Hvorfor har jeg fået atrieflimren?
Atrieflimren er en sygdom i hjertets elektriske system. Der er flere forskellige faktorer, der kan være årsag til, at du har fået atrieflimren. Vi ved, at risikoen for at få atrieflimren stiger med alderen. Vi ved også, at atrieflimren bl.a. kan opstå ved:
- forhøjet blodtryk gennem længere tid
- tidligere blodprop i hjertet
- hjerteklapssygdomme
- hjertesvigt
- tidligere operation i hjertet
- forhøjet stofskifte
- ubehandlet søvnapnø.
Der er også nogle, der får atrieflimren, uden at årsagen kan forklares ud fra ovennævnte faktorer.
Er det farligt at have atrieflimren?
Atrieflimren kan føles meget voldsomt og ubehageligt. Der er mange, der bliver bange og frygter, at hjertet vil stoppe med at slå. Men atrieflimren er en hjerterytmeforstyrrelse, der som udgangspunkt er godartet – det er ikke farligt på den måde, at man får hjertestop af sygdommen.
Er man er ældre og har andre risikofaktorer, så er der en øget risiko for at få blodpropper i hjernen på grund af atrieflimren. Derfor vil lægen altid vurdere, om man bør opstarte blodfortyndende behandling for at nedsætte risikoen for blodpropper i hjernen.
Hvad kan udløse anfald af atrieflimren, og hvad kan jeg selv gøre?
Alkohol – Alkohol kan udløse anfald af atrieflimren. Derfor bør mængden af alkohol begrænses til maksimalt otte genstande om ugen. For at undgå anfald af atrieflimren anbefales maximalt tre genstande på én gang, men nogle oplever at få atrieflimren ved langt mindre mængder.
Vægtøgning – Din vægt har betydning for både hyppighed og graden af anfald af atrieflimren. Hvis dit BMI er over 27, så kan et vægttab både mindske risikoen for nye anfald, nedsætte længden af anfaldene og mindske graden af symptomer ved atrieflimren.
Det anbefales ikke at gå på slankekur for at opnå vægttab, da det ikke er en langtidsholdbar løsning. I stedet bør du ændre dine vaner ved bl.a. at spise mindre portioner og udskifte snacks og kalorieholdige drikke med sundere alternativer osv.
Fiskeolie – En større dosis kosttilskud med fiskeolie kan øge risikoen for flere anfald hos personer med atrieflimren. Derfor anbefales det ikke at tage fiskeolie, hvis du har atrieflimren.
Feber – Feber og infektioner kan udløse atrieflimren. Ofte finder hjertet tilbage sinusrytmen, som er den normale hjerterytme, når feberen eller infektionen er væk.
Dehydrering – For lavt væskeindtag kan give atrieflimren. Sørg derfor for at drikke minimum 1,5 liter væske dagligt, medmindre du har fået besked på andet fra din læge.
Stress – Nogle oplever, at stressede situationer kan udløse anfald af atrieflimren. Sørg for at holde din døgnrytme både i forhold til søvn og måltider, undgå travlhed ved at være godt forberedt og komme ud ad døren i god tid.
Hvordan behandles atrieflimren?
Behandlingen af atrieflimren er meget individuel og vurderes af din læge. Derfor kan du møde andre, der har fået tilbudt en anden behandling, end du har.
Atrieflimren betragtes i de fleste tilfælde som en kronisk sygdom. Typisk starter sygdommen med anfald af atrieflimren, som er kortvarige og går i sig selv igen. Der kan gå måneder og for nogle år mellem anfaldene i starten. Med tiden kan anfaldene blive hyppigere og længerevarende, og efterhånden vil der blive behov for hjælp til at komme tilbage i normal hjerterytme. For nogle bliver atrieflimren konstant.
Blodfortyndende behandling gives for at undgå komplikationer som blodprop i hjernen.
Frekvenskontrol handler om at regulere hastigheden på pulsen ved hjælp af medicin, da det er med til at aflaste hjertet.
