Over halvdelen af alle danskere er i dag overvægtige. For første gang nogensinde har vi altså nu flere overvægtige end normalvægtige borgere her i landet. Men overvægten er ikke kun din skyld, lyder det fra Hjerteforeningen. Vi lever i det, man kan kalde et fedmefremmende samfund.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Du bør altid være opmærksom på, at du i disse tider med coronavirus skal overholde retningslinjerne for god hygiejne og for hensyn til andre, herunder hvor mange der samles på ét sted. Læs mere på hjerteforeningen.dk/corona og få al nødvendig viden.

Luk munden og let røven. Har du hørt den talemåde? Sådan lyder spørgsmålet fra ernæringsfaglig seniorkonsulent Natasha Selberg, som rynker på næsen af budskabet i sætningen. Nemlig at personer, der lever med overvægt, blot skal tage sig sammen og spise sundt og bevæge sig noget mere, hvis de skal tabe sig og undgå overvægt.

– Så let er det bare ikke. Overvægt er ikke en konsekvens af dårlig viljestyrke og manglende rygrad. Faktisk er overvægt ikke kun din skyld, siger Natasha Selberg.

Hun taler om et stigende problem med overvægt og fedme globalt. Også i Danmark. Faktisk har mere end hver anden dansker for meget fedt på sidebenene, end hvad der er godt for ham eller hende. Desværre stopper det ikke her. Ifølge en fremskrivning fra Kræftens Bekæmpelse vil knap 70 procent af den danske befolkning være overvægtige i 2045, hvis denne udvikling fortsætter.

– For at vende udviklingen hjælper det ikke at udskamme og mobbe eller anklage dem, der lever med overvægt. Det gør kun ondt værre. For på trods af det store fokus på diæter og slankekure, er det næppe løsningen. Meget få lykkes med et varigt vægttab efter en slankekur. Men det egentlige problem er i endnu højere grad, at ansvaret for overvægten bliver lagt over på individet selv. Det er Bjarnes skyld, at han har deller. Og Jyttes eget problem, at maven er blevet for stor. Stigmatisering af personer, der lever med overvægt, betyder desværre øget overspisning og inaktivitet og dermed yderligere overvægt, siger Natasha Selberg.

 

Mange beskylder de overvægtige selv

En stor del af danskerne – faktisk hele 82% af alle danskere – deler holdningen om, at fedme er selvforskyldt, og at ansvaret for at løse problemet hviler på en selv.

Men den holdning bygger på en manglende forståelse for, hvordan vores adfærd bliver påvirket, hvordan vi foretager valg ubevidst og på automatpilot, og hvordan vi bliver lokket, nudget og måske direkte manipuleret.

Men er det i virkeligheden i højere grad samfundets skyld?

– Vi har simpelthen konstrueret et samfund, der er uhensigtsmæssigt for vores sundhed, og som gør det svært at spise sundt og med måde. Og dermed bevare normalvægten. Vi er samtidig også blevet mere og mere inaktive. Vi lever i det, man kan kalde et fedmefremmende samfund.

 

Hvad er problemet?

Mange faktorer har været udpeget som grunden til, at befolkningens vægt stiger, siger Natasha Selberg og forklarer:

– Årsagen skal først og fremmest findes i mere komplekse ændringer, der har fundet sted i miljøet omkring mad og drikkevarer, og som har resulteret i en øget tilgængelighed af madvarer konstant. Et madmiljø, der med øget tilgængelighed af kalorier, en overspisnings- og supersize-kultur og flere fristelser, der lokker os til at spise mere, end vi har behov for. Ud over ændringer i mad og drikke-miljøet er den mere stillesiddende livsstil også blevet mere udbredt, eftersom færre mennesker har fysisk hårdt arbejde, og flere har stillesiddende jobs, forklarer Natasha Selberg.

 

Hylderne bugner af lækker og billig usund mad

Forskning om overvægt viser, at det betyder en hel del, hvor let det er at købe og få fat i fødevarer.

