Nøgletal om hjertesygdom og hjertesundhed
Du får her de vigtigste nøgletal, der ligger
bag vores arbejde for hjertesunde liv.
Dyk ned og få viden om alt fra sundhed,
økonomi, hjertebørn, ulighed, motion,
genoplivning, sygdom og meget andet
672.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom
Hvert 8. minut bliver en ny ramt af hjertesygdom
Fysisk aktivitet og sund kost reducerer din risiko for at få en hjertesygdom
Dyk ned i tallene
Vælg det område, du vil vide mere om – og få fakta og de vigtigste nøgletal.
Et sundt hjerte giver os mere tid sammen, flere sunde leveår og bedre livskvalitet.
- 42 % af de danskere, der hvert år får hjerte-kar-sygdom, er under 65 år (1).
- Over halvdelen af danskerne bliver ramt af hjerte-kar-sygdom i løbet af livet (2-4).
Antal opdelt i køn og aldersgrupper
Antal danskere med en hjerte-kar-sygdom og antal nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom om året blandt mænd og kvinder (2023) (1).
Antal danskere med en hjerte-kar-sygdom og antal nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom i forskellige aldersgrupper (2023) (1).
Note: Tallene viser det samlede antal personer og nye tilfælde i hver aldersgruppe. Da aldersgrupperne har forskellige størrelser, kan tallene ikke anvendes til at sammenligne risikoen eller hyppigheden af hjerte‑kar‑sygdom mellem grupperne, men viser derimod det samlede omfang af hjerte‑kar‑sygdom i hver aldersgruppe.
Gevinst af forebyggelse
- Over 50 % af alle tilfældene af hjerte-kar-sygdom kan forebygges (5,6).
- Personer uden fem vigtige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom lever omkring 10 år ekstra uden hjerte-kar-sygdom sammenlignet med personer med de fem risikofaktorer* (7,8).
* Risikofaktorerne er: rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes, over- eller undervægt. Beregningen er lavet for personer, der er 50 år.
De hyppigste hjertesygdomme
Antal danskere med udvalgte hjertesygdomme og antal nye tilfælde om året (2023) (1).
Udviklingen i hjerte-kar-sygdom
Udvikling i antal danskere, der lever med hjerte-kar-sygdom 2004-2023 (1).
Antal døde af hjerte-kar-sygdom
- 1 ud af 5 danskere dør af en hjerte-kar-sygdom (9).
- Hjerte-kar-sygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark (9).
- 11.600 danskere dør af hjerte-kar-sygdom i løbet af et år (9).
- Antallet af dødsfald, der skyldes hjerte-kar-sygdom, er mere end halveret de sidste 30 år (10,11).
- Det store fald i dødeligheden af hjertesygdom har flere årsager bl.a. (12):
- Forebyggelsesindsatser, som har ført til bl.a. mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen.
- Bedre behandling af bl.a. åreforsnævring og blodprop i hjertet samt hjertesvigt.
Største dødsårsager
De seks største dødsårsager i Danmark i 2024. Andel i procent af alle dødsfald (9).
Ulighed i hjerte-kar-sygdom
- Hjerte‑kar‑sygdom rammer ikke alle danskere lige. Nogle grupper bliver oftere syge og dør oftere af sygdommene end andre. Det skyldes ikke tilfældigheder, men social ulighed i sundhed: Jo dårligere man er stillet socialt, jo højere er risikoen for at få og dø af hjerte‑kar‑ Uddannelsesniveau kan bruges som en målestok for sociale forskelle og uligheden kommer til udtryk, når man sammenligner grupper på baggrund af uddannelse.
- Danskere med kort uddannelse rammes langt oftere af hjerte-kar-sygdom. Over 20 % flere af danskerne med de korteste uddannelser rammes af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med danskere med de længste uddannelser (1).
Ulighed i nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom efter uddannelsesniveau (2023)(1)
Note: Raterne viser, hvor mange personer ud af 100.000 der får en hjerte-kar-sygdom for første gang i en given uddannelsesgruppe. De kan bruges til at sammenligne, hvor almindelig sygdom er mellem grupperne, uanset at grupperne ikke er lige store.
- Danskere med kort uddannelse dør langt oftere af hjerte-kar-sygdom. Mere en dobbelt så mange af danskerne med de korteste uddannelser dør af hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med danskere med de længste uddannelser (1).
Ulighed i dødelighed af hjerte-kar-sygdom efter uddannelsesniveau (2023) (1)
Note: Raterne viser, hvor mange personer ud af 100.000 der dør af hjerte‑kar-sygdom i en given uddannelsesgruppe. De kan bruges til at sammenligne dødeligheden mellem grupperne, uanset at grupperne ikke er lige store.
- Uligheden kommer også til udtryk på tværs af kommunegrænser. Det skyldes bl.a. forskelle i andelen af socialt dårligt stillede borgere og adgangen til sundhedsydelser på tværs af kommunerne.
