Hjerte-kar-patienter og pårørende har peget på, hvilke emner der er vigtigst at forske i inden for hjerte-kar-området. De udvalgte forskningsemner og underliggende spørgsmål kan du til inspiration se her i prioriteret rækkefølge.
Udvælgelsen af de vigtigste forskningsemner er sket i forbindelse med at hjerte-kar-patienter og pårørende er blevet inddraget i, hvilke fokusområder Hjerteforeningens forskningsstøtte skal gå til.
Psykiske følger af hjerte-kar-sygdom som angst og depression
Hvad er sammenhængen mellem angst, depression og hjerte-kar-sygdom? Hvordan kan man forebygge eller mindske psykiske følger i forbindelse med diagnose og behandling? Hvad kan hjælpe hjerte-kar-patienter med psykiske følger som angst og depression?
Opdage hjerte-kar-sygdom tidligt
Hvordan bliver vi bedre til at opdage hjerte-kar-sygdom tidligt i forløbet og hos yngre mennesker? Kan man bruge screening med skanning af hjertet, gentest, blodprøver eller lignende til at opdage og undgå hjerte-kar-sygdom? Hvordan kan læger og patienter blive bedre til sammen at genkende og forstå symptomer på hjerte-kar-sygdom tidligere, især hos yngre?
Medicins indvirkning på anden medicin
Hvordan opnås det bedste samspil mellem forskellig medicin til hjerte-kar-patienter og mellem hjertemedicin og medicin til andre sygdomme, så patienterne får færrest mulige bivirkninger og bedst mulig effekt?
Atrieflimren
Hvorfor opstår atrieflimren, og hvordan kan vi blive bedre til at forebygge sygdommen? Hvilken behandling er den bedste til atrieflimren, og hvordan hjælper man dem, som ikke har gavn af de eksisterende behandlinger?
Arvelighed i hjerte-kar-sygdomme
Hvor stor betydning har generne for udvikling af hjerte-kar-sygdomme bl.a. blodpropper, hjertesvigt og atrieflimren? Kan man bruge gentest til at forebygge udvikling af hjerte-kar-sygdom ved at opdage det tidligt eller sætte tidligt ind?
De pårørende
Hvordan påvirkes de pårørende, når deres nære får en hjerte-kar-sygdom, når den hjertesyge kommer hjem fra hospitalet og i livet som pårørende? Hvad kan hjælpe de pårørende?
Bivirkninger ved medicin
Hvordan kan man undgå bivirkninger eller reducere bivirkningerne af hjerte-kar-medicin?
Hjertesvigt
Hvad påvirker overlevelsen ved hjertesvigt? Hvad kan hjælpe hjertesvigtpatienter fx træning, og hvordan kan behandlingen bedst tilpasses den enkelte patient?
Opfølgning og hjælp efter behandling på hospitalet
Hvordan optimerer vi den opfølgning, patienterne får efter behandling på hospitalet? Hvordan opnår vi godt samarbejde og god kommunikation mellem hospitaler og kommuner, når patienterne kommer hjem efter behandling på hospitalet, og hvordan sikrer vi at patienterne får den nødvendige hjælp og genoptræning efter udskrivelse?
SCAD (Spontan koronar arterie dissektion)
Hvorfor opstår SCAD, og hvordan kan man forebygge? Hvad er konsekvenserne af at leve med sygdommen, og hvordan kan man undgå et nyt tilfælde?
Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom
Hvilken kost er bedst til at holde hjertet sundt bl.a. hvilken effekt har plantebaseret kost og vitaminer og mineraler? Hvilke kosttilskud kan påvirke hjertet og hjerte-kar-sygdom?
Medicin tilpasset den enkelte person
Hvordan kan man bedst muligt tilpasse hjerte-kar-medicin, så den passer til den enkelte patient fx ved brug af gentest?
Bedre information til patienterne
Hvordan sikrer vi at hjerte-kar-patienter får den information, som de har behov for, omkring symptomer, sygdom, behandling og bivirkninger? Hvordan sikrer vi en god kommunikation mellem læger og patienter?
Træthed og søvn hos hjerte-kar-patienter
Hvad er sammenhængen mellem træthed, søvnproblemer og hjerte-kar-sygdomme? Hvorfor får nogle hjerte-kar-patienter søvnproblemer? Hvad kan hjælpe mod trætheden og søvnproblemerne?
Hvordan er forskningsområderne udvalgt?
Hjerteforeningen har i 2018 og 2019 lanceret en større indsats omkring brugerinddragelse i valg af fokusområde for Hjerteforeningens forskningsstøtte. I den sammenhæng blev hjerte-kar-patienter og pårørende via Hjerteforeningens medier og sociale-netværk opfordret til at sende deres bud på, hvad der er vigtigst at forske i på hjerte-kar-området.
Patienterne og de pårørende sendte i alt 660 forslag til, hvad der bør forskes i. Forslagene blev kategoriseret og samlet i en række emner. Hjerteforeningen foretog herefter en faglig vurdering af, hvilke emner der egner sig til at blive undersøgt med forskning, og resultatet blev en liste på 14 forskningsemner. Herefter blev de patienter og pårørende, der havde indsendt et forslag, inviteret til en workshop, hvor deltagerne prioriterede emnerne efter, hvad de vurderede er det vigtigste at forske i.
Læs mere om indsatsen og udvælgelsen af forskningsemner på Hjerteforeningens Fagnet
