Søvnforstyrrelser har betydning for sundheden – både den fysiske og den mentale. Manglende søvn påvirker hjernen og kan give koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og en forringet evne til at formulere sig og løse problemer.
Manglende søvn påvirker også humøret og man kan opleve sig mere irritabel og trist. Over længere tid øger søvnproblemer risikoen for at udvikle depression
Søvnforstyrrelser kan på den måde have en negativ indflydelse på ens liv.
Årsager
Det er ikke unormalt for en hjerte-kar-syg at sove dårligt i en periode. Er man hjerte-kar-syg kan søvnforstyrrelser være forårsaget eller forværret af mange ting. At finde årsagen til den enkelte persons søvnforstyrrelser kræver derfor viden om den specifikke hjerte-kar-sygdom og om vedkommendes livsstil, trivsel, søvnvaner og omgivelser.
Generelt skelner man mellem fysiske og psykiske årsager til søvnforstyrrelser. De mest almindelige fysiske årsager til søvnforstyrrelser blandt hjerte-kar-syge er vejrtrækningsbesvær, brystsmerter og usædvanlig kraftig hjertebanken, hvilket kan forstyrre eller afbryde søvnen. Af psykiske årsager oplever mange hjerte-kar-syge angst og stress for deres livssituation og de symptomer, der følger med deres sygdom. Det kan gøre det utrygt at skulle sove og føre til søvnløshed.
8 gode råd: Behandling af søvnproblemer
Nogle hjertekarsyge med milde søvnforstyrrelser kan overkomme dem og få en god søvnkvalitet ved at få sig gode søvnvaner. Hvis du har søvnforstyrrelser, kan du derfor forsøge dig med følgende råd:
- Frygt ikke søvnløsheden. Angsten for ikke at kunne falde i søvn kan være nok til at holde dig vågen. Undgå derfor at tænke på, hvor lang tids søvn du får. Man sover ofte mere, end man tror
- Sengen skal være et rart sted, som bruges til søvn og samliv.Stå derfor op af sengen om natten, hvis du alligevel ikke kan sove. Foretag dig kun rolige ting, hvis du står op om natten og undgå at se fjernsyn, tænde for computeren og drikke te eller kaffe
- Sov ikke om dagen. Det forkorter nattesøvnen yderligere
- Stå op på samme tidspunkt hver dag også selv om du er faldet sent i søvn. Opvågningstidspunktet har stor betydning for, hvornår du er klar til at sove om aftenen
- Tidspunktet for at gå i seng skal afhænge af dit søvnbehov. Hvis du fx har brug for 7 timers søvn og ønsker at stå op kl. 06, må du vente med at gå i seng til kl. 23
- Drik ikke kaffe, te eller kakao i timerne inden du skal i seng. De indeholder koffein, som virker opkvikkende. God mørk chokolade indeholder også koffein
- Brug ikke alkohol som sovemedicin. Alkohol kan typisk gøre det lettere at falde i søvn, men søvnen bliver kortere og mere urolig, så længe der er alkohol i kroppen
- Slap af og find ro inden du går i seng. Det er lettere at falde i søvn, hvis du er afslappet og ikke har hovedet fuldt af dagens problemer
Oplever du, at rådene ikke hjælper, og er du bekymret for din søvn, skal du kontakte din egen læge. Lægen kan have nogle nyttige ideer eller henvise dig til en søvnspecialist eller søvnklinik.
Ligegyldigt hvad årsagen til dine søvnforstyrrelser er, skal forstyrrelserne tages alvorligt. En god nats søvn er en nødvendighed, ikke en luksus, for et bedre hjerte og helbred.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.