- I kommuner med mange socialt dårligt stillede borgere rammer hjerte-kar-sygdom en større del end i kommuner med mange socialt velstillede borgere. I Lolland kommune rammes omkring 30 % flere af borgerne af hjerte-kar-sygdom end i Lyngby-Taarbæk kommune nord for København (1).
Nye tilfælde af hjerte‑kar‑sygdom i Lyngby‑Taarbæk Kommune og Lolland Kommune (2023) (1)
Note: Raterne viser, hvor mange nye tilfælde af hjerte‑kar-sygdom der opstår blandt 100.000 voksne i hver kommune. Raterne er justeret for aldersforskel, så de kan bruges som et mål for, hvor stor risikoen er for at få sygdommen for første gang i de forskellige kommuner.
Overlevelse
Flere børn med medfødt hjertesygdom overlever i dag end tidligere. I perioden 1977-1989 var 80 % af de børn, som blev opereret for medfødt hjertesygdom, i live 10 år efter operationen. I perioden 2003-2015 var andelen i live steget til 93 % (14).
Antal årlige operationer
Hvert år udføres 270 hjerteoperationer på børn under 18 år med medfødt hjertesygdom (1).
Antal danskere med medfødt hjertefejl
- Omkring 49.800 personer lever med en medfødt hjertefejl, heraf er ca. 33.100 voksne over 18 år, mens 16.700 er børn og unge (1). Medfødt hjertesygdom hos voksne kaldes også for GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease).
- Antallet af personer med en medfødt hjertefejl er steget til over det dobbelte siden 2004 (1).
500 børn får hvert år konstateret en medfødt hjertefejl inden for de første tre måneder efter fødslen
Hjertelungeredning og hjertestarter
- I 76 % af tilfældene med hjertestop udenfor hospital giver tilstedeværende personer hjertelungeredning før der ankommer professionel hjælp (15).
- I dag stødes 11 % af personer med hjertestop før ambulancen ankommer – i 2001 var det 1,4% (15,16).
Overlevelse før ambulance
Uden genoplivning før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 25. Med hjertelungeredning før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 7. Med hjertelungeredning og stød fra en hjertestarter før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 3 (15).
Betydning af hurtig reaktion
Ifølge det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 50-70 %, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter indenfor 3-5 minutter (17) .
Antal patienter der får hjertelungeredning
Siden 2002 har der været en firedobling i antallet af patienter, som modtog hjertelungeredning inden ankomst af ambulance. I samme periode er der sket en firedobling i andelen af personer, der overlever 30 dage efter et hjertestop (15).
Hjerte-kar-sygdom koster
- Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 1,84 mia. kr. på grund af tabt produktion, dvs. på grund af fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død (18).
- Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 3,66 mia. kr. i behandling, pleje og medicin (18).
- Personer med åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) har årligt omkring 1.031.000 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden åreforsnævring i hjertet (18). Det svarer til 2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.
- Omkring 44 % af dem med forhøjet blodtryk har ikke fået det diagnosticeret (19). Kun få personer har symptomer på forhøjet blodtryk, hvorfor det ofte opdages tilfældigt (20).
- Forhøjet blodtryk er en af hovedårsagerne til hjerte-kar- og nyresygdom på globalt plan (21).
Anbefalinger for blodtryk
- Hvis du får målt dit blodtryk hos lægen, skal det være under 140/90.
- Måler du dit blodtryk hjemme i ro og mag, skal det være under 135/85.
- Hvis du har en høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, eller allerede har en hjerte-kar-sygdom, diabetes eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80.
Behandling af forhøjet blodtryk
- Omkring halvdelen af de personer, der er blevet diagnosticeret med forhøjet blodtryk, får behandling for forhøjet blodtryk (19).
- Mindre end halvdelen af dem, der er i behandling, får sænket blodtrykket til det anbefalede niveau (19).
Forhøjet kolesterol
- Godt 2 millioner danskere mellem 20-70 år har et højt kolesteroltal (LDL-kolesterol over 3 mmol/l) (22).
- Generelt har ældre et højere kolesteroltal end yngre (23).
- Hvorvidt en person bør have kolesterolsænkende medicin, kræver en vurdering af personens samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. Den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom bliver beregnet ud fra personens køn, alder, rygeadfærd, og om personen har forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk. I vurderingen indgår også, om personen har en hjerte-kar-sygdom, og om personen har diabetes (24).
Kun få personer har symptomer på forhøjet blodtryk, hvorfor det ofte opdages tilfældigt.
Børn, unge og overvægt
- Forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn og unge har både i Danmark og internationalt været kraftigt stigende, men er stagneret i de seneste årtier (26).
- 12-19 % af børn og unge har overvægt og heraf har 3-4 % svær overvægt (26).
- Forekomsten af overvægt og svær overvægt er i aldersgrupperne 6-8 år 12 %, i aldersgruppen 9-13 år 18 % og i aldersgruppen 14-16 år 19 % (27).
- 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne (26,28).
