Forside > Sundhed > Opskrifter > Kylling i grøn tabbouleh
Aftensmad Atrieflimren Hjerteliv 2022 2

Kylling i grøn tabbouleh

Fyldig og mættende salat med alverdens lækre, sprøde grøntsager. Har du en rest kogt kylling, så brug den i salaten, og erstat gerne fuldkornsbulgur med fx fuldkornscouscous.

Kylling

Læg kyllingebryststykkerne i et ovnfast fad med presset hvidløg og bredbladet persille. Hæld vandet ved, og tilbered kyllingen i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. Tag kyllingen ud, og findel den med to gafler. Spæd til med noget af væden, og gem resten til senere.

Grøn tabbouleh

Kog bulgur som angivet på emballagen. Snit kålen fint. Halvér tomaterne. Skær agurk og peberfrugt i små tern. Pil løget, og hak den fint. Snit forårsløg. Skyl og hak urterne. Vend forsigtigt bulgur med kål, tomater, løg, agurk, urter og kylling. Hæld lidt af væden fra kyllingen over. Anret salaten på et fad eller i skåle, og top med forårsløg. Servér med brød.

Ingredienser

2 Personer

Kylling

  • 2 kyllingebryststykker uden skind og ben
  • 1 fed hvidløg
  • 2 stilke bredbladet persille
  • 3 dl vand

Grøn tabbouleh

  • 100 g fuldkornsbulgur
  • ½ spidskål uden stok, ca. 300 g
  • 150 g cherrytomater
  • ½ agurk
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 2 forårsløg
  • 4 kviste mynte
  • 4 stilke bredbladet persille

Tilbehør

100 g fuldkornsbrød

Del og print opskriften

Frugt og grønt*

Ca. 350 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Energifordeling*

2200 KJ
(500 kcal)

Kulhydrat

65 g

Protein

40 g

Fedt

10 g

Heraf mættet fedt

3 g

Kostfibre

1.5 g

* pr. person, medmindre andet er angivet