Faktisk er tobaksrygning den faktor, som har størst indflydelse på dit hjertes velbefindende. Det hænger blandt andet sammen med, at rygning øger din risiko for åreforkalkning og blodpropper.
Ikke kun tobaksrygning, men også passiv rygning har betydning for dit hjertes sundhed. Hvis du udsættes for passiv rygning stiger din risiko for hjertesygdom med 20-30%.
Et liv uden røg er et hjertegodt liv.
Få hjælp til rygestop hos Stoplinien.dk
Vidste du det om rygning?
Der er årligt omkring 16.000 flere dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, sammenlignet med personer, der aldrig har røget
- Blandt rygere og eksrygere dør ca. 16.000 flere end blandt aldrig rygere
- 74 % af daglige rygere ønsker at stoppe med at ryge
- Et ud af seks hjerte-kar-tilfælde kan relateres til rygning
- 81 kommuner har indført røgfri arbejdstid. Se Kræftens Bekæmpelse.
- 70 % af rygere og eksrygere begyndte at ryge regelmæssigt inden de blev 18 år.
Der er social ulighed i rygning. 27 % af voksne med grundskole som længste fuldførte uddannelse ryger mod 13 % med en videregående uddannelse som længste fuldføre uddannelse.
Sådan reagerer dit hjerte på røg
Rygning er den faktor, der har størst betydning for dit hjertes velbefindende. Når du ryger dannes der kulilte, som er en gas der optages hurtigere i blodet end ilt. Blodet kommer derfor til at indeholde mindre ilt og hjertet bliver nødt til at arbejde hårdere og slå hurtigere for at få nok ilt ud til alle kroppens celler. Du sender altså dit hjerte på overarbejde når du ryger. Samtidig slider den ekstra belastning på blodårerne.
Rygning ændrer også blodets evne til at størkne og blodet bliver mere tyktflydende. Derfor opstår der lettere blodpropper. Samtidigt påvirker rygning blodets evne til at opløse blodpropper negativt. Dertil øger rygning risikoen for åreforkalkning, hvilket betyder at dine blodkar bliver mindre og blodpropper nemmere sætter sig fast i karrene.
Så farligt er rygning for dit hjerte
Langt de fleste hjertesygdomme opstår på grund af åreforsnævring (også kaldet åreforkalkning). Hvert fjerde hjerte-kar-tilfælde skyldes rygning. Som ryger har du en fem gange højere risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med ikke-rygere. Dertil har du har op til fire gange større risiko for åreforkalkning, hvis du er storryger (det vil sige, hvis du ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Når du kvitter tobakken, nedsætter du risikoen for at få hjerte- og kredsløbssygdomme væsentligt. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, vil et rygestop halvere din risiko for at få en ny blodprop.
Rygning øger din risiko for:
- Åreforkalkning
- Angina pectoris (brystsmerter pga. åreforkalkning af hjertets kar)
- Blodprop i hjertet
- Aortaanuerisme (udposning på hovedpulsåren)
- Slagtilfælde (hjerneblødning – blodprop i hjernen)
- Subarachnoidalblødning (blødning under hjernehinden)
- Perifer okklusiv arteriesygdom (vindueskigger syndrom, åreforkalkning i benene)
- Buergers sygdom (afklemning af blodkar i benene)
Her er helbredsfordelene ved rygestop
Der er store helbredsfordele forbundet med rygestop. Særligt risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme reduceres markant efter rygeophør – og den positive effekt i forhold til risikoreducering starter umiddelbart efter rygeophør. Samtidig bedres prognosen hos patienter med hjerte-kar-sygdomme, blandt andet reduceres risikoen for tilbagefald, og rehabilitering sker hurtigere, med færre komplikationer.Hvor nogle helbredsfordele først viser sig efter nogle år begynder de første positive effekter at vise sig på hjerte og kredsløb allerede få timer efter et rygestop:
| Tid efter rygeophør | Helbredseffekter |
| 20 minutter | Puls og blodtryk normaliseres. |
| 12 timer | Iltniveauet i blodet normaliseres. |