Social ulighed i overvægt
- Der er stor social ulighed i overvægt og forekomsten er størst blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Blandt personer, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau er 28 % svært overvægtige mod 11 % blandt personer med en lang videregående uddannelse (25).
- Andelen af børn og unge med overvægt eller svær overvægt stiger jævnt, jo kortere forældreuddannelsen er; fra 8 % ved lang videregående uddannelse, til 18 % ved grundskole (29).
Overvægt og hjerte-kar-sygdom
- Svær overvægt (BMI på eller over 30) øger risikoen for hjerte-kar-sygdom voksne (26,30).
- Et ud af fem tilfælde af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives overvægt (31).
- Overvægtige (BMI over 25) har 30 % forøget risiko for hjertesvigt sammenlignet med normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 25) (31).
- Personer med meget svær overvægt (BMI mellem 35 og 40) har væsentlig forhøjet risiko for død (20-80 % overrisiko) (32).
De syv officielle Kostråd er (33):
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Kostrådene gælder ikke for børn under to år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, som stiller særlige krav til kosten.
Antal der spiser sundt
- 23 % af mænd og 14 % af kvinder har et usundt kostmønster. Det gælder især danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau (29%) (25).
- Et usundt kostmønster er kendetegnet ved et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt indtag af mættet fedt i kosten.
- De sidste 15 år er andelen af danskere med et usundt kostmønster gået fra ca. 13 % til 18 %, og den sociale ulighed er stadigvæk markant (25).
- I Danmark har 11 % af mændene og 15 % af kvinderne et sundt kostmønster (25).
- Mindre end en tredjedel af de 4-18-årige børn og unge følger de officielle kostråd for hhv. fuldkorn samt frugt og grønt, og kun én ud af tyve efterlever kostrådet om fisk. De unge på 13-17 år spiser mere usundt end de yngre grupper børn (28,35,36).
- Børn og unge af forældre med kort uddannelse har en dårligere samlet kostkvalitet end børn og unge af forældre med længere uddannelse (28,35,36).
- Maksimalt 5 % af de daglige kalorier bør komme fra slik, chokolade, kage, is, dessert og snackbarer mm. Danskernes indtag af snacks og søde sager er i gennemsnit 20 % af de daglige kalorier (37).
- Indtaget af søde sager og sukkerholdige drikkevarer er op til fem gange så højt, som det tilrådes i en sund kost (37).
Frugt, grønt og bælgfrugter
- Det anbefales at spise 600 gram frugt og grønt om dagen (33). Et indtag af frugt og grønt helt op til 800 g dagligt har dog vist at være beskyttende mod hjerte-kar-sygdom (34).
- Et højt indtag af frugt, bær og grønt reducerer risikoen for åreforsnævring i hjertet, slagtilfælde og forhøjet blodtryk (38).
- Det anbefales at spise 100 g tilberedte bælgfrugter hver dag udover anbefalingerne for frugt og grønt (39).
- Aktuelt spiser vi i Danmark kun 5 g bælgfrugter om dagen i gennemsnit (39).
- Bælgfrugter nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom (34).
Fuldkorn
- Et højt indtag af fuldkorn (eller fuldkornsprodukter) mindsker risikofaktorer hjerte-kar-sygdom og er særligt dokumenteret for effekten af havre på blodlipider og -lipoproteiner (40).
- Den officielle anbefaling er at spise 90 gram fuldkorn (33). Studier har vist at helt op til 90 gram om dagen har en gavnlig effekt på hjerte-kar-sygdom (34).
Fisk og omega-3 fedtsyrer
- Et højt indtag af langkædede omega-3 fedtsyrer i kosten reducerer risikoen for død af åreforsnævring i hjertet. Fisk er hovedkilde til de langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA, DHA) (38).
- De officielle Kostråd i Danmark anbefaler, at man indtager 350 gram fisk om ugen. Heraf bør de 200 gram være fede fisk, og er du hjerte-kar-patient bør 300 gram være fede fisk (41,42).
- Den nyeste forskning viser en gavnlig effekt på hjertesygdom ved at spise helt op til 300-450 g fisk om ugen (34).
- Størstedelen af både mænd (82 %) og kvinder (84 %) lever ikke op til anbefalingerne for indtag af fisk (43).
- Forskning viser, at der ikke er nogen effekt af et dagligt tilskud af omega-3 fiskeolie fra kosttilskud i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdom hos raske og personer med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (44,45).
Fedtstoffer
- Hjerteforeningen anbefaler at begrænse indtaget af mættede fedtsyrer, og at de mættede fedtsyrer maksimalt udgør 10 % af det daglige energiindtag (38). Dvs. begrænse fødevarer som kød, pålæg/bacon, fløde, smør, fede oste – og mejeriprodukter, kokos og palmeolie.
- Gevinsten ved at reducere indtaget af mættet fedt afhænger i høj grad af, hvad der spises i stedet for. Udskiftning af mættet fedt med enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller u-raffinerede kulhydrater med højt fiberindhold nedsætter mængden af total- og LDL-kolesterol i blodet (34,46).
