Fakta om hjerte-kar-sygdom i Danmark

Nøgletal

Omkring 672.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.
Hvert år rammes ca. 65.600 danskere af en hjerte-kar-sygdom.
Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er mere end halveret siden 1995.
Hver femte dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er ca. 12.100 danskere i løbet af et år.
Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har mere end dobbelt så høj risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med deres jævnaldrende med en lang videregående uddannelse. Forskellen er størst for kvinder.
Omkring 500 børn får hvert år konstateret medfødt hjertesygdom i de første 3 måneder efter fødslen. Nogle medfødte hjertefejl opdages først senere i livet. Hvert år bliver i alt ca. 1.400 danskere diagnosticeret med en medfødt hjertesygdom.
Omkring 49.800 danskere lever med en medfødt hjertefejl, heraf er ca. 33.100 voksne over 18 år, mens 16.700 er børn og unge.

Træk selv nøgletal i databasen Hjertetal

Antal hjerte-kar-patienter

Omkring 672.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom [1].
Hvert år rammes ca. 65.600 danskere af hjerte-kar-sygdom [1].
I en kommune med 50.000 indbyggere er der ca. 5.600 borgere med hjerte-kar-sygdom [1], [2].
Over halvdelen af alle, der er 55 år og ikke har en hjerte-kar-sygdom, vil i løbet af livet får en hjerte-kar-sygdom [3], [4].
Lidt over hver tredje (36%) over 65 år har en hjerte-kar-sygdom [1], [2].
En person mellem 50 og 65 år har 2,5 gange større risiko for at udvikle åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) i forhold til en person mellem 30 og 49 år [5].
Omtrent 156.500 danskere lider af åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom), som er den mest udbredte hjertesygdom. Ca. 56.150 af dem har haft en akut blodprop i hjertet [1].

Antal danskere med udvalgte hjerte-kar-sygdomme og antal nye tilfælde om året (2023) [1]

Udvikling i antal nye tilfælde af og antal der lever med hjerte-kar-sygdom 2004-2022 (1)

Antal dødsfald

Hver femte dansker dør af en hjerte-kar-sygdom [6].
Hjerte-kar-sygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark[6].

De fire største dødsårsager i Danmark i 2023. Andel i procent af alle dødsfald [6]

Ca. 12.100 danskere dør af hjerte-kar-sygdom i løbet af et år [6].
Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er mere end halveret siden 1995 [7], [8].
Det store fald i dødeligheden af hjertesygdom har flere årsager [9]:
En af de primære grunde til faldet er en forebyggelsesindsats, som har ført til bl.a. mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen.
En anden afgørende årsag er en generel bedre behandling bl.a. forbedret behandling af hjertesvigt og blodprop i hjertet.

Antal døde af udvalgte hjerte-kar-sygdomme for 2022 [1].

Sygdom

Antal døde

Åreforsnævring i hjertet

– heraf akut blodprop i hjertet

2.506

792

Apopleksi

(karsygdomme i hjernen)

2.914

Behandling af hjerte-kar-patienter på hospital

Knap 74.000 danskere indlægges på hospital hvert år for hjerte-kar-sygdom. I løbet af et år bliver det til omtrent 94.000 indlæggelser [1].
Omtrent 18 % af hjerte-kar-patienterne genindlægges inden for 30 dage, efter at de har været indlagt for hjerte-kar-sygdom [1].

Hjerte-kar-sygdom koster

Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 1,84 mia. kr. på grund af tabt produktion, dvs. på grund af fravær fra arbejdsmarkedet og tidlig død [5].
Hvert år koster åreforsnævring i hjertet 3,66 mia. kr. i behandling, pleje og medicin [5].
Personer med åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) har årligt 1.031.000 flere besøg hos alment praktiserende læger end personer uden åreforsnævring i hjertet [5]. Det svarer til 2,2 % af alle besøg hos alment praktiserende læge.

Kønsforskelle

Hjerte-kar-sygdomme hos kvinder er et overset område. Kvinder diagnosticeres sjældnere end mænd, og de bliver ofte underbehandlet [10].
Risikoen for at udvikle en hjerte-kar-sygdom i løbet af livet er 69 % hos mænd og 57 % hos kvinder [11].
Lidt færre kvinder end mænd dør af hjerte-kar-sygdom samlet set [6].
– 5.605 kvinder døde af en hjerte-kar-sygdom i 2023.
– 6.490 mænd døde af en hjerte-kar-sygdom i 2023.

Ulighed i sundhed

Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har væsentlig højere risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom, end personer med en lang videregående uddannelse [1].
Omkring 39 % flere kvinder, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, rammes af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med kvinder med lang videregående uddannelse. Blandt mænd, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, er 22% flere nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom sammenlignet med mænd med lang videregående uddannelse [1].
Danskere med grundskoleuddannelse har over dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, som deres jævnaldrende med lang videregående uddannelse. [1].
Blandt 100.000 danskere med grundskole, som højeste uddannelsesniveau, lever 11.173 mænd og 8.440 kvinder med en hjerte-kar-sygdom [1].
Ser man på danskere med lang videregående uddannelse, lever 8.107 mænd og 5.241 kvinder med en hjerte-kar-sygdom ud af 100.000. Det betyder, at risikoen for et liv med hjerte-kar-sygdom er 38 % højere for mænd og 61 % højere for kvinder med grundskoleuddannelse [1].
Mænd med grundskole som længste fuldførte uddannelse har 85 % større risiko for at få en blodprop i hjertet sammenlignet med mænd med en lang videregående uddannelse. For kvinder er risikoen mere end dobbelt så høj – nemlig 122 % større [1].