| 1 døgn | Risikoen for blodpropper reduceres. Lungerne begynder at rense sig selv. |
| 3 døgn | Iltoptagning forbedres og vejrtrækningen bedres. |
| 2 uger – 3 måneder | Kredsløbet bedres gradvist. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner. |
| 3 – 12 måneder | Mindre hoste og lettere vejrtrækning. Fertiliteten og søvnen bedres. |
| 1 – 2 år | Risikoen for blodpropper er halveret. |
| 5 – 15 år | Risikoen for blodpropper er nu den samme som hos aldrig-rygere. |
Kilder: Sundhedsstyrelsen og WHO
Det kan altid betale sig at stoppe med at ryge, og uanset alder eller antallet af år der er blevet røget, er der gavnlige effekter forbundet med rygeophør, heriblandt bedre generel velbefindende og ekstra vundne leveår:
| Alder ved rygestop | Antal ekstra leveår |
| Omkring 30 års alderen | 10 år |
| Omkring 40 års alderen | 9 år |
| Omkring 50 års alderen | 6 år |
| Omkring 60 års alderen | 3 år |
Kilder: Sundhedsstyrelsen og WHO
Helbredsmæssige effekter af rygestop på hjerte-kar-sygdomme
Betydningen af rygestop og effekten på hjerte-kar-sygdom er veldokumenteret. Evidensen er utvetydig og peger i retningen af en gavnlig effekt af rygeophør på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom, bedre prognose og nedsat mortalitet. Den nuværende evidens er primært baseret på observationsstudier, hvorimod der foreligger færre interventionsstudier. Derfor kan det ikke udelukkes at den eksisterende evidens overestimerer den positive effekt af et rygeophør, hvilket bør tages med i betragtning i fortolkningen af resultaterne.
Flere studier har vist, at risikoen for et nyt hjerte-kar-tilfælde blandt patienter diagnosticeret med akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) reduceres betydeligt efter rygeophør og nærmer sig niveauet for aldrig-rygere i løbet af ca. tre år. Endvidere har studier vist, at risikoen for kardiovaskulær død efter myokardieinfarkt er reduceret med op til 36% efter rygeophør. Hos patienter med hjertesvigt har man observeret en reduktion i total dødelighed på op imod 21% som følge af rygestop. Tilsvarende reduktion i risiko for genindlæggelser er observeret blandt patienter med hjertesvigt.
Kilder: National Health Service og Sundhedsstyrelsen
Vi anbefaler ikke e-cigaretter
Hvad er en e-cigaret?
Der findes mange variationer af e-cigaretter og engangs e-cigaretter, som alle består af en beholder med e-væske, en brænder og et batteri. Når væsken opvarmes, omdannes den til en aerosol - dvs luftbårne partikler med kemikalier. Væsken kan indeholde en række forskellige kemikalier, samt fx smagsstoffer og nikotin. Kun tobakssmag og mentholsmag er dog lovlig i Danmark. Når der suges på mundstykket, kommer aerosolen ind i munden og ned i lungerne. Indeholder væsken nikotin, optages det i blodbanen ligesom ved normal tobaksrygning.
Udbredelse af e- cigaretter
Omkring 5% af den voksne befolkning over 16 år brugte e-cigaretter i 2022. Heraf anvendte ca. 2 procent e-cigaretter dagligt. Blandt unge mellem 15 og 29 brugte 6,8 % e-cigaretter i 2022. Heraf anvendte 2,4 % e-cigaretter dagligt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danskernes Rygevaner 2022, 2023 & Statens Institut for Folkesundhed, §RØG
Hjerteforeningen anbefaler ikke brug af e-cigaretter
Der er betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter, både med og uden nikotin. Det gælder særligt i forhold til konsekvenserne på lang sigt. Derfor anbefaler Hjerteforeningen ikke brug af e-cigaretter.
Har man en hjertesygdom frarådes al brug af nikotin herunder fra c-cigartetter, da nikotin øger riskoen for sygdomsforværring.
Sundhedsmæssige konsekvenser af e-cigaretter
Da der endnu ikke eksisterer videnskabelige langtidsstudier, er det svært at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af brugen af e-cigaretter på langt sigt.