- Udskiftning af mættede fedtsyrer med flerumættede fedtsyrer nedsætter risikoen for at blive ramt af og for at dø af åreforsnævring i hjertet (34,46).
- Det anbefales at indtage minimum 25 g planteolie om dagen (eller tilsvarende mængder fedtsyrer fra hele fødevarer) for at opnå et tilstrækkeligt indtag af ALA (alfa-linolensyre - en essentiel omega-3 fedtsyre, som kroppen ikke selv kan producere), og at begrænse forbruget af smør og tropiske olier til fordel for fedtstoffer og olier med højt indhold af umættede fedtsyrer (34).
Salt
- Det anbefalede indtag af salt er 5-6 gram pr. dag (34, 47).
- I gennemsnit spiser danske mænd 9-11 gram salt dagligt og kvinder 7-8 gram (46).
- Der er en sammenhæng mellem saltreduktion og fald i blodtryk på befolkningsniveau; jo større saltreduktion, jo større fald i blodtrykket (48,49).
- Da saltreduktion nedsætter blodtrykket, forventes det, at saltreduktion nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom på befolkningsniveau (48,50).
Ved at følge de syv kostråd vil kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer blive dækket.
26 % af de 11-15-årige børn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet. Drenge er generelt mere fysisk aktive end piger (52).
Varighed og intensitet
- Enhver varighed og intensitet af fysisk aktivitet er forbundet med lavere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom (53). Der findes dermed ikke en nedre grænse for mængden af fysisk aktivitet, der medfører sundhedsmæssige fordele.
- 20 minutters fysisk aktivitet om dagen ved moderat intensitet reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom med ca. 20 % (54).
Gang og gåture
- Gåture er også motion og alle skridt tæller - jo flere, jo bedre (55,56).
- Gang sænker blodtrykket, sænker blodsukkeret efter du har spist og øger det ”gode” kolesterol og nedsætter det ”farlige” (57).
- Man opnår sundhedsfremmende effekter og reducerer risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom allerede ved at gå 2.300 skridt om dagen. For hver ekstra 1.000 skridt, man går herefter, falder risikoen endnu mere, indtil man når 10.000 skridt. hvor effekten flader ud. Særligt de personer, der bevæger sig mindst, får mest ud af at øge antallet af skridt bare en smule (58,59).
Stillesidning
- Stillesiddende adfærd er en betydelig risikofaktor for blandt andet død af hjerte-kar-sygdom. Men jo mere aktiv man er i ens vågne timer, jo mere reduceres betydningen af de stillesiddende timer (60).
- I Danmark er der årligt 4.654 ekstra dødsfald blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet med personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, svarende til 9 % af alle dødsfald (61).
Stress
- I gennemsnit oplever 26% af mænd og 33 % af kvinder et højt niveau af stress (målt ved den validerede stressskala, Cohens Perceived Stress Scale (PSS). Samlet set er andelen der har et højt niveau af stress 30 % (25).
- Blandt danske unge på 16-24 år er andelen med et højt stressniveau 32 % for unge mænd og 52 % for unge kvinder (25).
- Danskere med grundskole som højest opnåede uddannelse har oftere et højt stressniveau (35 %) sammenlignet med danskere med lang videregående uddannelse (23%) (25).
- Et langvarigt højt stressniveau øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom (65–67).
Ensomhed og relationer
- I alt udviser 11 % af danskerne over 16 år tegn på ensomhed (25).
- Blandt de 16-24-årige er andelen med tegn på ensomhed 22 % hos kvinder og 14 % hos mænd (25).
- Ensomhed opstår når man oplever en uoverensstemmelse mellem ens ønskedesociale relationer og ens faktiske sociale relationer. Følelsen af ensomhed kan opstå både når man er alene, og når man er sammen med andre (25).
- Mennesker, som oplever ensomhed og social isolation, har 23 % større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom end andre (68).
Mennesker, som oplever ensomhed og social isolation, har 23% større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom end andre.
- Blandt danskere, hvis højest opnåede uddannelse, er på grundskoleniveau ryger 20 % dagligt, mens det tilsvarende kun er 4 % af danskerne med en lang videregående uddannelse, som ryger dagligt (25).
- I 2023 brugte 36 % af unge mellem 15 og 29 år et tobaks- eller nikotinprodukt (69).
Rygnings konsekvenser
- Rygning er årligt skyld i 440 nye tilfælde af hjerteklapsygdom, 1.400 nye tilfælde af hjertesvigt, 3.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, 1.700 nye tilfælde af forkammerflimren og 2.700 nye tilfælde af karsygdomme i hjernen (70).
- Blandt rygere og eksrygere er der knap 16.000 årlige dødsfald mere end forventet, hvis ingen røg eller havde røget (61).
- 9.198 rygere fik i 2023 hjælp til rygestop efter den danske guldstandard (71).
Alkohol
- Hvis du drikker alkohol, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover (72):
- Højst drikker 10 genstande om ugen.
- Højst drikker 4 genstande på samme dag.