Hjertestop

Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af hjertestop uden for hospital – det svarer til ca. 14 hver dag [12].
Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 14 % [12].
I 76 % af tilfældene med hjertestop udenfor hospital giver tilstedeværende personer hjertelungeredning før der ankommer professionel hjælp [12].
I dag stødes 11 % af personer med hjertestop før ambulancen ankommer – i 2001 var der 1,4 % [12], [13].
Uden genoplivning før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 25. Med hjerte-lunge redning før ambulancen ankommer overlever 1 ud af 7. Med hjerte-lunge redning og stød fra en hjertestarter før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 3 [12].
Hurtig reaktion er afgørende. Ifølge det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 50-70%, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter indenfor 3-5 minutter [14].
Siden 2002 har der været en firedobling i antallet af patienter, som modtog hjertelungeredning inden ankomst af ambulance. I samme periode er der sket en firedobling i andelen af personer, der overlever 30 dage efter et hjertestop [12].

Hjertebørn

Omkring 500 børn får hvert år konstateret medfødt hjertesygdom i de første 3 måneder efter fødslen [1].
Nogle medfødte hjertefejl opdages først senere i livet. Hvert år bliver i alt ca. 1.400 personer diagnosticeret med en medfødt hjertesygdom. For 9 ud af 10 er der tale om en simpel eller moderat medfødt hjertefejl [1].
Medfødte hjertesygdomme er den hyppigst forekommende større fødselsdefekt og udgør ca. en tredjedel af alle fødselsdefekter [15].
Flere børn med medfødt hjertesygdom overlever i dag end tidligere. I perioden 1977-1989 var 80 % af de børn, som blev opereret for medfødt hjertesygdom, i live 10 år efter operationen. I perioden 2003-2015 var andelen i live steget til 93 % [16].
Hvert år udføres omkring 270 hjerteoperationer på børn under 18 år med medfødt hjertesygdom [1].
Omkring 49.800 personer lever med en medfødt hjertefejl, heraf er ca. 33.100 voksne over 18 år, mens 16.700 er børn og unge [1]. Medfødt hjertesygdom hos voksne kaldes også for GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease).
Antallet af personer med en medfødt hjertefejl er steget til over det dobbelte siden 2004 [1].

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom

Over 50 % af tilfældene af hjerte-kar-sygdom kan forebygges [17], [18].

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en af hovedårsagerne til hjerte-kar- og nyresygdom på globalt plan [19].
Forhøjet blodtryk er sammen med rygning og alkohol de tre største risikofaktorer for sygdom generelt [20].
Omkring 1,5 mio. danskere i alderen 30-79 år lider af forhøjet blodtryk [21].
Omkring 44 % af dem med forhøjet blodtryk har ikke fået det diagnosticeret [21]. Kun få personer har symptomer på forhøjet blodtryk, hvorfor det ofte opdages tilfældigt [22].
Omkring halvdelen af de personer, der er blevet diagnosticeret med forhøjet blodtryk, får behandling for forhøjet blodtryk. Mindre end halvdelen af dem, der er i behandling, får sænket blodtrykket til det anbefalede niveau [21].
Risikoen for forhøjet blodtryk stiger betydeligt med alder og overvægt [23].
Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 135/85 mmHg. Hvis man har en høj risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, eller hvis man allerede har en hjerte-kar-sygdom, diabetes eller nyresygdom, skal blodtrykket være under 130/80 mmHg [24].

Forhøjet kolesterol

Godt 2 millioner danskere mellem 20-70 år har et højt kolesteroltal (LDL-kolesterol over 3 mmol/l) [25].
Hvorvidt en person bør have kolesterolsænkende medicin, kræver en vurdering af personens samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. Den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom bliver beregnet ud fra personens køn, alder, rygeadfærd, og om personen har forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk. I vurderingen indgår også, om personen har en hjerte-kar-sygdom, og om personen har diabetes [26].
Generelt har ældre et højere kolesteroltal end yngre [27].

Arveligt forhøjet kolesterol

Arveligt forhøjet kolesterol, også kaldet familiær hyperkolesterolæmi, er en kendt genetisk årsag til tidlig åreforsnævringssygdom. Det har været estimeret, at 1 ud af 220 lider af arveligt forhøjet kolesterol, hvilket svarer til 30.000 personer i Danmark [28], [29].
Kun få af de 30.000 personer er korrekt diagnosticeret, og kun ca. halvdelen af dem er i behandling med kolesterolsænkende medicin [28], [30].
Personer, med arveligt forhøjet kolesterol, er generelt i høj risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom. Risikoen for åreforsnævringssygdom i hjertet er 13 gange forhøjet i forhold til den generelle befolkning. Med medicinsk behandling kan risikoen sænkes markant [31], [32]

