Forside > Er du en man-snakker-bare-bedst-over-en-smøg-ryger?
Forebyggelse

Er du en man-snakker-bare-bedst-over-en-smøg-ryger?

Få hjælp til rygestop på Stoplinjen og på Hjertelinjens telefon 70 25 00 00, hvor rådgiverne oplever, at flere og flere danskere søger hjælp for at kvitte tobakken. Ny national kampagne vil hjælpe med det, som kendetegner og motiverer netop rygerne mest.

Er du en ”man-snakker-bare-bedst-over-en-smøg-ryger”? Eller måske en ”cigaretten-er-mit-frirum-i-hamsterhjulet-ryger”?

Ny kampagne vil adressere dét, der kendetegner og motiverer den enkelte ryger til at blive ex-ryger.

En ting har de fleste rygere dog til fælles – de fleste vil gerne være ”ex”. Faktisk er det sådan, at hele 3 ud af 4 af de daglige rygere gerne vil stoppe med tobakken.

– Hvis flere danskere skal stoppe med at ryge, er det vigtigt at komme tættere på rygerne, kendetegnene, behovene og dét der giver mening for den enkelte til at stoppe. Den tilgang bør vi have over hele landet, så du kan få samme hjælp, uanset om du bor i Aalborg, Rønne eller Hellerup, siger chefkonsulent på forebyggelsesområdet Mads Lind fra Hjerteforeningen om Trygfondens nye kampagne, ”Danmark dropper røgen”.

Kampagnen skal på nationalt plan sigte efter at hjælpe flest muligt af de i dag 550.000 danskere, der ryger dagligt og en del af Sund By Netværket, der strækker sig på tværs af Danmark. En række foreninger og 60 kommuner vil over de næste to år – og gerne længere – bidrage til at give danskerne digital, telefonisk og fysisk rygestopvejledning.

Ved at vi får talt lidt om, hvad der er svært for dig, og hvad du drømmer om på den anden side af tobakken, tror vi på, at vi kan hjælpe dig bedst

Din motivation er centrum

Forskningen peger på, at rygning er meget skadeligt for dit hjerte. En ryger har eksempelvis dobbelt så stor risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med en ikke-ryger.

Det forklarer Mads Lind og peger på, at vi skal møde hinanden omkring tobakken på en måde, der giver mening til hverdag og det levede liv. For hjertesundhed handler netop om flere gode leveår.

– Vi skal finde dén ting, der motiverer dig til at stoppe rygningen, og det kræver, at vi kender mere til, hvad den ting er. Vi er nemlig ikke ens. Nogle vil stoppe selv, andre vil stoppe sammen med andre. De forskellige motivationer og rygertyper fylder i rygekampagnen. På samme måde vil vi i Hjerteforeningen – ligesom andre rygestopvejledninger – altid søge at tale om netop din motivation, når vi skal hjælpe dig med at kvitte tobakken. Ved at vi får talt lidt om, hvad der er svært for dig, og hvad du drømmer om på den anden side af tobakken, tror vi på, at vi kan hjælpe dig bedst – og for at du kan blive ex-ryger, forklarer Mads Lind.

Hjælp til rygestop femdobler din chance for at stoppe

På tværs af Danmark vil kampagnen i de kommende to år forsøge at få flere danskere til at tage imod rygestop-tilbud, som eksempelvis er at ringe til Stoplinjen – ligesom man i dag også kan ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00, hvor der endda også sidder fagpersoner med indsigt andre dele af hjerteområdet, eksempelvis kost og motion.

Et tilbud, som er populært.

– Når du får rådgivning i rygestop, femdobler du din chance for succes. Og vi oplever, at danskerne gerne vil have rådgivning. På Hjertelinjen får vi nemlig flere og flere opkald, hvor borgere ønsker viden om og hjælp til at kvitte tobakken. Alle rådgivere på Hjertelinjen er oplært i effektive og gode metoder til at hjælpe dig med at stoppe rygningen. Vi tilbyder en motiverende samtale, hvor dine behov og hverdag er i centrum, siger Anne Kristine van der Zaag, der er sundhedsfaglig konsulent og rygestopvejleder på Hjertelinjen.

Materiale og kilder

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer. 

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)