Tidligere udgivet i Hjerteliv 2024.
I nattøj og strømpesokker løb hun ud gennem hækken og i retning af den hjertestarter, der endte med at bringe hendes far, 63-årige Henrik Skov, tilbage til livet efter et 14 minutter langt hjertestop.
-Hvis ikke, jeg hører noget, så når jeg jo allerede at tænke, ’okay, er han faldet om, hvor lang tid kan han have ligget?’, altså så starter mine katastrofetanker,
Siger Camilla Lund Poulsen, gift med Henrik og mor til Alma
Det gule murstenshus ligner til forveksling de andre i rækkehuskvarteret Valsen i Ålsgårde, men en neongul hjertestarter på en hylde ved indgangen fortæller Hjerteforeningens udsendte, at de er på rette vej.
På regnvåde sten ved døren har datteren også malet deres navne Alma, Camilla, Henrik og på en enkelt sten ”Far” med et lille hjerte og en firkløver. Måske som symbol på de mange lykketræf, der gjorde, at Henrik Skovs liv ikke endte den dag i 2023.
Var Alma ikke blevet hjemme fra håndbold, så hun kunne høre sin far falde om, havde nabosønnen ikke været hjemme til at give hjertemassage, og havde Alma ikke vidst nøjagtigt, hvor der hang en hjertestarter, er det ikke til at sige, hvad der var sket.
Heldigvis er det både Alma, Camilla og Henrik, der inviterer indenfor for at fortælle, hvordan det er at leve sammen som familie, når den ene er hjertesyg.
Alma er nemlig langt fra alene, og ny forskning fra Hjertecentret på Rigshospitalet viser, at 142.480 børn i Danmark mellem 0 og 19 år – eller hvert 9. barn – lever med en hjertesyg forælder.
Katastrofetanker
-Christian Eriksen, fodboldspilleren, har også en, siger Henrik Skov. Hans hånd hviler på venstre bryst, lige der, hvor han har fået indopereret en ICD , en hjertestarter, som overvåger hans hjerterytme og afgiver stød om nødvendigt.
-Men nu har Henrik jo haft den i snart et år, og 7-9-13, så har den ikke været i brug, siger Camilla Lund Poulsen og banker under spisebordet.
Faktisk er familien enig om, at de et år efter redningen har en nogenlunde normal hverdag.
-Jeg tænker ikke så meget på det, siger Alma – både om den dag, hun løb i strømpesokker og om hendes fars hjertesygdom.
-Der er ingenting, der er anderledes, siger hun, men tilføjer så: – Andet end oppe i hovedet.
Slap af, mor!
For selvfølgelig skal det ikke lyde, som om at en diagnose som hjertesvigt ikke har ændret noget. Fx får Henrik skældud, hvis ikke han tager sin telefon.
-Hvis ikke, jeg hører noget, så når jeg jo allerede at tænke, ’okay, er han faldet om, hvor lang tid kan han have ligget?’, altså så starter mine katastrofetanker, fortæller Camilla.
En nat vågnede Henrik ved, at hun lå med øret helt nede ved ham. Camilla forsvarer sig:
-Jeg synes, han var så lydløs! Det er ikke, fordi jeg tænker ’Gud, han er død?’, jeg vil bare sikre mig det, inden jeg sover videre. Alma ryster på hovedet ad sin mor.
-Hun synes, jeg er fjollet, griner Camilla, som ofte får at vide af sin datter, at hun skal slappe af.
Selvom Alma har set det værste, så forestiller hun sig kun det bedste for fremtiden.
-Jeg tænker bare, at det allerede er sket, og så er det det, siger hun.
For sit mod og sin handlekraft blev den nu 12-årige Alma tidligere i år kåret ved Hjertegalla som Årets Hjerteredder 2024.
En kliché
I rækkehuset i Ålsgårde er det mest Camilla, der bekymrer sig, og et lille år efter at Henrik faldt om, var det pludselig hende, der fik høj puls og hjertebanken.
-De havde sagt på Rigshospitalet, at pårørende først reagerer et halvt til et helt år efter, og det var præcis det, der skete for mig. Jeg havde alle mulige mærkelige symptomer, nakkespændinger, svimmelhed – alt det psykiske stress i kroppen havde bare sat sig fysisk. Jeg var bange for, at nu var det mig, der var syg, og hvad så med Alma, så ville hun kun have Henrik.
Først da blodprøver viste, at Camilla ikke fejlede noget, fik hun mere ro på.
Et øjeblik er der stille i rækkehuset, kun afbrudt af køkkenuret, der tikker taktfast, som var det husets puls.
-Så skal det også siges, siger Camilla og ser på Henrik:
-Hvis ikke, jeg hører noget, så når jeg jo allerede at tænke ’okay, er han faldet om, hvor lang tid kan han have ligget?’, altså så starter mine katastrofetanker.
Siger Camilla Lund Poulsen, gift med Henrik og mor til Alma
Du siger, du ikke tænker over det, og så gør du det alligevel.
Hun minder ham om en morgen i foråret, hvor han vågnede med en følelse af, at noget var galt. Nogle uger forinden havde han fået ”brændt” hjertet under en ablation for at korrigere sin arytmi.
-Ja, der manglede lige pludselig nogle slag, siger Henrik, men det viste sig at være falsk alarm. Også symptomer, som andre ville forklare med en virus, hovedpine eller svimmelhed, vækker bekymring.
Man tænker hurtigt ’åh nej, er det nu noget med hjertet?’ Der skal ikke så meget til, før man bliver mindet om, at livet er sårbart, siger Camilla.
Selvom livet er skrøbeligt, og selvom de lidt ”klicheagtigt” nok tænker mere over at nyde livet og gøre det, de har lyst til, så ligner hverdagen i Ålsgårde også sig selv.
-Vi er møgkedelige, griner Henrik.
-Vi er vel egentlig bare, som vi altid har været, supplerer Camilla
-På et eller andet punkt er vi måske et godt eksempel på, at man kan komme langt ud og så egentlig komme tilbage og være helt normal igen. Selvom man skal leve med, at man er hjertesyg, siger Henrik.
Noget vil dog snart ændre sig i rækkehuskvarteret. Den neongule hjertestarter ved indgangen, som Alma vandt som Årets Hjerteredder, har hun nemlig besluttet at donere til grundejerforeningen.
-Selvom der ikke er så langt til den hjertestarter, Alma hentede, får vi nu en centralt her på Valsen, siger Henrik.
-Hellere for mange end for lidt, tilføjer Alma
