Ingredienser

Æblegløgg
  • skal af 1 ubehandlet appelsin
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 l æblemost
  • 3 stk hel kanel
  • 10 sorte peberkorn
  • 10 nelliker
  • 10 kardemommekapsler
  • 1 stjerne anis
  • 2 spsk mørk farin eller muscovadosukker
Tilbehør
  • 100 g lyse rosiner
  • 100 g smuttede hele mandler
  • 1 rødt æble

Tilberedning

Skær skallen af appelsinen uden at få for meget af det hvide med. Skær ingefæren i tynde skiver. Kog æblemost op i en gryde med appelsinskal, ingefær, kanelstænger, peber, nelliker, kardemomme, stjerne anis og farin eller muscovadosukker. Kog det langsomt op under låg, og lad gløggen simre under låg i 45 minutter. Tag lidt af gløggen fra i en kasserolle, og lad rosinerne simre heri i 10 minutter. Lad resten af gløggen simre i endnu 10 minutter. Skær æblet i små tern. Fordel mandler, æbler og rosiner i glassene.

Sigt gløggen, hæld den i glassene og servér den med det samme.

TIP
Æblegløggen er alkoholfri og kan drikkes af alle. Du kan tilsætte calvados, portvin eller æblebrændevin til gløggen, hvis du vil have den med alkohol.

Frugt og grønt pr. person

207 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1067 kJ (254 kcal). Kulhydrat 44 g. Fedt 7 g, heraf mættet fedt 1 g

Ude og Hjemme, uge 47, 2013