Rygning

Vidste du det om rygning?

Der er årligt omkring 16.000 flere dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, sammenlignet med personer, der aldrig har røget

Blandt rygere og eksrygere dør ca. 16.000 flere end blandt aldrig rygere
74 % af daglige rygere ønsker at stoppe med at ryge
Et ud af seks hjerte-kar-tilfælde kan relateres til rygning
81 kommuner har indført røgfri arbejdstid. Se Kræftens Bekæmpelse.
70 % af rygere og eksrygere begyndte at ryge regelmæssigt inden de blev 18 år.

Der er social ulighed i rygning. 27 % af voksne med grundskole som længste fuldførte uddannelse ryger mod 13 % med en videregående uddannelse som længste fuldføre uddannelse.

Sådan reagerer dit hjerte på røg

Rygning er den faktor, der har størst betydning for dit hjertes velbefindende. Når du ryger dannes der kulilte, som er en gas der optages hurtigere i blodet end ilt. Blodet kommer derfor til at indeholde mindre ilt og hjertet bliver nødt til at arbejde hårdere og slå hurtigere for at få nok ilt ud til alle kroppens celler. Du sender altså dit hjerte på overarbejde når du ryger. Samtidig slider den ekstra belastning på blodårerne.

Rygning ændrer også blodets evne til at størkne og blodet bliver mere tyktflydende. Derfor opstår der lettere blodpropper. Samtidigt påvirker rygning blodets evne til at opløse blodpropper negativt. Dertil øger rygning risikoen for åreforkalkning, hvilket betyder at dine blodkar bliver mindre og blodpropper nemmere sætter sig fast i karrene.

Så farligt er rygning for dit hjerte

Langt de fleste hjertesygdomme opstår på grund af åreforsnævring (også kaldet åreforkalkning). Hvert fjerde hjerte-kar-tilfælde skyldes rygning. Som ryger har du en fem gange højere risiko for blodprop i hjertet sammenlignet med ikke-rygere. Dertil har du har op til fire gange større risiko for åreforkalkning, hvis du er storryger (det vil sige, hvis du ryger mere end 15 cigaretter om dagen). Når du kvitter tobakken, nedsætter du risikoen for at få hjerte- og kredsløbssygdomme væsentligt. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, vil et rygestop halvere din risiko for at få en ny blodprop.

Rygning øger din risiko for:

Åreforkalkning
Angina pectoris (brystsmerter pga. åreforkalkning af hjertets kar)
Blodprop i hjertet
Aortaanuerisme (udposning på hovedpulsåren)
Slagtilfælde (hjerneblødning – blodprop i hjernen)
Subarachnoidalblødning (blødning under hjernehinden)
Perifer okklusiv arteriesygdom (vindueskigger syndrom, åreforkalkning i benene)
Buergers sygdom (afklemning af blodkar i benene)

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Her er helbredsfordelene ved rygestop

Helbredsfordele ved rygestop
Der er store helbredsfordele forbundet med rygestop. Særligt risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme reduceres markant efter rygeophør – og den positive effekt i forhold til risikoreducering starter umiddelbart efter rygeophør. Samtidig bedres prognosen hos patienter med hjerte-kar-sygdomme, blandt andet reduceres risikoen for tilbagefald, og rehabilitering sker hurtigere, med færre komplikationer.Hvor nogle helbredsfordele først viser sig efter nogle år begynder de første positive effekter at vise sig på hjerte og kredsløb allerede få timer efter et rygestop:

Tid efter rygeophør	Helbredseffekter
20 minutter	Puls og blodtryk normaliseres.
12 timer	Iltniveauet i blodet normaliseres.
1 døgn	Risikoen for blodpropper reduceres. Lungerne begynder at rense sig selv.
3 døgn	Iltoptagning forbedres og vejrtrækningen bedres.
2 uger – 3 måneder	Kredsløbet bedres gradvist. Lungerne bliver bedre til at bekæmpe infektioner.
3 – 12 måneder	Mindre hoste og lettere vejrtrækning. Fertiliteten og søvnen bedres.
1 – 2 år	Risikoen for blodpropper er halveret.
5 – 15 år	Risikoen for blodpropper er nu den samme som hos aldrig-rygere.