Rygning

11,7 % af danskerne ryger dagligt (10,5 % af kvinderne, 12,9 % af mændene) [33]. Blandt de 16-24-årige er andelen 4,7 % af kvinderne og 6,4 % af mændene [33].
Andelen, der ryger dagligt, er størst i aldersgrupperne 55-64 år og 65-74 år blandt mænd og i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år blandt kvinder [33].
Der er i alt 4,6 % blandt den voksne befolkning, som storryger (ryger 15 eller flere cigaretter om dagen). Andelen er større blandt mænd (6,0 %) end blandt kvinder (3,3 %) [33].
Blandt danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, ryger 19,7 % dagligt, mens det tilsvarende kun er 4 % af danskerne med en lang videregående uddannelse, som ryger dagligt [33].
I 2023 brugte 35,9 % af unge mellem 15 og 29 år et tobaks- eller nikotinprodukt[34].
Blandt rygere og eksrygere er der knap 16.000 årlige dødsfald mere end forventet, hvis ingen røg eller havde røget [35].
Rygning er årligt skyld i 440 nye tilfælde af hjerteklapsygdom, 1.400 nye tilfælde af hjertesvigt, 3.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, 1.700 nye tilfælde af forkammerflimren og 2.700 nye tilfælde af karsygdomme i hjernen [36].
9.198 rygere fik i 2023 hjælp til rygestop efter den danske guldstandard [37].

Overvægt

I Danmark er over halvdelen (52,9%) af den voksne befolkning moderat overvægtige (Body Mass Index (BMI) mellem 25 og 30) eller svært overvægtige (BMI på eller over 30). Omkring hver femte (18,7%) har svær overvægt [33].
I alt har 58,5% mænd og 47,6% kvinder moderat eller svær overvægt [33]
Forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn og unge har i både Danmark og internationalt været kraftigt stigende, men er stagneret i de seneste årtier, således at henholdsvis ca. 12-19 % har overvægt og heraf har 3-4 % svær overvægt [38].
Forekomsten af overvægt og svær overvægt er i aldersgrupperne 6-8 år, 9-13 år samt 14-16 år henholdsvis 12%, 18% og 19% [39]. 70% af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne [40], [41]
Der er stor social ulighed i overvægt og forekomsten er størst blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst. Blandt personer, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, er 28,5 % svært overvægtige mod 10,9% blandt personer med en lang videregående uddannelse [33].
Andelen af børn og unge med overvægt/svær overvægt stiger jævnt, jo kortere forældreuddannelsen er; fra 8 % ved lang videregående uddannelse, til 18 % ved grundskole [42].
Svær overvægt (BMI på eller over 30) øger risikoen for hjerte-kar-sygdom [41],[44].
Et ud af fem tilfælde af iskæmisk hjertesygdom kan tilskrives overvægt [43].
Overvægtige (BMI over 25) har 30 % forøget risiko for hjertesvigt sammenlignet med normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 25) [43].
Personer med meget svær overvægt (BMI mellem 35 og 40) har væsentlig forhøjet risiko for død (20-80 % overrisiko) [45].

