Kroppen advarer os i nogle tilfælde, før vi bliver ramt af et hjertestop, men er der særlige tegn, som vi bør være opmærksomme på? Det undersøger Christian Torp-Pedersen, professor ved Aalborg Universitet, i et nyt forskningsprojekt, som Hjerteforeningen støtter med fem millioner kroner
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
Hvert år rammes omkring 4.000 danskere af hjertestop uden for hospital – det svarer til omkring 11 hver dag. Mange af disse patienter kontakter lægevagten i tiden op til, at de bliver ramt af et hjertestop. Men viden om, hvad de ringer ind om, og hvilke symptomer de oplever, er sparsom. Det vil Christian Torp- Pedersen, professor fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, lave om på med et nyt forskningsprojekt støttet af Hjerteforeningen.
Ved hjælp af båndede optagelser fra mere end to millioner opkald til lægevagten i København inden for de seneste fem år vil Christian Torp-Pedersen lede efter særlige kendetegn, før et hjertestop finder sted.
– Vi ved fra talrige undersøgelser, at patienterne undervurderer deres symptomer før hjertestoppet, men indtil videre kender vi ingen mønstre, som kunne være advarsler. Det håber vi at finde frem til blandt andet ved at tale med patienter, som har overlevet et hjertestop, siger han.
Klogere på advarselstegn
Samme situation gælder for de 8.573 danskere, der hvert år bliver ramt af en akut blodprop i hjertet. Mange af dem kontakter lægevagten forinden, men heller ikke her er der systematisk viden om særlige kendetegn, som vi bør være opmærksomme på, forklarer professoren.
– Vi husker alle, hvordan skuespilleren Marlon Brando i sin rolle som gangster-konge falder om med en blodprop i hjeret, da han leger med sit barnebarn i haven i filmklassikeren ”The Godfather”. Men en blodprop i filmens verden er meget mere dramatisk end i virkeligheden. Netop derfor mener mange, at deres symptomer er for små til at være en rigtig blodprop, siger Christian Torp-Pedersen.
Projektet løber over de næste fire år. Til den tid forventer Christian Torp-Pedersen at finde frem til helt særlige kendetegn. Tegn, som kan opstå i ugerne op til, at personen bliver ramt af et hjertestop eller en blodprop i hjertet.
– Kan vi blive klogere på disse advarselstegn, er vi i stand til at klæde sundheds-personalet bedre på til at give patienterne den rette livreddende hjælp. I dag risikerer vi, at personalet ignorerer advarselstegn, fordi de ikke ved bedre, siger han.
Politisk fokus på afstande
I sin bevilling fra Hjerteforeningen kortlægger Christian Torp-Pedersen sammen med andre forskere også, hvad afstanden betyder for behandlingen af akut hjertesygdom, som kræver en ambulance med udrykning. Qua opgørelser fra 80.000 ambulancekørsler i Region Nordjylland vil han undersøge, hvor hurtigt det skal gå med ambulancen, når en person bliver ramt af akut hjertesygdom, og hvordan det går disse patienter inden for de første 30 dage.
– Fra politisk side er der stort fokus på afstande mellem hospitaler og ikke mindst på, om sundhed forringes, når små sygehuse lukker, og borgerne får længere til et sygehus. Min tese er, at tiden ikke betyder så meget længere. Vi burde i stedet kigge på kvaliteten af behandlingen inden for akutområdet. Her kan vi virkelig vinde noget, siger Christian Torp-Pedersen.
Ventetider under lup
Også ventetider på akuttelefonen 1813 kommer under forskerens lup i en ny undersøgelse.
– Der har været meget fokus på ventetider på 1813 i København især med enkeltsager i medierne, hvor mistanken er rejst. Men der er endnu ingen undersøgelser af, om ventetiden hos lægevagten betyder noget for, om patienterne overlever og for deres hjertesygdom, siger han.
Christian Torp-Pedersen forventer at have resultater klar i 2021 blandt andet med svar på, om flere vil opsøge en læge, hvis de kender særlige advarselssymptomer før et hjertestop.