- Gennemsnitligt 14 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (10 genstande om ugen for både mænd og kvinder) (25).
- Danske unge (15-16 år) ligger på en førsteplads over unge i en undersøgelse blandt 35 europæiske lande, både hvad angår, hvor ofte de drikker, og hvor mange der har været fulde inden for de sidste 30 dage (73).
- For hjerte-kar-sygdomme, som iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjernen, har et indtag af alkohol (1 – 3 genstande om dagen) i flere studier vist en nedsat risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, dog med kønsforskelle. Der er dog endnu ingen entydig evidens for, at det er alkoholen, der er den direkte årsag til denne sammenhæng (74).
- Et større indtag af alkohol end 1-3 genstande om dagen - med variation ift. den specifikke hjerte-kar-sygdom samt mellem kvinder og mænd - er forbundet med en øget risiko for alle hjerte-kar-sygdomme, således at risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger med et stigende indtag (74).
Referencer
- Hjerteforeningen. Hjertetal.dk (registerdata 2004-2023). https://hjerteforeningen.shinyapps.io/HjerteTal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&bar=%22cvd%22&year=%222018%22&varCVD=%22v1%22&oCVD=%22d1%22. 2025.
- Pana TA, Mamas MA, Wareham NJ, Khaw KT, Dawson DK, Myint PK. Sex-specific lifetime risk of cardiovascular events: the European Prospective Investigation into Cancer-Norfolk prospective population cohort study. European Journal of Preventive Cardiology. 2024 Jan;31(2):230–41. doi:10.1093/eurjpc/zwad283
- Leening MJG, Ferket BS, Steyerberg EW, Kavousi M, Deckers JW, Nieboer D, et al. Sex differences in lifetime risk and first manifestation of cardiovascular disease: prospective population based cohort study. BMJ. 2014 Nov 17;349(nov17 9):g5992–g5992. doi:10.1136/bmj.g5992
- Stenling A, Häggström C, Norberg M, Norström F. Lifetime risk predictions for cardiovascular diseases: Competing risks analyses on a population-based cohort in Sweden. Atherosclerosis. 2020 Nov;312:90–8. doi:10.1016/j.atherosclerosis.2020.08.014
- Yusuf S, Joseph P, Rangarajan S, Islam S, Mente A, Hystad P, et al. Modifiable risk factors, cardiovascular disease, and mortality in 155 722 individuals from 21 high-income, middle-income, and low-income countries (PURE): a prospective cohort study. The Lancet. 2020 Mar;395(10226):795–808. doi:10.1016/S0140-6736(19)32008-2 PubMed PMID: 31492503.
- The Global Cardiovascular Risk Consortium. Global Effect of Modifiable Risk Factors on Cardiovascular Disease and Mortality. New England Journal of Medicine. 2023 Oct;389(14):1273–85. doi:10.1056/NEJMoa2206916
- The Global Cardiovascular Risk Consortium. Global Effect of Cardiovascular Risk Factors on Lifetime Estimates. N Engl J Med. 2025 Jul 10;393(2):125–38. doi:10.1056/NEJMoa2415879
- O’Doherty MG, Cairns K, O’Neill V, Lamrock F, Jørgensen T, Brenner H, et al. Effect of major lifestyle risk factors, independent and jointly, on life expectancy with and without cardiovascular disease: results from the Consortium on Health and Ageing Network of Cohorts in Europe and the United States (CHANCES). Eur J Epidemiol. 2016 May;31(5):455–68. doi:10.1007/s10654-015-0112-8
- Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatabanken [Internet]. 2025. Dødsårsager 2002-2024. Available from: https://sundhedsdatabank.dk/behandling-og-pleje/livets-afslutning
- Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregistret 2019, Tal og analyse. Sundhedsdatastyrelsen; 2020. Report No.
- Sundhedsdatastyrelsen. Dødsårsagsregisteret - rapport 2024 [Internet]. 2024. Report No. Available from: www.sundhedsdata.dk
- Joensen AM, Joergensen T, Lundbye-Christensen S, Johansen MB, Guzman-Castillo M, Bandosz P, et al. Explaining trends in coronary heart disease mortality in different socioeconomic groups in Denmark 1991-2007 using the IMPACTSEC model. PLoS ONE. 2018. doi:10.1371/journal.pone.0194793
- Linde DVD, Konings EEM, Slager M a, Witsenburg M, Helbing W a, Takkenberg JJM, et al. Birth prevalence of congenital heart disease worldwide: A systematic review and meta-analysis. Journal of the American College of Cardiology. 2011;58(21):2241–7. doi:10.1016/j.jacc.2011.08.025 PubMed PMID: 22078432.
- Larsen SH, Olsen M, Emmertsen K, Hjortdal VE. Interventional Treatment of Patients With Congenital Heart Disease: Nationwide Danish Experience Over 39 Years. Journal of the American College of Cardiology. 2017 Jun;69(22):2725–32. doi:10.1016/j.jacc.2017.03.587 PubMed PMID: 28571637.