– Studiet tyder på, at øget tilgængelighed af fødevarer alene kan forklare, at flere mennesker bliver overvægtige i højindkomstlande, siger Natasha Selberg.

Selvom vi tror, vi har vores egen fri vilje til at vælge, bliver vores valg ifølge hende hele tiden påvirket i supermarkeder, kiosker og cafeer, der lokker med dufte, gode tilbud og smarte produktplaceringer for at fremme vores købelyst.

– Vi bliver fristet af flerstykstilbud som ”to for ens pris”, ”jo større, jo billigere” og mange andre tiltag, der skal få os til at forbruge mere. Det får os til – helt ubevidst – at spise mere. Det er dette faktum, der får os i Hjerteforeningen til at sige, at vi har indrettet et samfund, der gør det sværere at spise sundt og med måde.

Hvad vi så køber er heller ikke uden betydning for vores stigende overvægt. Natasha Selberg forklarer, at vi som samfund de sidste 40-50 år er gået fra basale fødevarer til stærkt forarbejdet junkfood, der er proppet med mange flere kalorier end før i tiden.

– Mange fødevarer er i dag designet, så de har den rette konsistens og rette blanding af sødt, salt og fedt. De produkter er super-velsmagende, så vi får lyst til at spise mere. Ikke nok med, at velsmagende og energitæt mad er let at få fat i og købe, men de er også billige.

Natasha Selberg forklarer til sammenligning, at vi fx kan spise 2½ portion stegt flæsk med kartofler og persillesovs og få den samme mængde kalorier, som der er i en Big Mac-menu.

– Mere usunde alternativer får butikkernes bedste placering. Det gør, at det usunde valg er det lette valg, hvor man som forbruger ofte bliver nødt til  aktivt at foretage det sunde valg. I mange butikker er der også placeret slik og snacks ved kasserne, hvor man let fristes til at købe det, hvilket derved også potentielt bidrager til større indtag. Vi tror måske, vi selv bestemmer, hvor meget vi putter i munden, men butikkerne bruger forskellige smarte tricks for at få os til at købe – og dermed spise og drikke – mere, end vi har brug for.

 

”Value for money” er styrende for vores købevaner

De fleste forbrugere vil gerne have mest muligt for deres penge. Hvis der derfor er to tilgængelige pakningsstørrelser for måltider eller fødevarer, vil forbrugeren vurdere, om det bedre kan betale sig at købe den større portion i forhold til, hvor meget man får eksempelvis i tilfældet, hvor der er tilbud på en toliters sodavand til samme pris som for en halvliters sodavand. Her er det tydeligt, at forbrugeren vil få mere for sine penge, hvis der vælges den store sodavand. Og valget om den større vare tager forbrugerne sandsynligvis ofte. Det samme gælder, hvis det er billigere at købe flere poser slik eller flere pølsehorn ad gangen i kiosken.

Selvom pengepungen og dankortet måske belastes mindre, så betaler vores sundhed og krop prisen i stedet, lyder det fra Natasha Selberg.

– Vi kan se på forskningen, at når vi kan købe mere for mindre eller for det samme beløb, er der større chance for, at der bliver indtaget større portioner. Når først du har købt en større mængde, vil du også indtage den. Og dermed indtage mere, end du har brug for eller planlagt i første omgang.

Herudover gør de større størrelser af fødevareprodukter os heller ikke nogen tjeneste.

– Der er også sket en øgning af portionsstørrelser eller pakningsstørrelser i forbindelse med mange måltider, færdigretter, slik og drikkevarer, hvilket gør det lettere at indtage mere mad, end man har behov for, siger Natasha Selberg som eksempel på, at samfundets rolle har en stor betydning for og påvirkning af os forbrugere.

Løsningen er billige og let tilgængelige sunde valgmuligheder til danskerne

– Overvægt er et produkt af, hvordan vores samfund er indrettet, og ikke manglende selvdisciplin og viljestyrke hos den enkelte, siger Natasha Selberg.

