Tidligere udgivet i Hjerteliv 2023.
For 13 år siden gik Hans Uwe Schulz rundt med en forkølelse. En nat havde han vejrtrækningsproblemer og stærke smerter. Næste morgen var smerterne væk igen.
Forkølelsen kunne han dog ikke slippe af med, og efter en uge med snøften, hosten og fortsat hiven efter vejret fik hans hustru overtalt ham til at blive tjekket.
— Det kunne jo være en kold lungebetændelse, så min kone mente, at det nok var smartest at få det undersøgt, fortæller Hans. Det var en god idé. Et EKG viste, at Hans havde haft en blodprop i hjertet den nat, hvor smerterne holdt ham vågen.
— Det kunne jo være gået grueligt galt. Der havde været en blodprop, og to årer ved hjertet var ved at stoppe til, fik jeg forklaret. Men mit hjerte havde åbenbart selv lavet en masse bypass rundt om det område. Så jeg mærkede blodproppen, men først efter den egentlig var ”overstået”, siger Hans.
To ballonudvidelser senere kunne Hans igen trække vejret ordentligt ned i lungerne.
— Ballonudvidelserne virkede med det samme. Ligesom når du tænder lyset på en knap. Jeg fik det omgående bedre, beretter han fra hjemmet i Haderslev.
-Jeg har lagt nogle ting på hylden, sådan noget som bacon. Og så tænker vi i familien over, hvad vi putter i indkøbsvognen og vælger fx ikke den fedeste spegepølse osv. Men faktisk har vi ikke skullet lave så meget om, som jeg troede
Hans Uwe Schulz
Ikke så bekymrede længere
Hans Uwe Schulz mistede ikke livet til en blodprop i hjertet den nat for 13 år siden. Han var en af de heldige.
Hvert år mister 12.000 danskere livet på grund af hjerte-kar-sygdom, og en stor del af dødsfaldene skyldes blodpropper. Og blodpropper i hjertet er den store synder: Omkring 7.600 danskere rammes årligt af blodprop i hjertet, og godt 1.300 mister livet hvert eneste år.
Daniel Mølager Christensen er ph.d.-studerende i Hjerteforeningen og vant til at tage forbehold, når han taler om blodpropper i hjertet. Det lærer man hurtigt, når man som han er læge og hjerteforsker.
I den verden gives der ikke mange garantier. Men når han kigger på resultaterne af hans egen og hans forskerteams studie, er resultatet ikke til at overse: Der er godt nyt til de danskere, der har overlevet en blodprop i hjertet.
For 20 år siden var dødeligheden blandt patienter med blodprop i hjertet 18,5 procent efter fem år. I dag er tallet 12,5 procent. Forklaringerne på forbedringen er mange men skal blandt andet findes i lægekundskaben.
— Vi er efterhånden blevet så gode til at behandle de patienter, vi troede havde en meget høj risiko, at vi ikke skal være helt så bekymrede længere, siger Daniel Mølager Christensen også fortsætter:
— Det hænger delvist sammen med, at behandlingen er blevet så god, men vores resultater viser også, at den behandling, vi ved, skal bruges efter en blodprop i hjertet – rent faktisk også bliver udført i virkeligheden.
Går bedre for hele befolkningen
Daniel Mølager Christensen og forskerteamet stillede ved projektets start nogle simple spørgsmål: Hvis du er over 65 år, har overlevet en blodprop i hjertet og ikke har oplevet nye komplikationer i et år efter – hvordan ser dine fremtidsudsigter så ud de næste fem år: Hvor stor er risikoen for at få en ny blodprop? Hvor stor er risikoen for at dø?
— Grunden til, at det overhovedet var interessant, var, at de data, vi havde, indikerede, at den patientgruppe havde en meget høj risiko for nye blodpropper og død. Men det, vi har fundet ud af, er, at den risiko faktisk er faldet over tid. Patienterne har en god prognose nu, forklarer han.
Særligt mænd over 65 år rammes af blodprop i hjertet, men ifølge Daniel Mølager Christensen gælder de gode nyheder for hele befolkningen.
— Det er ikke kun hos mænd, vi ser den forbedrede prognose. Det er i hele befolkningen, at det ser bedre og bedre ud, siger han
Daniel Mølager Christensen glæder sig over, at det i dag ser bedre ud for de mange, der bliver ramt af blodprop i hjertet.
— Det betyder jo, at vi faktisk har nogle positive tal, vi kan give patienterne. Og så er det en stor bekræftelse på, at det trækker i den rigtige retning – at vi gør meget af det rigtige, siger han. Skruet op for motionen Hans Uwe Schulz har også gjort meget af det rigtige de sidste 13 år.
— Jeg har lagt nogle ting på hylden, sådan noget som bacon. Og så tænker vi i familien over, hvad vi putter i indkøbsvognen og vælger fx ikke den fedeste spegepølse osv. Men faktisk har vi ikke skullet lave så meget om, som jeg troede, fortæller han.
Der, hvor Hans har skruet mest på knappen, er i forhold til motionen.
— Jeg bestræber mig på at gå fem kilometer mindst to gange om ugen og lave idræt halvanden time hver uge. Og sørge for at lave noget, hvor jeg får pulsen lidt op et par gange undervejs. Det har jeg gjort mere af efter blodproppen – jeg tror, jeg er mere fysisk aktiv end nogensinde, siger Hans.
Netop motionens betydning for et godt liv efter en blodprop vækker genklang hos Daniel Mølager Christensen.
— Hans’ fokus på kost og motion understreger en vigtig pointe. Patienter som Hans er formentlig blevet mere opmærksomme på livsstilsændringer, der både er med til at forbedre livskvalitet og langtidsprognose, siger han.
Hans Uwe Schulz har efter blodproppen også fundet overskud og lyst til at give sine erfaringer videre til andre i samme situation, som han selv stod i for 13 år siden. Hver tredje uge besøger han hjerteafdelingen på Sygehus Sønderjylland som frivillig patientstøtte for Hjerteforeningen.
Her har han samtaler med hjertepatienter om alt fra kost og motion til mental trivsel, og hvad de kan bruge Hjerteforeningens tilbud til.
— Det gør jeg, fordi det giver mening for mig at lave den slags arbejde. Jeg kan snakke med dem om, at selvom man har haft en blodprop, så behøver man ikke sætte sig hjem og kigge ud i luften. Man kan sagtens leve godt og fint efter en blodprop i hjertet, siger han.
