Ifølge rygeloven skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig rygepolitik, som skal være tilgængelig for alle medarbejdere. Rygepolitikken skal som minimum oplyse, om og hvor der må ryges på arbejdspladsen, og oplyse om konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes.

En rygepolitik er desuden med til at sætte fokus på rygning og skaber synlighed om arbejdspladsens værdier og holdninger til rygning.

Da der stadig mangler viden om, hvordan den passive udsættelse for emissionerne fra e-cigaretrygning påvirker de mennesker, der udsættes for det, anbefaler Hjerteforeningen at e-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter i forhold til rygeregler på arbejdspladsen. Dette bør fremgå af den udarbejdede rygepolitik og i en eventuel FAQ.

Herunder findes eksempler på, hvordan en rygepolitik med røgfri arbejdstid kan se ud for kommuner. De er udarbejdet på baggrund af eksisterende rygepolitikker fra kommuner med røgfri arbejdstid.

Rygepolitik for kommuner (pdf)        Rygepolitik for kommuner (word)