Ingredienser
4 Personer
Rosmarinstegte kartofler
- 800 g kartofler
- 1 spsk. olivenolie
- 3 kviste rosmarin
- salt og peber
Tundeller
- 1 bundt forårsløg
- 20 g kapers
- 2 dåser tun i vand
- 2 æg
- 75 g rasp
- ½ dl mælk
- 1 bundt dild
- 1 bundt purløg
- 1 spsk. sød sennep
- salt og peber
- 2 æg
- 75 g rasp til panering
- 1 spsk. olivenolie
- 1 citron
Coleslaw
- 3 gulerødder
- 2 æbler
- saft af ½ citron
- 300 g hvidkål
- 1 bundt persille
- 2 dl yoghurt naturel, 1½%
- 2 spsk. mayonnaise
- 2 tsk. grovkornet sennep
- salt og peber
Del og print opskriften
Tilberedning
Rosmarinstegte kartofler
Skrub kartoflerne og tør dem godt. Skær kartoflerne i både og vend dem med olien. Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir, drys med hakket rosmarin og krydr med salt og peber. Steg kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Tundeller
Snit forårsløgene meget fint. Hak kapersene. Afdryp tunen og rør den sammen med æg, raps og mælk. Hak dild og purløg og kom det i farsen sammen med forårsløg, kapers og sennep. Krydr farsen med salt og peber.
Form farsen til 16 små frikadeller på størrelse med golfbolde. Vend dellerne i sammenpisket æg og dernæst i rasp. Læg tundellerne på en bageplade med bagepapir. Dryp olien over og steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, til de er sprøde.
Coleslaw
Skræl gulerødderne. Skær æblerne i kvarte og fjern kernehuset. Riv æbler og gulerødder på den grove side af et rivejern og dryp citronsaft over. Snit kålen helt fint. Hak persillen.
Rør yoghurt med mayonnaise og sennep og smag dressingen til med salt og peber. Vend dressing med gulerødder, æble, kål og persille.
Servér tundellerne med coleslaw, rosmarinstegte kartofler og citronbåde.
Frugt og grønt*
Ca. 249 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2829 KJKulhydrat
93 gFedt
21 gHeraf mættet fedt
4 g* pr. person, medmindre andet er angivet