Hvordan tilbuddene i supermarkedet præsenteres, eller hvordan butikkerne lokker os til at købe mere, end vi egentlig havde planlagt, er ikke tilfældigt. Det er designet sådan.
Supermarkedernes indretning er særligt optimeret efter én ting: At få os til at handle impulsivt. Og det virker. Faktisk viser undersøgelser, at 2 ud af 3 madvalg træffes i supermarkedet, ofte på impuls, uden vi havde tænkt på dem på forhånd.
Det påpeger Natasha Selberg, der er ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
– Rigtig mange af de fødevarer, der får de gode placeringer i supermarkedet, er netop ultraforarbejdede med et højt indhold af fedt, salt og sukker. Fødevarerne er placeret, så vi ikke kan undgå at se dem – i øjenhøjde, for enden af hylderne og ved kassen, hvor vi står og keder os. Alt sammen fordi det virker. Når vi ser noget fristende, øges sandsynligheden for at vi køber det – især hvis det er billigt eller pakket ind i et “godt tilbud”, forklarer Natasha Selberg.
Og det betyder noget, hvis de usunde ultraforarbejdede fødevarer fylder meget i kurven og på tallerkenerne, da de er koblet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, overvægt og andre helbredsproblemer, hvis de fylder meget i vores kost.
Det betyder, at vi som forbrugere skal være opmærksomme, hvis vi vil træffe valg, der er bedre for vores sundhed.
Hvorfor sker det?
Supermarkederne tjener flere penge, jo mere vi køber – særligt når det gælder produkter med høj fortjeneste som sodavand, chips og slik. Og det er der ikke noget overraskende ved, da supermarkederne er sat i verden for at sælge varer.
– Producenter betaler ofte ekstra for at få deres varer placeret på de attraktive pladser i butikken. Der er ikke skumle bagtanker – det er ren forretning. Men det betyder, at vi som forbrugere skal være opmærksomme, hvis vi vil træffe valg, der er bedre for vores sundhed, siger Natasha Selberg.
- Lav en (realistisk) indkøbsliste og hold dig til den. Læs her om sunde indkøbsvaner
- Vær bevidst om, at fristelserne er designet til at lokke dig – det er ikke et personligt svaghedstegn, hvis du bliver fristet.
- Tag en beslutning allerede hjemmefra: "I dag køber jeg kun X og Y – og ikke noget ekstra."
Hvad kan du gøre?
Det handler ikke om helt at undgå at købe fx en snack igen eller helt undgå de ultraforarbejdede fødevarer. Det handler om, at vi træffer et bevidst valg om, hvad vi kommer i kurven. Men jo mere bevidst du er om, de salgstricks du bliver udsat for, jo nemmere bliver det at tage aktive valg fremfor automatiske, og din kurv kan dermed blive fyldt med flere hjertesunde madvalg og færre af de usunde ultraforarbejdede varer.
- Indgangspartiet: Her starter fristelserne – ofte med sæsonvarer og ultraforarbejdede fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker.
- Strategisk spredning: Basisvarer som mælk, brød og toiletpapir er placeret langt fra hinanden for at få os til at gå forbi flest mulige fristelser.
- Øjenhøjde = købshøjde: De bedste og mest prominente pladser bliver ofte givet til de varer, supermarkederne gerne vil have os til at købe mere af.
- Kasseområdet: Snacks, slik og sodavand er placeret her for at fange os i ventetiden.
Ernæringsfaglig chefkonsulent Natasha Selberg siger:
– At navigere sundt i supermarkedet handler ikke kun om viljestyrke. Det handler om, at du som forbruger er bevidst og forstår mekanismerne bag supermarkedernes opsætning, jo lettere bliver det at støtte vores egen sundhed – én kurv ad gangen.