Kost

Hjerteforenings anbefalinger til en hjertesund kost følger De officielle Kostråd i Danmark, som senest blev revideret i 2021 [46], og er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger[47] . Ved at følge de syv kostråd vil kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer blive dækket, ligesom det vil gøre det nemmere at holde en sund vægt og nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kostrådene gælder ikke for børn under to år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, som stiller særlige krav til kosten.
De officielle Kostråd er [46]:
– Spis planterigt, varieret og ikke for meget
– Spis flere grøntsager og frugter
– Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
– Spis mad med fuldkorn
– Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
– Spis mindre af det søde, salte og fede
– Sluk tørsten i vand
I alt har 21,9 % mænd og 15,6 % kvinder, hvad der svarer til et usundt kostmønster, dvs. et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt indtag af mættet fedt i kosten. Det gælder især danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau (30,5 %) [33].
De sidste 11 år er andelen af danskere med et usundt kostmønster gået fra ca. 13 % til ca. 18 %, og den sociale ulighed er stadigvæk markant. Blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau er det næsten 40 % [33].
Det er kun hver 10. dansker, der spiser de anbefalede mængder af fisk og grønt [33].
Mindre end en tredjedel af de 4-18-årige følger de officielle kostråd for hhv. fuldkorn samt frugt og grønt, og kun én ud af tyve efterlever kostrådet om fisk. De unge på 13-17 år spiser mere usundt end de yngre grupper [40], [48], [49].
Børn og unge af forældre med kort uddannelse har en dårligere samlet kostkvalitet end børn og unge af forældre med længere uddannelse [40], [48], [49].
På tværs af socialgrupper er indtaget af søde sager og sukkerholdige drikkevarer op til seks gange så højt, som det tilrådes i en sund kost [50].
Maksimalt 5 % af de daglige kalorier bør komme fra slik, chokolade, kage, is, dessert og snackbarer mm [50].
Der er en overbevisende årsagssammenhæng mellem indtag af frugt, bær og grønt og en reduceret risiko for åreforsnævring i hjertet, slagtilfælde og forhøjet blodtryk. De positive effekter af frugt og grønt skyldes formodentligt et samspil mellem de forskellige indholdsstoffer [51]. Det anbefales at spise 600 gram frugt og grønt om dagen [46]. Et indtag af frugt og grønt helt op til 800 g dagligt har dog vist at være beskyttende mod hjerte-kar-sygdom [52].
Mange studier har vist en signifikant omvendt sammenhæng mellem indtag af fuldkorn (eller fuldkornsprodukter) og risiko for total hjerte-kar-sygdom, iskæmisk hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde. Fuldkornsprodukter reducerer risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og er særligt dokumenteret for effekten af havre på blodlipider og –lipoproteiner [53]. Den officielle anbefaling er, at du dagligt bør spiser 75 gram fuldkorn [54] . Studier har vist at helt op til 90 gram om dagen har en gavnlig effekt på hjerte-kar-sygdom [52].
Der er en overbevisende årsagssammenhæng mellem indtag af langkædede omega-3 fedtsyrer i kosten og en reduceret risiko for død af åreforsnævring i hjertet. Fisk er hovedkilde til de langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA, DHA) [51].
De officielle Kostråd i Danmark anbefaler, at man indtager 350 gram fisk om ugen. Heraf bør de 200 gram være fede fisk og er du hjerte-kar-patient bør 300 gram være fede fisk [55], [56]. Nyeste forskning viser en gavnlig effekt på hjertesygdom ved at spise helt op til 300-450 g fisk om ugen [52]. Størstedelen af både mænd (82,2 %) og kvinder (83,7 %) lever ikke op til denne anbefaling [57].
Studier viser, at der ikke er nogen effekt af et dagligt tilskud af omega-3 fiskeolie fra kosttilskud i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdom hos raske og personer med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme [58], [59].
Hjerteforeningen anbefaler at begrænse indtaget af mættede fedtsyrer, og at de mættede fedtsyrer maksimalt udgøre 10 % af det daglige energiindtag [51].
Nyere studier peger på, at gevinsten ved at reducere indtaget af mættet fedt i høj grad afhænger af, hvad der spises i stedet for. Udskiftning af mættet fedt med enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller u-raffinerede kulhydrater med højt fiberindhold nedsætter mængden af total- og LDL-kolesterol i blodet [47], [60].
Der er en overbevisende årsagssammenhæng mellem udskiftning af mættede fedtsyrer med flerumættede fedtsyrer og nedsat risiko for at blive ramt af og for at dø af åreforsnævring i hjertet [47], [60].
Det anbefales at indtage minimum 25 g/dag vegetabilsk olie (eller tilsvarende mængder fedtsyrer fra hele fødevarer) for at opnå et tilstrækkeligt indtag af ALA (minimum 1,3 g/dag pr. 10 MJ/dag), og begrænse forbruget af smør og tropiske olier til fordel for fedtstoffer og olier med højt indhold af umættede fedtsyrer [47].

Salt

I gennemsnit spiser danske mænd 9-11 gram salt dagligt og kvinder 7-8 gram [60]. Anbefalingerne er 5-6 gram salt pr. dag [47], [61]
Der er en sammenhæng mellem saltreduktion og fald i blodtryk på befolkningsniveau; jo større saltreduktion, jo større fald i blodtrykket [62], [63]
Da saltreduktion nedsætter blodtrykket, forventes det, at saltreduktion nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom på befolkningsniveau [62], [64]

Alkohol

Hvis du drikker alkohol, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover [65]:
– Højst drikker 10 genstande om ugen.
– Højst drikker 4 genstande på samme dag.
Gennemsnitligt 15,9 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (10 genstande om ugen for både mænd og kvinder) [33].
Danske unge (15-16 år) ligger på en førsteplads over unge i en undersøgelse blandt 35 europæiske lande, både hvad angår, hvor ofte de drikker, og hvor mange der har været fulde inden for de sidste 30 dage [66].
For hjerte-kar-sygdomme, som iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjernen, har et lille indtag af alkohol (1-3 genstande om dagen) i flere studier vist en nedsat risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, dog med kønsforskelle. Der er dog endnu ingen entydig evidens for, at det er alkoholen, der er den direkte årsag til denne sammenhæng. Et større indtag af alkohol end 1-3 genstande om dagen – med variation ift. den specifikke hjerte-kar-sygdom samt mellem kvinder og mænd – er forbundet med en øget risiko for alle hjerte-kar-sygdomme, således at risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger med et stigende indtag [67].

Motion og bevægelse

50,3 % af mænd og 58,9 % af kvinder over 16 år opfylder ikke WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet på mindst 30 minutter om dagen [33].
De danskere, som ikke bevæger sig tilstrækkeligt, bevæger sig i gennemsnit mindre end 13 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet. 10 minutters bevægelse mere vil gøre en stor sundhedsmæssig forskel for målgruppen [68].
26 % af de 11-15-årige lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet. Drenge er generelt mere fysisk aktive end piger [69].
I Danmark er der årligt 4.654 ekstra dødsfald blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet med personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, svarende til 9 % af alle dødsfald [35]
Enhver varighed og intensitet af fysisk aktivitet er forbundet med lavere risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom [70]. Der findes dermed ikke en nedre grænse for mængden af fysisk aktivitet, der medfører sundhedsmæssige fordele.
2,5 times fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom med ca. 20 % [71].
Gåture er også motion og alle skridt tæller – jo flere, jo bedre [72], [73].
Gang sænker blodtrykket, sænker blodsukkeret efter du har spist og øger det ”gode” kolesterol og nedsætter det ”farlige” [74].
For hver ekstra 1000 skridt om dagen, falder risikoen for hjerte-kar-sygdom og død af hjerte-kar-sygdom [75], [76].
Stillesiddende adfærd er en betydelig risikofaktor for blandt andet død af hjerte-kar-sygdom. Men jo mere aktiv man er i ens vågne timer, jo mere reduceres betydningen af de stillesiddende timer [77].

