Selvom danskerne ønsker at spise sundere, fylder ultraforarbejdet mad mere og mere i vores kost. Det er en sundhedsudfordring, vi skal tage alvorlig og ikke mindst handle på. For et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer øger risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes og visse former for kræft. Ultraforarbejdet mad har altså en stor betydning for folkesundheden.
52 % af danskerne synes, det er svært at vurdere, om en fødevare er ultraforarbejdet.
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer?
- Mad du ikke kan lave hjemme i dit eget køkken, fordi du hverken har ingredienserne eller køkkenmaskinerne til det.
- Mad der ofte har en lang ingrediensliste med komplekse ord, som de færreste ved, hvad dækker over.
- Mad der typisk har et højt indhold af fedt, salt og sukker, men også ofte mange unødvendige tilsætningsstoffer, ultraforarbejdede ingredienser og skjulte forarbejdninger.
- Mad der ofte smykker sig med sundhedsbudskaber som fx ”høj på protein” og ”rig på fibre”.
Kun 6 % af danskerne mener, at der i dag er tilstrækkelig information til at identificere sunde og usunde fødevarer.
Vores tre politiske løsningsforslag
Uklarhederne kalder på ny politik. I Hjerteforeningen mener vi, at det skal være let at styre udenom ultraforarbejdet mad, så vi kan tage vare på vores hjertesundhed. Her bliver vi nødt til at kigge på den rolle markedsføring, produktudvikling og tilgængelighed af maden spiller. Det kalder på ny politik, og vi har derfor tre politiske løsningsforslag:
Tydelig og obligatorisk sundhedsoplysning på al fødevareemballage
En af udfordringerne med ultraforarbejdede fødevarer er, at uigennemskuelige salgstricks kan få dem til at fremstå sundere, end de i virkeligheden er. Det betyder, at vi som forbrugere risikerer at komme usunde varer i kurven i troen om, at de er sunde. Men ved at indføre obligatorisk sundhedsoplysning på forsiden af alle fødevarer, vil vi som forbrugere let kunne afkode sandhedsværdien af maden og sammenligne produkterne. Her er det dog vigtigt, at sundhedsoplysningen både tager højde for næringsindhold og forarbejdningsgrad.
Differentieret moms
Med lavere eller fjernelse af moms på fx frugt og grønt guider vi indirekte forbrugerne væk fra de ultraforarbejdede fødevarer, da der nu er et økonomisk incitament for at vælge sundt til – hvilket har en dokumenteret effekt.
Kortlægning af andre nationale tiltag
Vi ved nok om ultraforarbejdet mad til at råbe vagt i gevær, men der er stadig brug for mere viden, for at vi kan sætte ind og hjælpe på flere samfundsniveauer. Derfor foreslår vi, at der udarbejdes en kortlægning af potentielle andre nationale initiativer, fx regulering inden for supermarkedsindretning, skærpet markedsføringslovgivning målrettet børn og unge samt krav til brugen af ultraforarbejdede fødevarer i offentlige institutioner.
85 % af danskerne mener, at tydelig og obligatorisk sundhedsoplysning på forsiden af al fødevareemballage er en god idé.
Fokus på ultraforarbejdet mad
Her er tre af de initiativer blandt flere andre, Hjerteforeningen har sat i værk for at skabe opmærksomhed på ultraforarbejdede fødevarer og udfordringerne hermed:
