Ingredienser
10 boller- 1 lille broccolihoved, 400 g
- 2 dl kogende vand
- 2 dl yoghurt naturel 0,1 %
- 50 g gær
- 50 g solsikkefrø
- 2 tsk. salt
- 100 g havregryn
- Ca. 400 g hvid fuldkornshvedemel
- ½ dl mini- eller skummetmælk til pensling
Tilberedning
Del broccoli i buketter og damp i vandet i 3-4 min. Tag gryden af varmen og blend. Kom broccoli + kogende vand i en skål sammen med yoghurt og afkøl til fingervarmt inden gæren opløses heri. Tilsæt solsikkefrø, salt og havregryn og ælt hvid fuldkorns hvedemel i væsken lidt ad gangen. Ælt til dejen er fugtig og sammenhængende. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Form dejen til 10 boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve i ca. 30 min. Pensl med mælk og bag bollerne i forvarmet ovn ved 220 grader varmeluft i ca. 20 min. til de er gyldne.
TIP: Hvid hvede er en fuldkornshvede, og fuldkorn er sundt for hjertet. Hvid hvede er nem at arbejde med og giver god smag til dine fuldkornsboller.
Frugt og grønt pr. person
40 g. Kostfibre 7,5 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
1000 kJ/ 250 kcal. Kulhydrat 33 g, Fedt 5 g, heraf mindre end 1 g mættet fedt, Protein 10 g pr. bolle
LK2020-7