Når du støtter hjertesagen, er du med til at redde liv og give tusindvis af danske hjertepatienter og deres pårørende en tryggere hverdag. Se her, hvad din støtte har bidraget til og betydet for hjertesagen.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Når du støtter hjertesagen, er du en del af et stort fællesskab. Sammen med tusindvis af andre danskere bidrager du til sejre og fremskridt i kampen for hjerterne.

Jeres fælles støtte gjorde det muligt for Hjerteforeningen at uddele mere 29 millioner til dansk hjerteforskning i 2023. Midler, der går til behandling og til at skabe ny viden om hjerte-kar-sygdomme. Viden, der er med til at redde liv.

Den gjorde det muligt at give 29.000 danskere et gratis kursus i genoplivning, og at sætte mere end 125 hjertestartere op i Nordjylland, hvor der kan være langt til nærmeste hospital.

Den sikrede, at over 6000 danske hjertepatienter og pårørende fik hjælp og råd på Hjertelinjen, og at mere end 12.000 nye hjertepatienter blev grebet og støttet af frivillige fra Hjerteforeningen på hospitaler landet over i ét af livets sværeste stunder.

Der blev gået, løbet, cyklet og spillet golf for hjertesagen i 2023. Og ved årets Hjertegalla donerede danskere som dig mere end 35 millioner kroner til hjertesagen.

I den rørende video herunder kan du se, hvad du har bidraget til i kampen for danske hjerter.

Du gør en forskel (3 min.)

Tusind tak for din støtte.