Forside > Nyt studie: Forstyrrelser i tarmmikrobiomet kobles til åreforkalkning
Åreforkalkning Forskning Kost Studie Tarm Tarmmikrobiom

Nyt studie: Forstyrrelser i tarmmikrobiomet kobles til åreforkalkning

Patienter med hjerte-kar-sygdom har en betydelig ubalance i tarmens milliarder af bakterier, viser et nyt studie. Balancen kan genoprettes ved at spise hjertesundt.

Tekst kkaltoft - Dato September 5, 2022

Patienter med hjerte-kar-sygdom har en betydelig ubalance i tarmens milliarder af bakterier, viser et nyt studie. Balancen kan genoprettes ved at spise hjertesundt.

Tidligere studier har vist, at personer med åreforkalkningssygdomme har en forandret tarmmikrobiota, og der er noget der tyder på, at nogle af de molekyler, der produceres i tarmen, kan bidrage til at udvikle åreforkalkning. Et nyt studie udgivet i Nature Medicine har på den baggrund undersøgt, hvilken rolle vores tarmbakterier spiller for udvikling af åreforkalkning.

 

Tarmmikrobiata i balance

Menneskets tarmmikrobiota består af milliarder af bakterier, og dens sammensætning ser ud til at kunne have en betydning for vores helbred. Hvis tarmen er i balance, taler man om, at tarmmikrobiotaen består af både mange bakterier totalt og mange forskellige bakteriearter. Et tarmmikrobiata i balance betyder, at der er mange bakterier til at producere gavnlige og sundhedsfremmende stoffer f.eks. kortkædede fedtsyrer, som smørsyre, som er med til at vedligeholde det vigtige forsvar mod de sygdomsfremkaldende bakterier, der også findes i tarmen. Så længe tarmen er i balance antages det, at der produceres en række molekyler, der virker beskyttende for udvikling af en række sygdomme.

 

Tarmmikrobiata i ubalance

Ubalance i tarmmikrobiotaen er kendetegnet ved nedsat mangfoldighed af bakteriearter. Hvis tarmmikrobiotaen er i ubalance over tid, skifter den til at producere nogle uhensigtsmæssige molekyler, som kan være med til at fremme en inflammation i tarmen og/eller i andre dele af kroppen. Der vil fx være en større forekomst af de bakterietyper, som omdanner bestemte aminosyrer fx kolin og L-carnitin i tarmen til sundhedsskadelige molekyler. En sådan ubalance i tarmmikrobiotaen har i studier vist at kunne have en mulig sammenhæng med udvikling af insulinresistens, og dermed risikoen for type 2-diabetes samt for udviklingen af forhøjet blodtryk og åreforkalkningssygdomme, herunder blodprop i hjertet, hjertekrampe eller hjertesvigt. En ubalance i tarmmikrobiotaen kan opstå ved usund livsstil i form af dårlig kost, rygning og/eller mangel på motion.

 

Ubalance i tarmbakterierne kobles med åreforkalkning

Forskerne bag det nye studie i Nature Medicine fandt frem til, at patienter med åreforkalkning har betydelige forstyrrelser i tarmmikrobiotaen. Studiet viste, at disse ændringer indtræder flere år før, patienterne udvikler åreforkalkningssymptomer. Omkring 75 % af ubalancen i mikrobiotaen var allerede til stede hos patienter med overvægt og type 2-diabetes. Dette blev tolket som tegn på et tidligt stadie i udviklingen af åreforkalkning.

Både hos personer med det tidligere stadie af åreforkalkning og hos personer, der er diagnosticeret med åreforkalkningssygdom, var den ubalancerede tarmmikrobiota karakteriseret ved mindre mangfoldighed af bakterier og nedsat produktion af de gavnlige kortkædede fedtsyrer, som smørsyre. Den ubalance, forskerne fandt i tarmen, blev også verificeret i forsøgspersonernes blodprøver.

Resultater som også understøttes af andre dyre- og celleforsøg herunder et nyere Israelsk humant studie udgivet i Nature Medicine, der viser, at disse forstyrrelser også er til stede ved blodprop i hjertet.