Stress

I gennemsnit oplever 26,6 % af alle danske mænd og 36,3 % kvinder et højt niveau af stress. Blandt de 16-24-årige er andelen hhv. 26,4 % og 53,2 % [33].
Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har oftere et højt stressniveau (35,2 %) sammenlignet med danskere med lang videregående uddannelse (25,7 %) [33].
Stress i forbindelse med arbejdet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 10-40 % [78].
Sammenhængen mellem stress og hjerte-kar-sygdomme skyldes sandsynligvis en kombination af fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige mekanismer [79].

Ensomhed og sociale relationer

I alt udviser 9,6 % af danskerne over 16 år tegn på ensomhed [33].
Blandt de 16-24-årige er andelen med tegn på ensomhed 23,9 % hos kvinder og 14,0 % hos mænd [33].
Ensomhed er defineret som savn af nære relationer. Ensomme kæmper ofte med en lang række andre problemer, og ensomhed er mere udbredt blandt socialt udsatte sammenlignet med flertallet i befolkningen [80].
Mennrsker, som oplever ensomhed og social isolation, har 23 % større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom end andre [81].
Ensomhed og social isolation øger risikoen for åreforsnævring i hjertet med 29 % og for apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning) med 32 %[82].
Positive sociale relationer er en beskyttende faktor i forhold til tidlig død [83].
Risikoen for tidlig død er 26 % højere for personer, der oplever ensomhed eller social isolation, sammenlignet med dem, der har stærkere sociale relationer [84].

Referencer

[1] Hjerteforeningen, “Hjertetal opdateret med data frem til 2023,” https://hjerteforeningen.shinyapps.io/HjerteTal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&bar=%22cvd%22&year=%222018%22&varCVD=%22v1%22&oCVD=%22d1%22.

[2] Danmarks Statistik, “Befolkning og valg.”
[Online]. Available: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/

[3] M. J. G. Leening et al., “Sex differences in lifetime risk and first manifestation of cardiovascular disease: prospective population based cohort study.,” BMJ, vol. 349, pp. 1–13, 2014, doi: 10.1136/bmj.g5992.

[4] A. Stenling, C. Häggström, M. Norberg, and F. Norström, “Lifetime risk predictions for cardiovascular diseases: Competing risks analyses on a population-based cohort in Sweden,” Atherosclerosis, vol. 312, pp. 90–98, Nov. 2020, doi: 10.1016/j.atherosclerosis.2020.08.014.

[5] I. Mairey, S. Rosenkilde, M. B. Klitgaard, and L. C. Thygesen, “Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme,” København: Sundhedsstyrelsen, 2022.

[6] Sundhedsdatastyrelsen, “Dødsårsagsregisteret 2023 .” Accessed: Feb. 25, 2025.
[Online]. Available: https://www.esundhed.dk/Emner/Hvad-doer-vi-af/Doedsaarsager

[7] Sundhedsdatastyrelsen, “Dødsårsagsregistret 2019, Tal og analyse,” 2020.

[8] Sundhedsdatastyrelsen, “Dødsårsagsregisteret - rapport 2024,” 2024.
[Online]. Available: www.sundhedsdata.dk

[9] A. M. Joensen et al., “Explaining trends in coronary heart disease mortality in different socioeconomic groups in Denmark 1991-2007 using the IMPACTSEC model,” PLoS One, 2018, doi: 10.1371/journal.pone.0194793.

[10] M. Nathani, B. Vogel, and R. Mehran, “Closing the gap: cardiovascular disease in women,” 2024, Taylor and Francis Ltd. doi: 10.1080/13697137.2023.2281935.

[11] T. A. Pana, M. A. Mamas, N. J. Wareham, K.-T. Khaw, D. K. Dawson, and P. K. Myint, “Sex-specific lifetime risk of cardiovascular events: the European Prospective Investigation into Cancer-Norfolk prospective population cohort study,” Eur J Prev Cardiol, vol. 31, no. 2, pp. 230–241, Jan. 2024, doi: 10.1093/eurjpc/zwad283.

[12] Dansk Hjertestopregister, “Dansk Hjertestopregister årsrapport for 2023,” 2023.
[Online]. Available: www.rkkp.dk

[13] Dansk Hjertestopregister, “Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregistrering 2001-2014,” 2014. Accessed: May 15, 2024.
[Online]. Available: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://genoplivning.dk/wp-content/uploads/2016/05/Rapport-fra-Dansk-Hjertestopregister-2001-2014.pdf

[14] F. Semeraro et al., “European Resuscitation Council Guidelines 2021: Systems saving lives,” Resuscitation, vol. 161, pp. 80–97, Apr. 2021, doi: 10.1016/j.resuscitation.2021.02.008.