Kilder: Sundhedsstyrelsen og WHO

Det kan altid betale sig at stoppe med at ryge, og uanset alder eller antallet af år der er blevet røget, er der gavnlige effekter forbundet med rygeophør, heriblandt bedre generel velbefindende og ekstra vundne leveår:

Alder ved rygestop	Antal ekstra leveår
Omkring 30 års alderen	10 år
Omkring 40 års alderen	9 år
Omkring 50 års alderen	6 år
Omkring 60 års alderen	3 år

Kilder: Sundhedsstyrelsen og WHO

Helbredsmæssige effekter af rygestop på hjerte-kar-sygdomme
Betydningen af rygestop og effekten på hjerte-kar-sygdom er veldokumenteret. Evidensen er utvetydig og peger i retningen af en gavnlig effekt af rygeophør på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom, bedre prognose og nedsat mortalitet. Den nuværende evidens er primært baseret på observationsstudier, hvorimod der foreligger færre interventionsstudier. Derfor kan det ikke udelukkes at den eksisterende evidens overestimerer den positive effekt af et rygeophør, hvilket bør tages med i betragtning i fortolkningen af resultaterne.

Flere studier har vist, at risikoen for et nyt hjerte-kar-tilfælde blandt patienter diagnosticeret med akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) reduceres betydeligt efter rygeophør og nærmer sig niveauet for aldrig-rygere i løbet af ca. tre år. Endvidere har studier vist, at risikoen for kardiovaskulær død efter myokardieinfarkt er reduceret med op til 36% efter rygeophør. Hos patienter med hjertesvigt har man observeret en reduktion i total dødelighed på op imod 21% som følge af rygestop. Tilsvarende reduktion i risiko for genindlæggelser er observeret blandt patienter med hjertesvigt.

Kilder: National Health Service og Sundhedsstyrelsen

Vi anbefaler ikke e-cigaretter

Hvad er en e-cigaret?

Der findes mange variationer af e-cigaretter og engangs e-cigaretter, som alle består af en beholder med e-væske, en brænder og et batteri. Når væsken opvarmes, omdannes den til en aerosol - dvs luftbårne partikler med kemikalier. Væsken kan indeholde en række forskellige kemikalier, samt fx smagsstoffer og nikotin. Kun tobakssmag og mentholsmag er dog lovlig i Danmark. Når der suges på mundstykket, kommer aerosolen ind i munden og ned i lungerne. Indeholder væsken nikotin, optages det i blodbanen ligesom ved normal tobaksrygning.

Udbredelse af e- cigaretter

Omkring 5% af den voksne befolkning over 16 år brugte e-cigaretter i 2022. Heraf anvendte ca. 2 procent e-cigaretter dagligt. Blandt unge mellem 15 og 29 brugte 6,8 % e-cigaretter i 2022. Heraf anvendte 2,4 % e-cigaretter dagligt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danskernes Rygevaner 2022, 2023 & Statens Institut for Folkesundhed, §RØG

Hjerteforeningen anbefaler ikke brug af e-cigaretter

Der er betydelig usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter, både med og uden nikotin. Det gælder særligt i forhold til konsekvenserne på lang sigt. Derfor anbefaler Hjerteforeningen ikke brug af e-cigaretter.

Har man en hjertesygdom frarådes al brug af nikotin herunder fra c-cigartetter, da nikotin øger riskoen for sygdomsforværring.

Sundhedsmæssige konsekvenser af e-cigaretter

Da der endnu ikke eksisterer videnskabelige langtidsstudier, er det svært at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af brugen af e-cigaretter på langt sigt.

Undersøgelser har dog fundet kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige stoffer i e-væsker og e-aerosoler. Dertil vurderer det tyske statsinstitut for risikovurdering, at e-cigaretter ikke kan betragtes som sikre i forhold til helbredsskader. Det skyldes blandt andet usikkerheden omkring helbredsrisikoen ved at inhalere nikotin, som kan påvirke hjerte-kar-systemet negativt.

Samtidigt mangler der viden om, hvordan den passive udsættelse for aerosolerne fra e-cigaretrygning påvirker de mennesker der udsættes for det.