Hvert eneste af dine hjerteslag begynder i sinusknuden. Den er en slags naturlig pacemaker, der ca. 100.000 gange om dagen sørger for, at det vigtigste organ i din krop bliver holdt i gang. Hvis sinusknuden går i stå, gør dit hjerte også indtil sinusknuden vågner igen eller et andet område i hjertet får hjertet til at slå igen.
Hvad sker der, hvis din sinusknude ’holder pauser’? Så kan ni sekunder føles som en evighed, ligesom det har gjort for Anja Gupta Pindstofte.
"Pludselig sortnede det fuldstændigt for mine øjne, og da jeg åbnede dem igen, lå jeg med hovedet i min venindes skød."
Lægerne i vildrede
I november 2024 havde den 31-årige mor til to i månedsvis døjet med svimmelhed, kvalme og besvimelser. En aften på restaurant i Odense kulminerede det.
”Pludselig sortnede det fuldstændigt for mine øjne, og da jeg åbnede dem igen, lå jeg med hovedet i min venindes skød,” fortæller hun.
På Odense Universitetshospital tog lægerne imod Anjas ambulance, men prøverne viste ikke noget, og hun blev udskrevet med formodningen om, at episoden var relateret til stress. Symptomerne forsvandt dog ikke – tværtimod oplevede Anja fortsat episoder, nogle gange flere gange om dagen, hvor al blodet forsvandt fra hovedet og hun blev dybt utilpas. To måneder efter episoden på restauranten blev hun indlagt igen.
”Jeg sad i sofaen og kunne pludseligt kun fokusere på lyden af køleskabet og se striberne i loftet. Jeg vågnede ved, at mit hoved hvilede på min ene skulder, og mine arme hang slapt ned langs siderne,” siger Anja.
Lægerne var dog stadig i vildrede, og et EKG opklarede ikke mysteriet. Derfor var de klar til at sende Anja hjem igen, men først efter en overnatning på hospitalet – for en sikkerheds skyld. Og den nat fandt lægerne og Anja endelig dét svar, de havde ledt efter.
”Jeg vågnede ved, at personalet stormede ind på stuen og spurgte, hvad der var sket, og om jeg var vågen. Og der bliver råbt efter en hjertelæge, mens de begynder at lægge hjertestarter-pads på mig. Det var enormt chokerende,” fortæller hun.
Anjas hjerte var gået i stå, og lægerne fandt omsider ud af, hvor hendes svimmelhed, kvalme og besvimelser havde sit udspring. Diagnosen lød på sinusarrest – en sjælden, men alvorlig hjerterytmeforstyrrelse. Ved sinusarrest holder sinusknuden op med at sende signaler, og hjertet går kortvarigt i stå. I Anjas tilfælde op til ni sekunder ad gangen.
Symptomer uden forklaring
Anja er ikke alene. Mange danskere oplever symptomer som svimmelhed, træthed eller pludselige besvimelser uden at få en forklaring. Ofte tilskrives det stress eller almindelig alderdom. Men i virkeligheden kan det være tegn på en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse. I Anjas tilfælde var det sinusarrest, en sygdom, der sammen med andre typer af dysfunktion i sinusknuden, falder ind under betegnelsen syg sinus syndrom.
”Ca. en tredjedel af de godt 5000 danskere, der hvert år får implanteret en pacemaker, får den på grund af syg sinus syndrom,” fortæller Jens Cosedis Nielsen, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Han stod i spidsen for forskningsprojektet DANPACE II, der netop søgte at hjælpe patienter som Anja. For selv om en pacemaker beskytter patienterne imod besvimelser og kraftigt forbedrer livskvaliteten – og i nogle tilfælde er livreddende -, vil op mod halvdelen udvikle atrieflimren efter operationen.
”Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, og nogle ældre studier tydede på, at dem, der blev pacet meget i hjertets højre forkammer, også havde større risiko for at udvikle atrieflimren. Men studierne var ikke videnskabeligt holdbare. Der var brug for et lodtrækningsforsøg som vores, hvor vi undersøgte, om vi kunne reducere risikoen for atrieflimren i denne patientgruppe, ved helt konkret at minimere pacemakerens stimulation i hjertets højre forkammer,” forklarer Jens Cosedis Nielsen.
Ingen sammenhæng
Over en årrække og ved lodtrækning inddelte forskerne i DANPACE II derfor 540 patienter med syg sinus syndrom i to grupper: Én gruppe fik implanteret den ’rutinemæssige’ pacemaker, der aktiveres, når hjerterytmen falder under 60 slag i minuttet. Den anden gruppes pacemakere undlod at pace i hjertets højre forkammer, og blev først aktiveret, når hjerterytmen faldt til under 40 slag i minuttet.
Og var der så sammenhæng mellem pacing og atrieflimren, som de ældre studier tydede på? Nej, konkluderede forskerne. Faktisk kunne DANPACE II helt afkræfte teorien om, at det var bedre for patienter med syg sinus syndrom at få pacemaker med pacing ved en hjertefrekvens lavere end normalt.
”Vi fik rigtig vigtig viden ud af forskningen – især på hvad vi ikke skal gøre, når vi behandler denne her patientgruppe,” forklarer Jens Cosedis Nielsen.
”Livskvaliteten i begge grupper var den samme, og det reducerede ikke risikoen for atrieflimren at undlade pacing i forkammeret. Til gengæld var der flere tilfælde af besvimelser eller nær-besvimelser i gruppen med pacing under 40, så ud fra vores resultater anbefaler vi, at man benytter den ’rutinemæssige’ pacemaker-indstilling ved 60 slag/min til denne type patienter,” siger han.
Fylder ikke længere
Anjas historie endte også godt. Hun fik indopereret en Micra pacemaker – en lille ledningsfri enhed, der sikrer, at hjertet ikke stopper igen. Så selv om hun stadig mærker sygdommen, fylder den ikke længere i hverdagen.
“Jeg mærker, når pulsen dykker, og jeg kan også blive bleg og utilpas. Men kan også mærke, at pacemakeren går i gang og tager over, når mit hjerte holder en pause og ikke kan.”
- DANPACE II er et landsdækkende forskningsprojekt, ledet af overlæge på Aarhus Universitetshospital, Jens Cosedis Nielsen.
- Projektet inkluderede fagpersonale på næsten alle hjerteafdelinger i Danmark, hvor man udfører pacemakeroperationer.
- 540 patienter med syg sinus syndrom blev inkluderet, og hovedfundet i DANPACE II var, at det ikke – som ellers hidtil antaget - reducerer forkammerflimren i patientgruppen, hvis man undlader at pace dem i hjertets højre forkammer.
- DANPACE II var støttet af Hjerteforeningen med kr. 512.500,-
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