[15] D. Van Der Linde et al., “Birth prevalence of congenital heart disease worldwide: A systematic review and meta-analysis,” J Am Coll Cardiol, vol. 58, no. 21, pp. 2241–2247, 2011, doi: 10.1016/j.jacc.2011.08.025.

[16] S. H. Larsen, M. Olsen, K. Emmertsen, and V. E. Hjortdal, “Interventional Treatment of Patients With Congenital Heart Disease: Nationwide Danish Experience Over 39 Years.,” J Am Coll Cardiol, vol. 69, no. 22, pp. 2725–2732, Jun. 2017, doi: 10.1016/j.jacc.2017.03.587.

[17] S. Yusuf et al., “Modifiable risk factors, cardiovascular disease, and mortality in 155 722 individuals from 21 high-income, middle-income, and low-income countries (PURE): a prospective cohort study,” The Lancet, vol. 395, no. 10226, pp. 795–808, Mar. 2020, doi: 10.1016/S0140-6736(19)32008-2.

[18] The Global Cardiovascular Risk Consortium, “Global Effect of Modifiable Risk Factors on Cardiovascular Disease and Mortality,” New England Journal of Medicine, vol. 389, no. 14, pp. 1273–1285, Oct. 2023, doi: 10.1056/NEJMoa2206916.

[19] G. Danaei et al., “Cardiovascular disease, chronic kidney disease, and diabetes mortality burden of cardiometabolic risk factors from 1980 to 2010: A comparative risk assessment,” Lancet Diabetes Endocrinol, vol. 2, no. 8, pp. 634–647, 2014, doi: 10.1016/S2213-8587(14)70102-0.

[20] S. S. Lim et al., “A comparative risk assessment of burden of disease and injury attributable to 67 risk factors and risk factor clusters in 21 regions, 1990-2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010.,” Lancet, vol. 380, no. 9859, pp. 2224–60, Dec. 2012, doi: 10.1016/S0140-6736(12)61766-8.

[21] World Health Organization, “Denmark hypertension profile.”

[22] C. N. Kronborg, J. Hallas, and I. A. Jacobsen, “Prevalence, awareness, and control of arterial hypertension in Denmark.,” J Am Soc Hypertens, vol. 3, no. 1, pp. 19-24.e2, Jan. 2009, doi: 10.1016/j.jash.2008.08.001.

[23] W. B. Kannel, “The Relation of Adiposity to Blood Pressure and Development of Hypertension,” Ann Intern Med, vol. 67, no. 1, p. 48, Jul. 1967, doi: 10.7326/0003-4819-67-1-48.

[24] Dansk Cardiologisk Selskab, “Arteriel hypertension.”
[Online]. Available: https://www.cardio.dk/hypertension

[25] A. Varbo, J. J. Freiberg, and B. G. Nordestgaard, “Extreme Nonfasting Remnant Cholesterol vs Extreme LDL Cholesterol as Contributors to Cardiovascular Disease and All-Cause Mortality in 90000 Individuals from the General Population,” Clin Chem, vol. 61, no. 3, pp. 533–543, 2015, doi: 10.1373/clinchem.2014.234146.

[26] Dansk Cardiologisk Selskab, “Dyslipidæmi,” 2019.

[27] R. J. Garrison, P. W. Wilson, W. P. Castelli, M. Feinleib, W. B. Kannel, and P. M. McNamara, “Obesity and lipoprotein cholesterol in the Framingham offspring study,” Metabolism, vol. 29, no. 11, pp. 1053–1060, Nov. 1980, doi: 10.1016/0026-0495(80)90216-4.

[28] M. Benn, G. F. Watts, A. Tybjaerg-Hansen, and B. G. Nordestgaard, “Familial Hypercholesterolemia in the Danish General Population: Prevalence, Coronary Artery Disease, and Cholesterol-Lowering Medication,” J Clin Endocrinol Metab, vol. 97, no. 11, pp. 3956–3964, Nov. 2012, doi: 10.1210/jc.2012-1563.

[29] J. Reeh, S. Afzal, A. B. Wulff, and B. G. Nordestgaard, “Ages at coronary heart disease and death in familial hypercholesterolaemia: a Danish nationwide study spanning 44 years,” Eur Heart J, Jan. 2025, doi: 10.1093/eurheartj/ehae912.

[30] B. G. Nordestgaard et al., “Familial hypercholesterolaemia is underdiagnosed and undertreated in the general population: guidance for clinicians to prevent coronary heart disease: consensus statement of the European Atherosclerosis Society.,” Eur Heart J, vol. 34, no. 45, pp. 3478--90a, Dec. 2013, doi: 10.1093/eurheartj/eht273.

[31] J. Versmissen et al., “Efficacy of statins in familial hypercholesterolaemia: A long term cohort study,” BMJ (Online), vol. 338, no. 7688, pp. 223–226, 2009, doi: 10.1111/j.1654-109X.2009.01073.x.

[32] A. Bovin, H. Kanstrup, and M. B. Mortensen, “Familial hypercholesterolaemia,” Ugeskr Laeger, pp. 1–9, Oct. 2024, doi: 10.61409/V03240206.