– I dag skal en af de vigtigste årsager til fedme findes i den måde, vores samfund er indrettet på. Vi er omgivet af usunde fødevarer, der er lette at få fat i, som er designet til at være svære at modstå, som vi fristes og lokkes til at købe, og som er billige at købe og nemme at indtage. Vi springer samtidig måltider over og erstatter mad med snacking og mad på farten. Vi hygger, vi spiser mere ude og vælger oftere fastfood.

Så hvordan indretter vi så et samfund, der gør det nemmere at leve sundt? Natasha Selberg peger på to overordnede måder, man kan fremme sundheden på.

– Vi skal som samfund, fra politisk side og fra industriens side være med til at sikre adgang til sunde muligheder og samtidig regulere forbruget af usunde fødevarer. Vi skal altså ændre på den måde, vores samfund er indrettet på, så den støtter op om sunde mad- og motionsvalg, og nedbryde nogle af de barrierer, der er for det sunde valg. Det skal dels ske fra politisk side, men vi skal også hjælpe folk til at være opmærksomme på problemet og ruste folk til at modstå fristelserne i det fedmefremmende samfund, siger Natasha Selberg.

– Vi skal have vendt pilen den anden vej, og vi skal gøre det sunde valg til det nemme valg. Vi ved, at hvis vi i højere grad spiser efter kostrådene, vil vi kunne nedsætte risikoen for de store folkesygdomme og overvægt. Vi skal arbejde for et samfund, hvor det for alle er nemt at spise sundt og med måde. Hjerteforeningen har mange initiativer og indgår i flere partnerskaber for at rette fokus mod det samfundsmæssige problem, som overvægt er. Eksempelvis deltager Hjerteforeningen i partnerskaber som Rådet for sund mad, Innovationspartnerskabet og Fuldkornspartnerskabet, hvor den fælles mission er at gøre det sunde valg til det lette valg og at øge tilgængeligheden af og efterspørgslen efter sundere madvarer og mindre portioner. Vi er på samme måde i tæt dialog med detailhandlen om forbedringer til gavn for danskerne.

 

FEDMEFÆLDERNE: Tricks, der får os til at købe og spise mere/overspise som forbrugere

· Større pakningsstørrelser, eksempelvis en slikpose på 400 gram i stedet for 100 gram.

· Flere butikker på gadehjørnerne med tilbud på ofte usunde og underlødige fødevarer.

· Flere velsmagende og energitætte fødevarer med meget af salt, sukker og fedt.

· Flerstykssalg, hvor forbrugeren tilbydes større portioner for samme eller bedre pris.

· Bland-selv-slik, hvor det koster mindre pr. gram, hvis du køber over 400 gram slik, og hvor du dermed bliver belønnet for at spise mere.

· Større portioner på restauranter og fastfood-steder. Fx har amerikanske fastfoodkæder firedoblet deres portionsstørrelser siden 1950’erne.

 

LØSNINGERNE: Sådan kan vi sammen gøre en forskel og undgå et overvægtigt samfund

Vi har samlet en liste over nogle af de bedste tiltag, vi som danskere og samfund kan sætte i værk, hvis det sundere valg i højere grad skal blive det nemme valg:

· Giv sunde fødevarer som frugt og grønt de bedste placeringer i butikken.

· Sæt priserne på fisk, frugt, grønt og fuldkorn lavt, og sæt dem højt på slik og sukkerholdige drikkevarer.

· Gør kantiner sundere og billigere, så vi ikke får lyst til snacking.

· Lav en sund kultur på jobbet med sunde snacks og mulighed for motion og bevægelse.

· Efterspørg sunde produkter i kaffebaren, cafeen, kiosken.

· “Downsize” frem for “upsize” – vælg mindre portioner i stedet for større.

· Drop markedsføring af usunde drikke- og fødevarer især til børn og unge.

 

LÆS: Bevar normalvægten med en hjertesund livsstil