Ingredienser
4 Personer
Dej
- 25 g gær
- 2½ dl lunkent vand
- 200 g fuldkorns durummel eller almindeligt fuldkornshvedemel
- 1 tsk. salt
- 125 g hvedemel
Tomatsauce
- 1 løg
- 1 spsk. olivenolie
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. tørret oregano
- 1 tsk. salt
Fyld
- 500 g broccoli
- 2 røde peberfrugter
- 2 dåser tun i vand
- 180 g revet ost, højst 17% fedt
- 4 æg
- 1 potte oregano eller basilikum
Del og print opskriften
Tilberedning
Dej
Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt fuldkornsmel, salt og det meste af hvedemelet. Ælt dejen godt igennem, til den er blød og elastisk – tilsæt eventuelt mere hvedemel undervejs. Lad dejen hæve tildækket 1 time.
Tomatsauce
Hak løget fint, og svits det i olien i en gryde. Tilsæt tomater, presset hvidløg, oregano og salt, og lad saucen koge i 15 minutter.
Fyld
Skær broccolien i små buketter og stokken i tern. Kog broccolien i letsaltet vand i 4 minutter, og lad den dryppe godt af i en sigte. Skær peberfrugterne i store stykker. Lad tunen dryppe.
Pizza
Varm ovnen op til 250 grader med en bageplade. Del dejen i 4, og rul hvert stykke ud til en rund pizzabund. Smør tomatsaucen jævnt ud på hver bund. Fordel først osten og herefter peberfrugter, broccoli og tun jævnt på bundene, men lad midten være uden fyld. Slå et æg ud på midten af hver pizza. Træk en pizza ad gangen over på bagepladen og bag den i ca. 15 minutter, til osten er smeltet, og kanten af pizzaen er lysebrun og æggehviden stivnet. Drys med frisk oregano eller basilikum inden servering.
Tip! Har du en bagesten bruger du naturligvis den, det giver sprødere pizzabunde.
Frugt og grønt*
Ca. 372 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
2894 KJKulhydrat
85 gFedt
19 gHeraf mættet fedt
6 g* pr. person, medmindre andet er angivet