Ingredienser

Torskelasagne med spinat og friske tomater
  • 600 g torskefilet
  • 6 tomater
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 300 g frisk spinat
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 200 g fuldkorns lasagneplader
Bechamelsauce
  • 5 dl skummetmælk
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 tsk. stødt muskatnød
  • Salt og peber
  • 100 g revet mozzarella ost 30+
Tilbehør
  • 1 salathoved
  • 2 peberfrugter
  • 1 spsk. balsamicoeddike

Tilberedning

Torskelasagne med spinat og friske tomater
Skær fisken i mundrette stykker. Skær tomaterne i skiver. Hak løg og hvidløg fint. Rens og skyl spinaten. Slyng den tør.

Varm olien i en gryde, og brun løg med hvidløg i et par minutter. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen. Krydr med salt og peber.

Bechamelsauce
Rør 1 dl af mælken med majsstivelsen til en jævning. Varm resten af mælken i en gryde, og rør jævningen i. Kog saucen op under omrøring, smag den til med muskatnød, salt og peber, og smelt halvdelen af osten i saucen. Tag gryden af varmen.

Fordel lasagneplader, spinat, torsk, tomater og bechamelsauce lagvis i 4 smurte forme. Slut med et lag sauce og tomater, og drys resten af mozzarellaosten over. Krydr med salt og peber.

Bag lasagnerne i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, til de er gyldne på overfladen.

Tilbehør
Skyl salaten, og slyng den tør. Snit peberfrugterne. Vend salat med peberfrugter og balsamicoeddike.

Servér lasagnen med salat.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 225 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2300 kJ (550 kcal). Kulhydrat 60 g. Fedt 12 g, heraf mættet fedt 4 g

Ude og Hjemme, uge 18, 2014
Ude og Hjemme