- Dansk Hjertestopregister. Dansk Hjertestopregister årsrapport for 2023 [Internet]. 2023. Report No. Available from: hjertestopregister.dk
- Dansk Hjertestopregister. Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregistrering 2001-2014 [Internet]. 2014. Report No. Available from: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://genoplivning.dk/wp-content/uploads/2016/05/Rapport-fra-Dansk-Hjertestopregister-2001-2014.pdf
- Semeraro F, Greif R, Böttiger BW, Burkart R, Cimpoesu D, Georgiou M, et al. European Resuscitation Council Guidelines 2021: Systems saving lives. Resuscitation. 2021 Apr;161:80–97. doi:10.1016/j.resuscitation.2021.02.008
- Mairey I, Rosenkilde S, Klitgaard MB, Thygesen LC. Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sundhedsstyrelsen; 2022. Report No. PubMed PMID: 25246403.
- World Health Organization. Denmark hypertension profile. 2023.
- Kronborg CN, Hallas J, Jacobsen IA. Prevalence, awareness, and control of arterial hypertension in Denmark. Journal of the American Society of Hypertension : JASH. 2009 Jan;3(1):19-24.e2. doi:10.1016/j.jash.2008.08.001 PubMed PMID: 20409941.
- Danaei G, Lu Y, Singh GM, Carnahan E, Stevens GA, Cowan MJ, et al. Cardiovascular disease, chronic kidney disease, and diabetes mortality burden of cardiometabolic risk factors from 1980 to 2010: A comparative risk assessment. The Lancet Diabetes and Endocrinology. 2014;2(8):634–47. doi:10.1016/S2213-8587(14)70102-0 PubMed PMID: 24842598.
- Varbo A, Freiberg JJ, Nordestgaard BG. Extreme Nonfasting Remnant Cholesterol vs Extreme LDL Cholesterol as Contributors to Cardiovascular Disease and All-Cause Mortality in 90000 Individuals from the General Population. Clinical Chemistry. 2015;61(3):533–43. doi:10.1373/clinchem.2014.234146
- Garrison RJ, Wilson PW, Castelli WP, Feinleib M, Kannel WB, McNamara PM. Obesity and lipoprotein cholesterol in the Framingham offspring study. Metabolism. 1980 Nov;29(11):1053–60. doi:10.1016/0026-0495(80)90216-4
- Dansk Cardiologisk Selskab. Dyslipidæmi [Internet]. 2019. Report No. Available from: http://nbv.cardio.dk/dyslipidaemi
- Jensen HAR, Davidsen M, Christensen AV, Ekholm O, Christensen AI. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025 [Internet]. Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2026. Report No. Available from: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2026/den_nationale_sundhedsprofil_2025
- Bruun JM, Bjerregaard LG, Due P, Lilienthal B, Teresa H, Høy V, et al. FOREBYGGELSE AF OVERVAEGT BLANDT BØRN OG UNGE [Internet]. Available from: www.vidensraad.dk
- Sundhedsdatastyrelsen. Den Nationale Børnedatabase - Målinger i skolen [Internet]. Available from: https://www.esundhed.dk/Registre/Den-nationale-boernedatabase/Maalinger-i-skolen
- Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, et al. Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse; 2018. p. 1–138. Report No.
- Román JEI TMMK Damsgaard MT, Holstein BE, Kristoffersen MJ, Pedersen TP, Michelsen SI, Rasmussen M. Skolebørnsundersøgelsen 2022 [Internet]. Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2023. Available from: www.sdu.dk/sif
- Lopez-Jimenez F, Almahmeed W, Bays H, Cuevas A, Angelantonio ED, Roux CW le, et al. Obesity and cardiovascular disease: mechanistic insights and management strategies. A joint position paper by the World Heart Federation and World Obesity Federation. European Journal of Preventive Cardiology. 2022 Nov;29(17):2218–37. doi:10.1093/eurjpc/zwac187 PubMed PMID: 36007112.
- Møller SP, Sørensen IK, Christensen AI, Tolstrup JS. Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme Livsstil og psykosociale forhold, Statens Institut for Folkesundhed. 2017. Report No.
- Schramm S, Bramming M, Davidsen M, Amalie H, Jensen R, Tolstrup J, et al. Sygdomsbyrden i Danmark [Internet]. 2022. Available from: www.sst.dk
- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima [Internet]. Fødevarestyrelsen; 2024. Report No. Available from: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad
- Blomhoff R, Andersen R, Arnesen EK, Christensen JJ, Eneroth H, Erkkola M, et al. Nordic Nutrition Recommendations 2023. Nordic Counsil of Ministers; 2023. Report No. doi:10.6027/nord2023-003
- Pedersen A, Pedersen AN, Christensen T. Danskernes kostvaner 2011-2013. Hovedresultater. DTU Fødevareinstituttet; 2015. Report No.
- Mathiessen J, Fagt S. Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013. E-artikel nr. 2. DTU Fødevareinstituttet; 2017. Report No.
