At miste

Det er en voldsom hændelse at miste en nær pårørende. Det er derfor helt naturligt, hvis du føler dig dybt ulykkelig, rystet i din grundvold og slået helt ud af kurs.

Sorg er en reaktion på det tab, du har lidt. Vi er forskellige og reagerer derfor også forskelligt, når vi står midt i sådan en alvorlig krise i livet. Alligevel kan man godt tale om typiske sorgreaktioner:

Humøret er svingende, og du kan f.eks. føle dig:

• ulykkelig, trist og ked af det
• vred og irritabel
• angst og bekymret
• skyldig og skamfuld
• alene og ensom
• hjælpeløs og afmægtig

Din tænkning kan også være påvirket:

• Du husker dårligere.
• Du har svært ved at koncentrere dig.
• Du har svært ved at overskue ting.
• Du har svært ved at beslutte dig.

Din søvn og appetit kan også være forstyrret, og du føler dig måske træt, stresset, rastløs og anspændt. Det kan også være, at du har muskelsmerter, hoved- eller mavepine, eller at du nemmere bliver syg.

Hvad kan du selv gøre?

I den første tid er det vigtigt, at du passer godt på dig selv og forsøger at opretholde en genkendelig hverdag med rytmer og rutiner. Herunder at du sørger for, at de helt basale ting er på plads: mad, søvn og fysisk aktivitet.

Derudover er det vigtigt, at du inddrager dit netværk – familie, venner, bekendte, naboer og kolleger – som kan støtte og hjælpe dig. Nogen af dem vil være gode at dele tanker og følelser med, mens andre kan hjælpe og støtte dig med de praktiske ting.

Når du igen har lidt overskud, er det vigtigt, at du forsøger at genoptage nogle af de aktiviteter, du tidligere holdt af. Det vil ikke være det samme som før, men det er vigtigt, at du aktivt forsøger at gøre ting, som på sigt kan medvirke til at give dig glæde, mening og værdi i tilværelsen.

Nogle mennesker har glæde af at tale med en præst. Andre vil gerne møde ligestillede og deltage i eksempelvis en sorggruppe.

Du kan måske også have udbytte af at tale med en psykolog. Som pårørende ved dødsfald kan du få en henvisning til psykolog med tilskud ved din praktiserende læge.

Hvornår går det over?

Måske er der nogen, der har sagt til dig, at det er vigtigt, at du kommer videre i dit liv og kommer over din sorg? Nogen siger måske endda, at ”tiden læger alle sår”?

Det er nok ofte ment som en trøst, men det kan nemt føles som et pres og et urimeligt krav for den, der er i sorg. Dels fordi savnet af den anden er så voldsomt, og dels fordi man selvfølgelig ikke på nogen måde ønsker at glemme den person, som man holdt så meget af. Endelig kan det desuden midt i sorgens tid være rigtig svært at se, at der er et liv på den anden side.

I virkeligheden kan man måske også godt stille spørgsmål ved, om sorg faktisk er noget, man overhovedet kan og skal komme over?

Intensiteten af sorgen – følelserne, tankerne og de fysiske reaktioner – vil ganske vist for langt de fleste efterhånden mildnes, og livet vil gå videre. Men selvom sorgen gradvist bliver mindre intens, vil minderne og savnet jo stadig være en del af dig og dit liv.

Udfordringen og kunsten er at leve livet – godt, meningsfuldt og aktivt – med de glæder og sorger, der følger med.