Drejebog

Hjerteforeningens arbejde med røgfri arbejdstid er afsluttet. Fremover vil Kræftens Bekæmpelse fortsætte arbejdet med udbredelse af røgfri arbejdstid i kommuner og private arbejdspladser. For yderligere information, se her.

Foto: Unsplash, Jonas Jacobsson

Formålet med Drejebogen er at sikre en god og overskuelig plan for processen frem mod indførelsen af mere røgfri arbejdstid/ røgfri arbejdstid samt opfølgningen. ​

Drejebogen er et værktøj tiltænkt den eller de personer, der står i spidsen for arbejdet med mere røgfri arbejdstid. Drejebogen udgør en guide til at forberede og planlægge processen for mere røgfri arbejdstid på arbejdspladsen.​

Gå på opdagelse i Drejebogens processer herunder eller få tilsendt hele Værktøjskassen (med tilhørende værktøjer) & Drejebogen på mail.

God fornøjelse!

1. Udgangspunkt

Læs mere +

Se mindre –

Det forudgående arbejde før implementering

Jeres arbejdsplads ønsker arbejde med mere røgfri arbejdstid hen mod røgfri arbejdstid som det endelige mål. Udgangspunktet for processen er at afklare hvad situationen er i netop jeres virksomhed på nuværende tidspunkt.

Brug eventuelt værktøjet Kortlægning af arbejdspladsen til at afdække lokale forhold.

Brug værktøjet ”Find de rigtige medarbejdertovholdere” til at motivere og skabe gode rammer for arbejdet med mere røgfri arbejdstid.

2. Afklaring

Læs mere +

Se mindre –

Det forudgående arbejde før implementeringen

Første del af processen er at afklare forskellige kernespørgsmål. Til denne afklaring kan I bruge elementer fra nedenstående værktøjer.

Hvorfor?

• Hvad er jeres motivation for at gå i gang med processen
• Brug værktøjet Motivations- og målsætningsafklaring til at afdække jeres motivation for at indføre røgfri arbejdstid.

Hvornår?

• Hvornår vil I indføre ”røgfri arbejdstid”, er der delmål ”mere røgfri arbejdstid” undervejs?
• Få et overblik ved at bruge værktøjet Procespilen

Hvad?

• Hvilke konkrete indsatser skal indarbejdes undervejs?
• Bliv inspireret af værktøjerne Tiltagskatalog og Eksperimentkatalog
• Få et overblik ved at bruge værktøjet Procespilen

Hvem?

• Hvem er den hovedansvarlige for processen hos jer?

3. Kommunikation

Læs mere +

Se mindre –

Det forudgående arbejde før beslutningen meldes ud

I skal træffe en beslutning om hvordan ”(mere) røgfri arbejdstid” skal kommunikeres ud til medarbejderne. Alt efter hvilken type arbejdsplads I udgør, kan der være lokale variationer. Eksempler på kommunikationsveje kan være:

• E-mail
• Indkaldelse til møde
• Nyhedsbrev
• Informationsmøde

I kan benytte værktøjet Aftalekontrakt/Eksperimentkontrakt som visuel orientering til medarbejdere på opslagstavler, vedhæftet informationsmail eller noget helt tredje.

Det er vigtigt, at alle er velinformerede og at informationen bliver leveret i god tid, så folk kan nå at vende sig til tanken om de nye tiltag.

I bør følge op på om folk har modtaget og forstået informationen for at undgå misforståelser.

4. Løbende opfølgning

Læs mere +

Se mindre –

Under implementeringen

Vi anbefaler, at I følger op løbende. Først og fremmest holder det medarbejdere engagerede under implementeringen. Dernæst vil I få feedback “in the moment” som giver mulighed for at lave mindre justeringer, der forbedrer implementeringens betingelser.

Den løbende feedback kan ske på mange måder alt efter arbejdspladsen, og det kan eksempelvis være tovholderens ansvar. Nedenfor er oplistet et par måder:

• Mailrundspørge
• Udsendelse af påmindelser undervejs
• Tovholder tager kontakt til medarbejdere
• Jævnlige dokumentionsspørgsmål blandt medarbejdere
• Opsamlingsmøder

5. Justering af implementeringen

Læs mere +

Se mindre –

Under implementeringen

Såfremt I vurderer, at implementeringen vil forløbe bedre med justeringer står det jer frit for at tilpasse. Måske skal jeres tiltag skærpes, måske skal det lempes, eller dele af tiltagende ændres.

6. Respons på implementeringen

Læs mere +

Se mindre –

Efter implementeringen

For at optimere indsatsens betydning for den videre proces i retning af mere røgfri arbejdstid, er det nødvendigt at følge grundigt op efterfølgende. I kan bl.a. gøre dette ved at stille selvreflekterende spørgsmål til de deltagende medarbejdere og ledelsesrepræsentanter.

Eksempler på spørgsmål kunne være:

• Hvad har læringen været?
• Hvad gik godt i forbindelse med indsatsen?
• Hvad gik mindre godt i forbindelse med indsatsen?
• Hvilke indsatserfaringer kan bruges fremadrettet?