- Biltoft-Jensen AP, Ygil KH, Christensen T, Matthiessen J. Råderummet til tomme kalorier - og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer [Internet]. DTU Fødevareinstituttet. Report No. Available from: www.food.dtu.dk
- Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. DTU Fødevareinstituttet; 2013. Report No.
- DTU Fødevareinstituttet. Fagligt grundlag for definition og gruppering af grøntsager og bælgfrugter [Internet]. DTU Fødevareinstituttet; 2023 Mar. Report No. Available from: https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2023/notat-fagligt-grundlag-for-definition-og-gruppering-af-groentsager-baelgfrugter-og-udvalgte-planteba.pdf
- DTU Fødevareinstituttet. Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. 2008. Report No.
- Dietary supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial. Gruppo Italiano per lo Studio della Sopravvivenza nell’Infarto miocardico. Lancet (London, England). 1999 Aug;354(9177):447–55. PubMed PMID: 10465168.
- Bork CS, Lundbye-Christensen S, Venø SK, Lasota AN, Tjønneland A, Schmidt EB, et al. Intake of marine and plant-derived n-3 fatty acids and development of atherosclerotic cardiovascular disease in the Danish Diet, Cancer and Health cohort. European Journal of Nutrition. 2023 Apr;62(3):1389–401. doi:10.1007/s00394-022-03081-w
- Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021 [Internet]. Sundhedsstyrelsen; 2022. Report No. Available from: www.sst.dk
- Aung T, Halsey J, Kromhout D, Gerstein HC, Marchioli R, Tavazzi L, et al. Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks: Meta-analysis of 10 Trials Involving 77917 Individuals. JAMA cardiology. 2018 Mar;3(3):225–34. doi:10.1001/jamacardio.2017.5205 PubMed PMID: 29387889.
- Manson JE, Cook NR, Lee IM, Christen W, Bassuk SS, Mora S, et al. Marine n-3 Fatty Acids and Prevention of Cardiovascular Disease and Cancer. The New England journal of medicine. 2019 Jan;380(1):23–32. doi:10.1056/NEJMoa1811403 PubMed PMID: 30415637.
- Mensink RP. Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis. World Health Organization. 2016. p. 1–63. Report No.
- World Health Organization. Sodium intake for adults and children [Internet]. 2012. Report No. Available from: http://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/77985/9789241504836_eng.pdf;jsessionid=4D9CEB664E41A4A8D1FDC40B2AA142E5?sequence=1
- He FJ, Tan M, Ma Y, MacGregor GA. Salt Reduction to Prevent Hypertension and Cardiovascular Disease: JACC State-of-the-Art Review. Journal of the American College of Cardiology. Elsevier USA; 2020. p. 632–47. doi:10.1016/j.jacc.2019.11.055 PubMed PMID: 32057379.
- Mente A, O’donnell M, Rangarajan S, Mcqueen M, Dagenais G, Wielgosz A, et al. Articles Urinary sodium excretion, blood pressure, cardiovascular disease, and mortality: a community-level prospective epidemiological cohort study. www.thelancet.com [Internet]. 2018. Report No. Available from: www.thelancet.com
- Afshin A, Sur PJ, Fay KA, Cornaby L, Ferrara G, Salama JS, et al. Health effects of dietary risks in 195 countries, 1990–2017: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2017. The Lancet. 2019 May;393(10184):1958–72. doi:10.1016/S0140-6736(19)30041-8 PubMed PMID: 30954305.
- Ahrensberg H, Petersen CB. En detaljeret beskrivelse af andelen, der ikke efterlever WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet Notat baseret på Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2021 Statens Institut for Folkesundhed [Internet]. 2023. Available from: https://hjerteforeningen.dk/
- Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige - National monitorering med objektive målinger. Sundhedsstyrelsen; 2019. Report No.
- World Health Organization. WHO guidelines on physical activity and sedentary behaviour. 2020. Report No.
- Wahid A, Manek N, Nichols M, Kelly P, Foster C, Webster P, et al. Quantifying the Association Between Physical Activity and Cardiovascular Disease and Diabetes: A Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Heart Association. 2016 Sep;5(9). doi:10.1161/JAHA.115.002495 PubMed PMID: 27628572.
- Kraus WE, Powell KE, Haskell WL, Janz KF, Campbell WW, Jakicic JM, et al. Physical Activity, All-Cause and Cardiovascular Mortality, and Cardiovascular Disease. Medicine and Science in Sports and Exercise. 2019 Jun;51(6):1270–81. doi:10.1249/MSS.0000000000001939 PubMed PMID: 31095084.
- Oja P, Kelly P, Murtagh EM, Murphy MH, Foster C, Titze S. Effects of frequency, intensity, duration and volume of walking interventions on CVD risk factors: A systematic review and meta-regression analysis of randomised controlled trials among inactive healthy adults. British Journal of Sports Medicine. 2018 Jun;52(12):769–75. doi:10.1136/bjsports-2017-098558 PubMed PMID: 29858464.