[33] H. A. Rosendahl et al., Danskernes sundhed 2023. 2024. Accessed: May 02, 2024.
[Online]. Available: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2024/danskernes_sundhed_2023

[34] L. Lund, N. Jarlstrup, and L. Bast, “§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2023, rapport 5,” Apr. 2024.

[35] Stine Schramm, Maja Bramming, Michael Davidsen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen, and Janne Tolstrup, “Sygdomsbyrden i Danmark — risikofaktorer,” København, 2022.

[36] K. Juel, “Hjertekarsygdomme - En vurdering af rygningens betydning for dødeligheden og nye tilfælde.,” 2019.

[37] W.-C. P. I. B. og F. H. Clinical Health Promotion Centre, “STOPbasens årsrapport,” 2024, doi: 10.5281/zenodo.14217104.

[38] J. M. Bruun et al., FOREBYGGELSE AF OVERVAEGT BLANDT BØRN OG UNGE. 2021.
[Online]. Available: www.vidensraad.dk

[39] Sundhedsdatastyrelsen, “Den Nationale Børnedatabase - Målinger i skolen.” Accessed: Mar. 11, 2020.
[Online]. Available: https://www.esundhed.dk/Registre/Den-nationale-boernedatabase/Maalinger-i-skolen

[40] I. Tetens et al., “Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge,” København, 2018.

[41] J. M. Bruun et al., FOREBYGGELSE AF OVERVAEGT BLANDT BØRN OG UNGE.
[Online]. Available: www.vidensraad.dk

[42] K. Madsen et al., “Skolebørnsundersøgelsen 2022,” Statens Institut for Folkesundhed, SDU, København., 2023.
[Online]. Available: www.sdu.dk/sif

[43] S. P. Møller, I. K. Sørensen, A. I. Christensen, and J. S. Tolstrup, “Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme Livsstil og psykosociale forhold, Statens Institut for Folkesundhed,” 2017.

[44] F. Lopez-Jimenez et al., “Obesity and cardiovascular disease: mechanistic insights and management strategies. A joint position paper by the World Heart Federation and World Obesity Federation,” Eur J Prev Cardiol, vol. 29, no. 17, pp. 2218–2237, Nov. 2022, doi: 10.1093/eurjpc/zwac187.

[45] S. Schramm et al., Sygdomsbyrden i Danmark. 2022.
[Online]. Available: www.sst.dk

[46] L. og F. Ministeriet for Fødevarer, “De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima,” Glostrup, 2020.

[47] R. Blomhoff et al., “Nordic Nutrition Recommendations 2023,” 2023. doi: 10.6027/nord2023-003.

[48] A. Pedersen, A. N. Pedersen, and T. Christensen, “Danskernes kostvaner 2011-2013. Hovedresultater,” 2015.

[49] J. Mathiessen and S. Fagt, “Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013,” 2017.

[50] Anja Pia Biltoft-Jensen, Karin Hess Ygil, Tue Christensen, and Jeppe Matthiessen, “Råderummet til tomme kalorier - og en ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer.”
[Online]. Available: www.food.dtu.dk

[51] I. Tetens et al., “Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet.,” 2013.

[52] Nordic Counsil of Ministers, “Nordic Nutrition Recommendations 2023,” 2023. doi: 10.6027/nord2023-003.

[53] DTU Fødevareinstituttet, “Fuldkorn - Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark,” 2008.

[54] Fødevarestyrelsen, “De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima,” Glostrup, 2021.

[55] “Dietary supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial. Gruppo Italiano per lo Studio della Sopravvivenza nell’Infarto miocardico.,” Lancet, vol. 354, no. 9177, pp. 447–55, Aug. 1999.

[56] C. S. Bork et al., “Intake of marine and plant-derived n-3 fatty acids and development of atherosclerotic cardiovascular disease in the Danish Diet, Cancer and Health cohort,” Eur J Nutr, vol. 62, no. 3, pp. 1389–1401, Apr. 2023, doi: 10.1007/s00394-022-03081-w.

[57] Sundhedsstyrelsen, “Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2021,” 2022.

[58] T. Aung et al., “Associations of Omega-3 Fatty Acid Supplement Use With Cardiovascular Disease Risks: Meta-analysis of 10 Trials Involving 77917 Individuals.,” JAMA Cardiol, vol. 3, no. 3, pp. 225–234, Mar. 2018, doi: 10.1001/jamacardio.2017.5205.

[59] J. E. Manson et al., “Marine n-3 Fatty Acids and Prevention of Cardiovascular Disease and Cancer.,” N Engl J Med, vol. 380, no. 1, pp. 23–32, Jan. 2019, doi: 10.1056/NEJMoa1811403.

[60] R. P. Mensink, “Effects of saturated fatty acids on serum lipids and lipoproteins: a systematic review and regression analysis,” 2016.

[61] World Health Organization, “Sodium intake for adults and children,” 2012.

[62] F. J. He, M. Tan, Y. Ma, and G. A. MacGregor, “Salt Reduction to Prevent Hypertension and Cardiovascular Disease: JACC State-of-the-Art Review,” Feb. 18, 2020, Elsevier USA. doi: 10.1016/j.jacc.2019.11.055.

