Artiklen er tidligere bragt i medlemsbladet Hjerteliv (nr. 4, 2023)
ANGST OG BEKYMRING er uundgåelig for personer med hjertesygdomme – især hvis forløbet har været traumatisk. Ængstelserne har det med at dukke op om natten og forstyrre søvnen. Derfor kommer problemer med søvn ofte på dagsordenen under Hjertelinjens rådgivningssamtaler.
– Mange hjertepatienter oplever sig psykisk ramt efter at have fået en ny diagnose eller efter at have været igennem en større operation. Søvnproblemer er en almindelig reaktion på, at man har været igennem noget, der er belastende for psyken. Derfor er det et emne, der ofte kommer op i samtalerne, når vi snakker med dem, der kontakter os, om deres psykiske trivsel, siger psykolog og rådgiver på Hjertelinjen Sidsel Grove.
Næsten alle personer med hjertesygdom har udfordringer med søvnen i den første tid, efter at diagnosen er stillet. For de fleste går det over igen efter kort tid, men i nogle tilfælde er det længerevarende. Mange henvender sig til Hjertelinjen og er bekymrede for, om søvnløshed kan være skadelig for deres sygdomsforløb.
– Jeg plejer at sige, at de ikke skal være bange for, at hjertet går i stykker af dårlig søvn. Jeg anbefaler dog altid, at man taler med egen læge, hvis man oplever søvnløshed, da søvn har en stor betydning for vores helbred både fysisk og mentalt. Lægen kan hjælpe med at vurdere, hvad år-sagen kan være, og hvilken hjælp der eventuelt er brug for, siger Sidsel Grove.
Bremseklodsen ude af drift om natten
Katastrofetanker har særligt gode vilkår i nattetimerne. I dagtimerne fungerer hjernens frontallap som en bremseklods for bekymringernes tankemylder, men denne mekanisme virker ikke om natten, forklarer søvnforsker ved Københavns Universitet Birgitte Rahbek Kornum.
– Når frontallappen er svækket om natten, betyder det, at man tænker mere ufornuftigt og kan blive mere urolig og bange end om dagen, da der ingen bremseklods er biologisk set. Hvis man oveni er stresset, kan det udløse katastrofetanker, og så har man en uheldig kombination, der kan give katastrofetankerne frit løb, siger Birgitte Rahbek Kornum.
Men der kan også være andre årsager til søvnproblemer end angst og bekymring.
– Nogle fortæller, at de har svært ved at sove på grund af fysiske gener i form af smerter eller åndenød, men søvnproblemer kan også være en bivirkning til medicin, forklarer Sidsel Grove, der dirigerer personer med denne type problemer videre til lægen.
Hun oplever, at nogle hjertepatienter ikke har lyst til at opsøge lægen med deres søvnproblemer.
– De frygter, at de måske igen skal have justeret deres medicin eller endda have mere medicin. Mange hjertepatienter er igennem lange forløb med medicinjusteringer og bivirkninger, som tager hårdt på dem, og derfor kan de næsten ikke overskue, at skulle igennem det igen. Jeg plejer at råde dem til alligevel at snakke med lægen, da der kan være mange årsager til søvnproblemer og mange måder at afhjælpe det på, siger Sidsel Grove.
Lægen kan også undersøge, om der kan være andre problemer forbundet med søvnen. Det er fx dokumenteret, at diagnosen søvnapnø, hvor man ikke trækker vejret i kortere eller længere perioder under søvnen, er fremherskende hos personer med hjerte-kar-sygdomme. Ifølge American Heart Association lider mellem 40-80 procent af hjerte-kar-patienter af søvnapnø.
Gode råd til dagtimerne
- Sørg for at komme ud i dagslyset. Stil dig på dørtrinnet, hvis du har besvær med at komme udenfor.
- Tag en middagslur, hvis du har sovet skidt om natten. De anbefalede syv times søvn i døgnet kan sagtens deles op over døgnet.
- Dyrk motion, men ikke de sidste timer inden sengetid.
- Dyrk dine sociale relationer.
- Pas dine måltider, og spis aftensmad senest tre timer inden sengetid.
- Undgå alkohol, the og kaffe, inden du skal i seng.
- Undgå arbejdsopgaver de sidste timer inden sengetid.
- Læs i en bog (papir) ikke e-bog, ikke tablet eller mobiltelefon, inden du sover.
- Tag evt. et varmt bad inden sengetid.
- Undgå at falde i søvn ved fjernsynet om aftenen.
Kilde: Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, Københavns Universitet, og sundhed.dk
Ud af soveværelset efter 20 minutter
Når man har søvnproblemer, kan man hurtigt komme til at ligge i sengen og bekymre sig.
Der er heldigvis en række gode råd, man kan afprøve.
Det er vigtigt, at soveværelset, og det at sove, ikke bliver forbundet med noget negativt, så det er en god idé at stå op igen, hvis man ikke kan falde i søvn.
– En tommelfingerregel er, at man skal stå op igen, hvis man ikke er lykkedes med at falde i søvn inden for 20 minutter, lyder rådet fra Sidsel Grove.
Når man har forladt soveværelset skal man foretage sig noget hyggeligt, som hjælper en til at få bekymringerne på afstand: Læse en bog, lægge puslespil, lytte til musik, høre en lydbog, finde strikketøjet frem, meditere, udføre vejtrækningsøvelser eller …
– Forleden talte jeg med en kvinde, som tidligere havde fundet ro ved at male, så hun havde fundet staffeliet frem igen, fortæller Sidsel Grove.
Der er også ”hyggelige” ting, som man bør undgå: Skærme – især det skarpe lys fra mobiltelefonen – og the/kaffe er no go.
Når man er faldet til ro, kan man vende tilbage til soveværelset, og hvis man efter 20 minutter stadig ikke lykkes med at falde i søvn, må man liste ud af soveværelset igen og genoptage hyggestunden.
Prøv dig frem
Sidsel Grove råder personer med søvnproblemer til at prøve sig frem og finde den løsning, der passer en bedst.
– Det er helt individuelt, hvad der virker for den enkelte. Nogle oplever mest effekt ved at meditere, andre får intet ud af det. Jeg foreslår altid, at man afprøver en ting ad gangen og holder fast i løsningen i 14 dage. Hvis den ikke virker, må man gå videre til den næste, siger Sidsel Grove.
Gode råd til natten
- Gå først i seng, når du er søvnig.
- Hold soveværelset køligt og koldt.
- Bliv ikke bekymret, fordi du vågner i løbet af natten, det er ikke en katastrofe.
- Stå op, hvis du ikke er faldet i søvn efter 20 minutter, og foretag dig noget hyggeligt og afslappende, indtil du bliver søvnig.
- Stå op hver morgen på samme tidspunkt.
- Søg hjælp hos din læge, hvis søvnproblemerne fortsætter over længere tid.
Kilde: Hjertelinjen, sundhed.dk og motionsrådgiver Anne Kirstine van der Zaag
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
