Hurtig hjælp til mental sundhed virker i Region Syddanmark

Stress og angst spiller ind

Men hvorfor er det vigtigt at komme hjertepatienterne i møde allerede på hjerteafdelingen? Trine Lund Veile forklarer:

”Vi ved, at det mentale spiller utroligt meget ind på sygdomsområdet. Stress, angst eller depression spiller ind på din prognose og på hele din sygdomsudvikling. Hjertepatienter med angst og depression har en større kontakt med sundhedsvæsenet end gruppen uden depression. Hvis vi kan komme noget af det i forkøbet allerede på hjerteafdelingen, vil det måske kunne forebygge indlæggelser, forbedre trivslen og mindske psykiske symptomer hos rigtig mange mennesker. Det tror jeg virkelig på. Det er et område, hvor man kan gøre så meget for patient­gruppen,” siger hun.

Mange har det nøjagtigt som dig

Trine Lund Veile startede sin daglige gang på hjerteafdelingerne på Vejle og Kolding Sygehus i maj måned. Her møder hun hver dag hjertepatienter fra alle sam­fundslag og i alle aldre, og jobbet er lidt af et drømmejob, for­tæller hun:

”Jeg holdt udkig efter jobopslaget, da jeg vidste, at den her aftale var indgået. Det med at få psykologer ind på hjerteaf­delingerne, det ville jeg rigtig gerne være med til,” siger Trine Lund Veile.

Når hun møder en ny hjertepatient, forsøger hun altid at lære patienten, hvad deres symptomer betyder.

”Det at være hjertepatient er en proces, man skal lære at være i. Det tager tid. Signaler fra kroppen, som man måske før overhovedet ikke lagde noget i, kan pludselig give stor bekym­ring: ’Åh nej, nu kan jeg mærke dét her og dét her – er der nu noget galt?’ Det kan være utroligt svært at være i, og der kan det tit hjælpe at tale med andre,” forklarer hun.

”For mig handler det om at normalisere patientens oplevelse. Jeg oplever tit, at folk bliver utroligt lettede, når de opdager, at der er mange, der har det nøjagtigt ligesom dem. Og at det faktisk er helt normalt at have det sådan,” siger Trine Lund Veile, der med egne ord har en stor fordel, når hun taler med en hjertepatient.

”Jeg kan kigge i patientens journal. Jeg kan tale med deres læge lige nede ad gangen. Jeg kan faktisk give dem nogle svar med det samme på, hvad de gerne må, og hvad de skal være varsomme med – hvis det vel og mærke står i journalen. Det kan være, de er meget urolige over et symptom, som jeg kan vise dem, at der overhovedet ikke er grund til at være nervøs for, da det er angstbetinget. Er de bange for at få pulsen op, kan vi måske gå en tur. Er de bange for at bruge armen efter at have fået en pacemaker, så øver vi det. På den måde får vi normaliseret de følelser og lindret noget af den utryghed, som mange oplever,” forklarer hun.

Har alt for høje krav

Trine Lund Veile bruger også meget tid på at italesætte hendes patienters forventninger. De er nemlig tit for høje, fortæller hun.

”Mange hjertepatienter har for høje krav til, hvad de skal kunne. Hvis du har været vant til at gå en tur en halv time om dagen, går du måske hjem og tænker, at det skal du blive ved med – og kunne lige nu. Her er det vigtigt, at du får at vide, at det kan du måske ikke på det stadie, hvor du er lige nu. Og at det er okay – og faktisk bedst for dig – bare at starte med at gå ud med skraldet en gang om dagen. Og så bygge på derfra. Du skal simpelthen tillade dig selv ikke at gøre, som du plejer. Hvis du fx har depression, så kan en tur på en halv time være uoverkommelig. Hvilket vil betyde, at du ikke kommer ud, hvis det er dit mål. Så er det bedre at starte småt.”

En stor del af Trine Lund Veiles ’kunder’ har aldrig talt med en psykolog før.

”Mange har måske aldrig tænkt, at det overhovedet var en mulighed,” forklarer hun.

”Så det er supervigtigt, at folk selv kan se en idé i det. Giver det mening for dem, og vil de gerne prøve det af? Min fornemmelse er heldigvis, at rigtig mange takker ja, at de pro­fiterer af det og går herfra med en følelse af, at det faktisk var en god oplevelse. Og at det hjalp,” slutter hun.