- Andersen LB, Klarlund Pedersen B. Fysisk aktivitet-håndbog om forebyggelse og behandling [Internet]. 2018. Available from: http://www.sst.dk
- Banach M, Lewek J, Surma S, Penson PE, Sahebkar A, Martin SS, et al. The association between daily step count and all-cause and cardiovascular mortality: a meta-analysis. European Journal of Preventive Cardiology. 2023 Dec;30(18):1975–85. doi:10.1093/eurjpc/zwad229 PubMed PMID: 37555441.
- Hall KS, Hyde ET, Bassett DR, Carlson SA, Carnethon MR, Ekelund U, et al. Systematic review of the prospective association of daily step counts with risk of mortality, cardiovascular disease, and dysglycemia. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity. 2020 Jun;17(1). doi:10.1186/s12966-020-00978-9 PubMed PMID: 32563261.
- Ekelund U, Brown WJ, Steene-Johannessen J, Fagerland MW, Owen N, Powell KE, et al. Do the associations of sedentary behaviour with cardiovascular disease mortality and cancer mortality differ by physical activity level? A systematic review and harmonised meta-analysis of data from 850 060 participants. British Journal of Sports Medicine. BMJ Publishing Group; 2019. p. 886–94. doi:10.1136/bjsports-2017-098963 PubMed PMID: 29991570.
- Schramm S, Bramming M, Davidsen M, Jensen HAR, Tolstrup J. Sygdomsbyrden i Danmark — risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.; 2022. Report No.
- Berg SK, Rasmussen TB, Thrysoee L, Lauberg A, Borregaard B, Christensen AV, et al. DenHeart: Differences in physical and mental health across cardiac diagnoses at hospital discharge. Journal of Psychosomatic Research. 2017 Mar;94:1–9. doi:10.1016/j.jpsychores.2017.01.003
- Karami N, Kazeminia M, Karami A, Salimi Y, Ziapour A, Janjani P. Global prevalence of depression, anxiety, and stress in cardiac patients: A systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders. 2023 Mar;324:175–89. doi:10.1016/j.jad.2022.12.055
- Rafiei S, Raoofi S, Baghaei A, Masoumi M, Doustmehraban M, Nejatifar Z, et al. Depression prevalence in cardiovascular disease: global systematic review and meta-analysis. BMJ Support Palliat Care. 2023 Sep;13(3):281–9. doi:10.1136/spcare-2022-003884
- Liu MY, Li N, Li WA, Khan H. Association between psychosocial stress and hypertension: a systematic review and meta-analysis. Neurological Research. 2017 Jun 3;39(6):573–80. doi:10.1080/01616412.2017.1317904
- Nabi H, Kivimäki M, Batty GD, Shipley MJ, Britton A, Brunner EJ, et al. Increased risk of coronary heart disease among individuals reporting adverse impact of stress on their health: the Whitehall II prospective cohort study. European Heart Journal. 2013 Sep 7;34(34):2697–705. doi:10.1093/eurheartj/eht216
- Kivimäki M, Nyberg ST, Batty GD, Fransson EI, Heikkilä K, Alfredsson L, et al. Job strain as a risk factor for coronary heart disease: a collaborative meta-analysis of individual participant data. The Lancet. 2012 Oct;380(9852):1491–7. doi:10.1016/S0140-6736(12)60994-5
- Christiansen J, Lund R, Qualter P, Andersen CM, Pedersen SS, Lasgaard M. Loneliness, Social Isolation, and Chronic Disease Outcomes. Annals of Behavioral Medicine. 2021 Mar;55(3):203–15. doi:10.1093/abm/kaaa044 PubMed PMID: 32865550.
- Lund L, Jarlstrup N, Bast LS. §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2023, rapport 5 [Internet]. Statens Institut for Folkesundhed; 2024 Apr. Report No. Available from: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/roeg_rapport_5_tobak_regler_adfaerd
- Juel K. Hjertekarsygdomme - En vurdering af rygningens betydning for dødeligheden og nye tilfælde. Statens Institut for Folkesundhed; 2019. Report No.
- Clinical Health Promotion Centre, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. STOPbasens årsrapport. Aktiviteter afholdt i 2021 med opfølgning i 2022 [Internet]. 2024. Report No. Available from: https://597c3476-f680-4b60-9186-f863e7efd678.filesusr.com/ugd/e0f865_0c0b4614ea4b4bafab2268d2a5eec897.pdf doi:10.5281/zenodo.14217104
- Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol [Internet]. 2022. Available from: https://sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Alkohol/Alkoholforebyggelse/Sundhedsstyrelsens-udmeldinger-om-alkohol
- Espad. Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs [Internet]. 2020. Report No. Available from: https://europa.eu/!Xy37DU
- Lassen TH, Petersen MNS, Hviid SS, Jespersgaard N, Bjerregaard P, Grønbæk MK, et al. Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser - en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens. Statens Institut for Folkesundhed; 2020. Report No.
Genveje
Dyk ned i vores udgivelser og se, hvordan vores nøgletal lever.