Rytmekontrol går ud på at genoprette eller fastholde hjertets normale rytme enten med medicin, DC-stød eller ablation. Disse behandlinger tilbydes ofte for at fremme livskvaliteten, da nogle er meget generet af den uregelmæssige hjerterytme.
Må jeg træne, når jeg har atrieflimren?
Du må gerne træne, når du har atrieflimren. Mange er bekymrede for at træne, når de mærker symptomer fra atrieflimren, men undersøgelser viser, at man faktisk kan mindske hyppighed og gener fra atrieflimren, hvis man træner moderat – specielt hvis man tidligere har haft et lavt aktivitetsniveau.
Hvis du er generet af symptomer fra atrieflimren, så sæt barren ned de dage, hvor du mærker, at dagsformen er udfordret, og gør det, du har overskud til – en rask gåtur er også motion.
Hvad gør jeg, når jeg får atrieflimren?
På Hjertelinjen hører vi ofte, at frygten for at få endnu et anfald af atrieflimren begrænser flere i deres daglige gøremål og sociale liv. For nogle kan det hjælpe, hvis de sammen med deres læge får en handlingsplan for, hvordan de skal agere, hvis de får atrieflimren.
Det kan være en plan for:
- om de efter aftale med deres læge kan tage en ekstra betablokker, når de får atrieflimren. Betablokkere sænker pulsen, hvilket kan hjælpe på de gener, som nogle oplever ved atrieflimren.
- hvor de skal henvende sig, hvis de får atrieflimren.
- hvornår de skal henvende sig, hvis de får atrieflimren. For mange går deres atrieflimren spontant i sig selv igen, men det kan være svært at vurdere, hvor længe man bør vente. For andre er det nødvendigt med et DC-stød for at få hjertet tilbage i den normale hjerterytme.
Hvordan foregår det at få behandling med elektrisk stød af hjertet? Og kan det skade mit hjerte?
Hvis du skal have behandling med elektrisk stød, også kaldet DC-stød, foregår det under indlæggelse. Du bliver bedt om at faste, inden du møder ind, og får taget nogle blodprøver, der skal sikre, at du ikke har en infektion, og at saltene i blodet ligger inden for normalområdet.
Selve proceduren foregår ved, at du bliver lagt i en kortvarig narkose, mens du får stød på brystkassen. Når strømmen går igennem hjertet, nulstilles de elektriske impulser i hjertet, og hjertet starter i normal hjerterytme igen. Behandlingen forhindrer ikke, at atrieflimren vender tilbage.
Det er ikke påvist, at DC-stød skader hjertet, og nogle atrieflimrenpatienter har fået mange stød, uden at det har skadet deres hjertet.
Hvad gør jeg, hvis jeg får atrieflimren, når jeg er ude og rejse?
Tal med din læge om dine bekymringer ved at rejse, når du har atrieflimren. For nogle kan det være en stor tryghed at have en handlingsplan til rejsen, så du ved nøjagtig, hvordan du skal agere, hvis du får atrieflimren undervejs.
Det er vigtigt at have styr på din forsikring inden afrejse, så du er sikker på at være dækket, hvis du får behov for at søge læge under ferien.
Jeg skal tage blodfortyndende medicin for atrieflimren – kan jeg så få blødninger?
Blodprop i hjernen er den alvorligste komplikation til atrieflimren, men risikoen for en blodprop kan nedsættes betydeligt med blodfortyndende medicin. Med blodfortyndende medicin følger også en lille risiko for blødning. Risikoen for blodpropper og blødning i hjernen vurderes individuelt af en læge ud fra forskellige risikofaktorer.
Hvordan kommer jeg i kontakt med andre, der har atrieflimren?
Du kan komme i kontakt med andre, der har atrieflimren ved at tilmelde dig Hjerteforeningens aktiviteter i lokalforeningerne eller ved at kontakte patientstøtterne på vores hjemmeside eller via Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00.
