingsfremskridt gør komplicerede operationer lettere og hurtigere at gennemføre, risikoen mindre, og genoptræningen kortere. Operationen i dag er bare ét eksempel. Den tilhører kategorien mini-mitralkirurgi, og på Rigshospitalet er man blevet så dygtige, at man nu laver 80 af dem om året.
Sammen med seks andre typer hjerteoperationer er den med i hospitalets paraply af tilbud under betegnelsen minimal invasiv hjertekirurgi. Alle operationer er først blevet mulige inden for de senere år, og alle har det til fælles, at de er langt mere skånsomme for patienterne end tidligere metoder.
Et reddet liv
Fem timer inde i operationen er Christian Lildal Carranza klar til at lukke. Han er tilfreds. Lars Spuur Hansens mitralklap virker igen optimalt. Om få måneder vil ringen og den lille snor i hans hjerte være overgroet af cellevæv, og de eneste spor af dagens begivenhed vil være små ar i lysken og ved ribbenene. Ar, som Lars vil se i spejlet resten af det liv, som holdet på Rigshospitalets hjerteafdeling netop har reddet.
Hjerteforeningen sender en stor tak til Lars Spuur Hansen og til personalet på Rigshospitalets hjerteafdeling for medvirken i denne artikel.
