Ingredienser

Citronmarineret laks:
  • 400 g laksefilet (det anbefales at fryse fisken, inden den spises rå)
  • 1 lille rødløg
  • 1 potte frisk basilikum
  • ½ citron
  • 4 tsk olivenolie
  • ¼ tsk salt
  • friskkværnet peber
Bønnesalat
  • 300 g grønne bønner
  • salt
  • 1 hovedsalat
  • 50 g soltørrede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl letmælksyoghurt
Tilbehør
  • 400 g fuldkornshvedebrød

Tilberedning

Citronmarineret laks
Skær laksefileten i så tynde skiver som muligt med en skarp kniv. Skær løget i meget tynde skiver. Pluk 2 håndfulde blade af basilikummen. Pres saften af citronen og bland den med olie, salt og peber. Læg lakseskiverne i lag i en beholder med tilhørende låg. Drys lidt løg og basilikum mellem lagene og dryp med oliecitronblandingen. Lad fisken marinere i mindst 5 timer og gerne til dagen efter.

Bønnesalat
Nip bønnerne og kog dem i 4 minutter i letsaltet vand. Køl dem af under koldt vand og lad dem dryppe af i en sigte. Skyl og tør salaten og bryd den i store stykker. Læg bønnerne oven på salaten. Hak hvidløget fint og skær de soltørrede tomater i tynde strimler. Bland hvidløg og tomater i yoghurten og dryp den over salaten.

Anret laksen på et fad og drys den med frisk basilikum. Servér laksen med bønnesalat og brød til.

Frugt og grønt pr. person

165 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2451 kJ (584 kcal). Kulhydrat 66 g. Fedt 23 g, heraf mættet fedt 4 g

Ude og Hjemme, uge 35, 2011