Studiet har en række styrker sammenlignet med tidligere forskning. Da brug af medicin kan påvirke mikrobiotaen på forskellig vis, har det i tidligere studier ikke været mulig at klarlægge, hvorvidt ubalancen i tarmmikrobiotaen hos personer med åreforkalkning skyldtes de forskellige former for medikamenter, som personerne indtager eller åreforkalkningen i sig selv.

En anden faktor, som kan påvirke mikrobiotaen, er fx diabetes og overvægt. Åreforkalkning i hjertet opstår hyppigere hos personer med overvægt og type 2-diabetes end hos normalvægtige raske personer, og det kan vanskeliggøre fortolkningen af hjertesyges observerede ændringer i tarmmikrobiotaen og vurderingen af, hvorvidt ændringerne skyldes de bagvedliggende tilstande som fx overvægt og diabetes,

I studiet har man på baggrund af studiets størrelse og ved at inkludere både raske personer, personer med metaboliske forstyrrelser og personer med åreforkalkning i forskellige stadier gjort det muligt at justere studiets resultater for effekter af medicin og livsstilfaktorer. På denne måde har man kunnet tage højde for, at de betydelige forstyrrelser i tarmmikrobiotaen ikke er relateret til medicinforbrug elle andre metabolske forstyrrelser som overvægt og diabetes.

Forskerne slår dog fast, at de to studier ikke kan afgøre, hvorvidt de observerede ændringer i tarmmikrobiotaen er forårsaget af åreforkalkningen, en markør for fx usund kost og livsstil eller en direkte medvirkende årsag til udvikling af åreforkalkning.

 

Kostens betydning for en tarmmikrobiota i balance

Det, vi spiser, har stor betydning for sammensætningen af de hundredvis af forskellige tarmbakterier ethvert menneske har i sine tarme. Undersøgelser med både mennesker og forsøgsdyr har vist, at man er i stand til at ændre og genoprette tarmens ubalance. Ved at genoprette tarmmikrobiotaen kan man ændre på mængden af tarmbakterieproducerede sundhedsskadelige stoffer, som er observeret ved forskellige stadier af åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom.

Hvis vi følger de officielle kostråd, vil det som udgangspunkt give en sund bakteriesammensætning og en sund aktivitet hos bakterierne i tarmen. I denne sammenhæng med fokus på en mere planterig kost, rig på kostfibre og med et mindre indtag af animalsk fedt fra f.eks. kød – altså en kost i tråd med den hjertesunde kost.

Læs mere om hvordan kostråd holder tarmen i balance og hvorfor

Derudover er det vigtigt at holde sig fra rygning, drikke masser af vand, være fysisk aktiv, og ikke lade det gå alt for længe mellem toiletbesøgene.

Hvad gik studiet ud på
  • Et europæisk konsortium af forskere lancerede i 2012 MetaCardis, et EU-støttet forskningsprojekt. Forskningsprojektet havde til sigte at besvare spørgsmålene om, hvor tidligt forandringer i tarmmikrobiotaen opstår, og om hjertepatienter har forandringer ud over dem, der findes hos personer med diabetes og/eller overvægt.

  • Den danske professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet er en af projektets ledere.

  • MetaCardis studiet inkluderede i alt 1.241 voksne mennesker fra Danmark, Frankrig og Tyskland.

  • Forsøgspersonerne bestod både af raske personer og personer med overvægt og type 2-diabetes, der ikke var diagnosticeret med åreforkalkning i hjertet. Dertil blev forsøgspersonerne der enten netop havde fået en blodprop i hjertet, led af hjertekrampe eller af hjertesvigt også inkluderet.

  • Studiets forskere kortlagde typen og funktionen af omkring 700 forskellige tarmbakterier, og sammenlignede bakterieanalysernes resultater med mere end 1.000 forskellige molekyler i blodet.

  • Undersøgelsesdesignet afspejlede opståen og udvikling af hjerte-kar-sygdom over tid som alternativ til et forløbsstudie, der ville være umuligt at gennemføre, fordi det ofte tager 50-60 år at udvikle symptomer på åreforkalkning. Samtidigt udviklede forskerne en matematisk metode, der gjorde det muligt at skelne imellem, hvordan lægemidler og sygdom er koblet til forstyrrelser i tarmens bakterier.