[63] A. Mente et al., “Articles Urinary sodium excretion, blood pressure, cardiovascular disease, and mortality: a community-level prospective epidemiological cohort study,” 2018.
[Online]. Available: www.thelancet.com

[64] A. Afshin et al., “Health effects of dietary risks in 195 countries, 1990–2017: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2017,” The Lancet, vol. 393, no. 10184, pp. 1958–1972, May 2019, doi: 10.1016/S0140-6736(19)30041-8.

[65] Sundhedsstyrrelsen, “Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol.”
[Online]. Available: https://sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Alkohol/Alkoholforebyggelse/Sundhedsstyrelsens-udmeldinger-om-alkohol

[66] Espad, “Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs,” 2020.
[Online]. Available: https://europa.eu/!Xy37DU

[67] Tina Harmer Lassen et al., “Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser - en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens,” 2020.

[68] H. Ahrensberg and C. B. Petersen, En detaljeret beskrivelse af andelen, der ikke efterlever WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet Notat baseret på Sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2021 Statens Institut for Folkesundhed. 2023.
[Online]. Available: https://hjerteforeningen.dk/

[69] Sundhedsstyrelsen, “Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige - National monitorering med objektive målinger.,” 2019.

[70] World Health Organization, “WHO guidelines on physical activity and sedentary behaviour,” 2020.

[71] A. Wahid et al., “Quantifying the Association Between Physical Activity and Cardiovascular Disease and Diabetes: A Systematic Review and Meta-Analysis,” J Am Heart Assoc, vol. 5, no. 9, Sep. 2016, doi: 10.1161/JAHA.115.002495.

[72] W. E. Kraus et al., “Physical Activity, All-Cause and Cardiovascular Mortality, and Cardiovascular Disease,” Med Sci Sports Exerc, vol. 51, no. 6, pp. 1270–1281, Jun. 2019, doi: 10.1249/MSS.0000000000001939.

[73] P. Oja, P. Kelly, E. M. Murtagh, M. H. Murphy, C. Foster, and S. Titze, “Effects of frequency, intensity, duration and volume of walking interventions on CVD risk factors: A systematic review and meta-regression analysis of randomised controlled trials among inactive healthy adults,” Br J Sports Med, vol. 52, no. 12, pp. 769–775, Jun. 2018, doi: 10.1136/bjsports-2017-098558.

[74] Bente Klarlund Pedersen; Lars Bo Andersen, Fysisk aktivitet-håndbog om forebyggelse og behandling. 2018.
[Online]. Available: http://www.sst.dk

[75] M. Banach et al., “The association between daily step count and all-cause and cardiovascular mortality: a meta-analysis,” Eur J Prev Cardiol, vol. 30, no. 18, pp. 1975–1985, Dec. 2023, doi: 10.1093/eurjpc/zwad229.

[76] K. S. Hall et al., “Systematic review of the prospective association of daily step counts with risk of mortality, cardiovascular disease, and dysglycemia,” International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, vol. 17, no. 1, Jun. 2020, doi: 10.1186/s12966-020-00978-9.

[77] U. Ekelund et al., “Do the associations of sedentary behaviour with cardiovascular disease mortality and cancer mortality differ by physical activity level? A systematic review and harmonised meta-analysis of data from 850 060 participants,” Jul. 01, 2019, BMJ Publishing Group. doi: 10.1136/bjsports-2017-098963.

[78] M. Kivimäki and I. Kawachi, “Work Stress as a Risk Factor for Cardiovascular Disease.,” Curr Cardiol Rep, vol. 17, no. 9, p. 630, Sep. 2015, doi: 10.1007/s11886-015-0630-8.

[79] Naja Hulvej Rod, “Stress and Health: Epidemiological evidence of consequenses and underlying mechanisms,” Københavns Universitet, 2014.

[80] Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, “Fællesskabsmålingen 2022 – En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark,” København, 2022.

[81] J. Christiansen, R. Lund, P. Qualter, C. M. Andersen, S. S. Pedersen, and M. Lasgaard, “Loneliness, Social Isolation, and Chronic Disease Outcomes,” Annals of Behavioral Medicine, vol. 55, no. 3, pp. 203–215, Mar. 2021, doi: 10.1093/abm/kaaa044.

[82] H. B. Valtorta NK, Kanaan M, Gilbody S, Ronzi S, “Loneliness and social isolation as risk factors for coronary heart disease and stroke: systematic review and meta-analysis of longitudinal observational studies,” BMJ Heart 2016, pp. 1009–16, 2016.

[83] M. Elovainio et al., “Contribution of risk factors to excess mortality in isolated and lonely individuals: an analysis of data from the UK Biobank cohort study,” Lancet Public Health, vol. 2, no. 6, pp. e260–e266, Jun. 2017, doi: 10.1016/S2468-2667(17)30075-0.

[84] J. Holt-Lunstad, T. B. Smith, M. Baker, T. Harris, and D. Stephenson, “Loneliness and Social Isolation as Risk Factors for Mortality: A Meta-Analytic Review,” Perspectives on Psychological Science, vol. 10, no. 2, pp. 227–237, Mar. 2015, doi: 10.1177/1745691614568352.