Ingredienser

Braiserede oksekæber
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • ½ knoldselleri
  • 2 spsk olivenolie
  • 700 g oksekæber (cirka)
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk chipotle
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 spsk tomatpuré
  • 33 cl mørk øl
  • 4 dl oksefond
  • 1 dåse bønner
  • 1 tsk flagesalt
  • peber
Jordskokmos
  • ½ kg jordskokker
  • 2 bagekartofler
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl sødmælk
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ tsk flagesalt
  • peber
  • 1 lille bundt bredbladet persille

Tilberedning

Braiserede oksekæber
Hak løgene. Pres hvidløgene. Skær gulerod og selleri i små tern.

Varm olien i en store ovnfast gryde. Brun oksekæberne godt og sæt til side. Svits løg, hvidløg og gulerod et par minutter sammen med krydderierne.

Tilsæt tomatpuré, øl og fond, og kom de brunede kæber tilbage i gryden. Bring i kog, og læg låg på gryden. Sæt gryden i ovnen ved 150 grader, og lad kødet stege i ca. 3 timer.

Findel kødet i gryden med en gaffel. Afdryp og skyl bønnerne, og kom dem i gryden til kødet. Lad det yderligere simre i ca. 15 minutter. Vend godt rundt og smag til med salt og peber.

Jordskokmos
Skræl jordskokker og kartofler og skær i mundrette stykker. Kog jordskokker og kartofler med presset hvidløg i en gryde med vand, så det kun lige dækker, og kog til det er mørt. Hæld kogevandet fra, og blend med mælk, olivenolie og evt. lidt af kogevandet. Smag til med salt og peber.

Servér oksekæber med jordskokmos. Pynt med hakket persille.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 300 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2700 kJ (650 kcal). Kulhydrat 71 g. Fedt 20 g, heraf mættet fedt 6 g

Ude og Hjemme, uge 42, 2016