Undersøgelser har dog fundet kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige stoffer i e-væsker og e-aerosoler. Dertil vurderer det tyske statsinstitut for risikovurdering, at e-cigaretter ikke kan betragtes som sikre i forhold til helbredsskader. Det skyldes blandt andet usikkerheden omkring helbredsrisikoen ved at inhalere nikotin, som kan påvirke hjerte-kar-systemet negativt.
Samtidigt mangler der viden om, hvordan den passive udsættelse for aerosolerne fra e-cigaretrygning påvirker de mennesker der udsættes for det.
4 gode råd til dig, der ønsker at stoppe rygningen
De fleste rygere vil gerne stoppe med at ryge – bare ikke lige nu. Få her Hjerteforeningens bedste råd til dig, der gerne vil kvitte tobakken.
Tobakken kan synes uoverkommelig at kvitte. Og at få taget hul på processen kan være en langvarig proces.
Men alle kan stoppe med at ryge. Nogle gange skal der flere forsøg til.
Vi har alle hørt historier om folk, der er stoppet fra den ene dag til den anden. ”Jeg stoppede bare”, lyder det. Men langt de fleste har haft overvejelser – for og imod - igennem lang tid, måske flere år, før de stopper.
Så hvad er det, der skal til, for at tage måske dit livs beslutning om, at kvitte tobakken?
Her er 4 gode råd til dig, der overvejer at stoppe med at ryge.
1. Find dine vigtigste grunde
Spørg dig selv: Hvorfor er det vigtigt for mig at stoppe med at ryge? Hvad er min allervigtigste grund, jeg kan mærke helt ind i hjertet?
Er du fx træt af at være afhængig og ønsker mere frihed? Er det ønsket om at spare mange penge? Er det for at undgå alvorlig sygdom og leve et sundere liv? Eller har du en helt fjerde grund? Find din vigtigste grund, skriv den ned og hæng den på køleskabet, så du ser den hver dag, og minder dig om det, der er vigtigt for dig.
2. Tag beslutningen
Det er ofte det sværeste at tage beslutningen om at ændre sin adfærd. Når først du har fundet din vigtigste grund – din helt egen grund (og ikke kun at andre synes du skal stoppe), så er det langt lettere at tage beslutningen om at kvitte tobakken.
3. Læg en plan og sæt en stop-dato.
Forbered dig forinden. Når man er forberedt, er det lettere at stoppe.
Find ud af hvilken dato det passer dig bedst at stoppe. Har du fx en stor begivenhed, du gerne vil have overstået forinden, så planlæg efter det. Forbered dig i ugerne op til rygestop datoen ved fx at: Læg tobakken allerøverst på hylden eller ved slet ikke at have tobak i din bolig. I perioden op til rygestoppet kan du evt. øve dig i at undvære cigaretterne og udholde en rygetrang, fx ved at udsætte din rygning og have en plan.
En rygetrang er som en bølge, der skyller indover en, den varer 3-5 minutter. Planlæg hvad du vil gøre i stedet for at ryge, fx gå en tur, lyt til musik, strik, løs en kryds og tværs, ring til en god ven, lav pause gymnastik. Lav en liste over de ting du vil lave, når rygetrangen melder sig. Så er du forberedt til din rygestop dato.
4. Få rådgivning
Bliv klædt godt på til dit rygestop. Vi ved, at der hvor flest lykkes med deres rygestop er, når man får rådgivning. Du kan få god rådgivning via Stoplinien 80 31 31 31 eller evt. fra din kommune. Der findes også en app, E-kvit, som du kan få hjælp fra.
I mange kommuner i landet findes der gratis rygestop kurser. Se på din kommunes hjemmeside eller spørg Stoplinien. Der er god evidens for, at rygestopmedicin og nikotinerstatningsprodukter øger chancen for at blive røgfri. Snak med din læge, apoteket eller Stoplinien om brug af medicinsk hjælp.
Du er altid velkommen til at ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00 og få en motiverende samtale med vores rygestop rådgiver.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
