Ingredienser

  • 600 g afpudset lammebov
  • 2 løg
  • 2 spsk olie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt fennikelfrø
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 kanelstænger
  • 5 dl bouillon
  • 4 gulerødder
  • ½ knoldselleri
  • 50 g tørrede abrikoser
  • salt og peber
  • 1 bundt koriander
Tilbehør
  • 4 dl couscous eller ris, 320 g

Tilberedning

Skær kødet i tern. Hak løgene. Varm halvdelen af olien i en gryde og brun kødet på alle sider. Tag kødet op. Varm resten af olie op og brun løgene. Kom kød, presset hvidløg og krydderier i gryden og tilsæt bouillon. Lad kødet simre under låg ved svag varme i ca. 2 timer.
Skræl gulerødder og selleri.

Skær gulerødderne i skiver og sellerien i tern. Kom grønsagerne i gryden til kødet sammen med abrikoser, og lad det simre i yderligere ca. 15 minutter, til grønsagerne er møre.

Smag retten til med salt og peber. Tilsæt hakket koriander og servér retten med dampet couscous.

Frugt og grønt pr. person

257 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2879 kJ (686 kcal). Kulhydrat 83 g. Fedt 19 g, heraf mættet fedt 5 g

Ude og Hjemme, uge 51, 2012