Forside > Sundhed > Opskrifter > Ungarsk gullasch
Aftensmad

Ungarsk gullasch

Ingredienser

4 Personer

  • 400 g oksetykkam
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 liter kalvebouillon
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 1 spsk. stærk paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 laurbærblade
  • 500 g kartofler
  • 250 g champignon
  • 2 løg
  • 3 peberfrugter
  • 1 chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 1 bundt purløg
  • Tilbehør

    • fuldkornsflutes, 400 g

    Del og print opskriften

    Tilberedning

    Skær kødet i tern. Varm olien i en gryde, og brun kødet. Rør lidt af bouillonen med tomatpuré, paprika og spidskommen, og hæld det ved. Tilsæt resten af bouillonen og laurbærblade, og kog kødet ved svag varme i 1½ time.

    Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kom dem i gryden. Kog retten ca. 20 minutter længere, til kartoflerne er møre.

    Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Skær løget i tynde både. Skær peberfrugter i strimler. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Varm olien på en stor pande og svits løg, presset hvidløg, chili, champignon og peberfrugter i ca. 5 minutter.

    Kom de stegte grøntsager i gryden til kødet. Krydr med salt og peber.

    Drys med klippet purløg og servér brød til.

    Frugt og grønt*

    Ca. 125 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet

    Energifordeling*

    2900 KJ
    (690 kcal)

    Kulhydrat

    89 g

    Fedt

    23 g

    Heraf mættet fedt

    7 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet