Forside > ”Vi kan være nødt til at prioritere sundhed frem for klima”
Kød Kost Kostråd

”Vi kan være nødt til at prioritere sundhed frem for klima”

Som diætist kan man være nødt til at prioritere sundhed frem for klima, når en persons helbred er på spil. Men hvilke kostråd er baseret på klimahensyn og hvilke på sundhed? Og hvordan kan ældre personer, der ikke spiser bælgfrugter, få tilstrækkeligt med proteiner, når kødindtaget skal ned? 

Tekst kkaltoft - Dato October 28, 2021

Som diætist kan man være nødt til at prioritere sundhed frem for klima, når en persons helbred er på spil. Men hvilke kostråd er baseret på klimahensyn og hvilke på sundhed? Og hvordan kan ældre personer, der ikke spiser bælgfrugter, få tilstrækkeligt med proteiner, når kødindtaget skal ned? 

”Spis mindre kød, vælg bælgfrugter og fisk.” 

Sådan lyder det ene af Fødevarestyrelsens nyeste kostråd, der både tager hensyn til klima og sundhed. Men hvordan skal diætisten rådgive, når en person f.eks. har svært ved at spise 100 gram bælgfrugter om dagen i tilberedt mængde  som anbefalingen lyder på  og samtidig er udfordret på proteinerne, fordi kødindtaget skal skæres ned til 350 gram om ugen? 

Lotte Juul Madsen fra Hjerteforeningen er en af de diætister, der rådgiver hjertepatienter om hjertevenlig mad. Hun forklarer, hvorfor man som diætist kan komme i tvivl om, hvordan man skal rådgive efter de nyeste kostråd – særligt dem til personer over 65 år. 

”Kostrådene handler ikke længere kun om sundhed. Det kan gøre det svært for os diætister, fordi vi i vores kostrådgivning nogle gange kan være nødt til at prioritere sundhed frem for klima, når patientens ernæring er udfordret. Og her har vi brug for at vide mere præcist hvilke kostråd, der er baseret på klimahensyn, og hvilke der er baseret på sundhedshensyn,” siger Lotte Juul Madsen og uddyber: 

”Når vi ifølge kostrådene skal skære ned på kødet, skal indtaget af bælgfrugter og fisk øges for at dække proteinbehovet. Men f.eks. er mange ældre ikke vant til at spise bælgfrugter, og de får derfor ikke øget indtaget af bælgfrugterne i takt med, at de skruer ned for kødet. Det kan få betydning for kostens samlede proteinindhold og kan gøre det svært at sikre, at ældre får de proteiner, de har brug for, især fordi de i forvejen har et øget proteinbehov” forklarer hun.  

”Her har vi brug for at vide hvilke proteinkilder, vi kan skrue op for som alternativ til bælgfrugterne, hvis vi ser bort fra klima og kun fokuserer på sundhed,” siger Lotte Juul Madsen.  

Hjerteforeningen har derfor spurgt seniorforsker Anne Dahl Lassen fra DTU Fødevareinstituttet hvordan hun og hendes kollegaer har vægtet sundhed overfor klima i rapporten ’Råd om bæredygtig sund kost’, som danner baggrund for de nyeste kostråd. Og hvilke tanker forfatterne bag rapporten gør sig, i forhold til når personer over 65 år skal skære ned på kødet. 

 

Kostråd om æg og kød er overvejende klimabaseret

Vi tager et kig ind bag kostrådene og starter med at spørge Anne Dahl Lassen, om det er hensynet til sundhed eller klima, der for de enkelte kostråd vægtede højest i den faglige rapport ’Råd om bæredygtig kost’.  

”Kostrådene er lavet, så både klima og sundhed tilgodeses, men det er det sundhedsmæssige, der vægter højest. Heldigvis er det sådan, at i mange situationer bliver sundhed og klima forenet. Nogle gange opfylder det begge dele, og nogle gange er det mest sundheden,” forklarer Anne Dahl Lassen og uddyber for de enkelte kostråd.  

”Anbefalingerne om fuldkorn er f.eks. hovedsageligt sundhedsbaseret. Hvis vi kigger på æg, er der ikke sundhedsmæssig evidens i forhold til hvad mængderne af æg skal være, så anbefalingerne om to æg om ugen er lavet ud fra et klimamæssigt hensyn. Derfor er det muligt at gå lidt højere op i indtag af æg uden at det går ud over sundheden,” forklarer hun.  

Det er også fortrinsvis klimahensyn, der får anbefalingen om kød helt ned på 350 gram om ugen. 

”Vi har ikke en tydelig grænse for en maksimal kødmængde, man i forhold til sundheden kan spise, hvis man ellers holder indtaget af rødt kød på højst 350 gram om ugen. Dog er planterige kostformer generelt blevet associeret med lavere risiko for både hjertekarsygdomme, kræft og type 2-diabetes, men det skal understreges, at det er den samlede kost, der har betydning for at få den ønskede positive sundhedsmæssige effekt og sikre alle næringsstoffer i tilstrækkelige mængder,” siger Anne Dahl Lassen.  

Frugt og grønt anbefalingerne er til gengæld baseret på sundhedshensyn. 

”Anbefalingen er stadig 600 gram frugt og grønt om dagen ud fra et sundhedsmæssigt hensyn, men der er kommet yderligere fokus på grøntsagernes farver, herunder et øget indtag af mørkegrønne grøntsager, for at sikre de rette næringsstoffer, når man går over til en mere planterig kost,” siger hun. 

 

Kan skrue op for fjerkræ og æg

Anne Dahl Lassen peger på alternative muligheder for de personer, der synes det er svært at skifte kødet ud med bælgfrugter.  

”For mange danskere er det et stort spring og en lang proces at tilpasse sig kostrådene. Hvis f.eks. de ældre ikke kan få det til at hænge sammen med at spise 100 gram bælgfrugter om dagen, ville jeg som diætist råde dem til at spise flere proteiner på anden vis. Det kunne være ved at skære kødet knap så langt ned som 350 gram om dagen  f.eks. til kun 500 gram  og lade fjerkræ og grisekød, der er mindre klimabelastende kødtyper, fylde det meste,” siger hun.  

”Eller at skrue op for indtaget af æg, så det bliver mere end to æg om ugen samtidig med, at man rådgiver om at være opmærksom på at spise proteinkilder som f.eks. frø, nødder, fisk og kornprodukter, der også bidrager med andre næringsstoffer,” tilføjer Anne Dahl Lassen. 

Hun understreger, at hvis man vil spise en planterig kost med et lavt kødindhold, er der dog ingen vej udenom bælgfrugterne. 

”Hvis du vil spise en sund og planterig kost, som dækker dit næringsstofbehov, er du nødt til at erstatte kødproteinerne med planteproteiner, og her er der ingen vej udenom bælgfrugterne, der ud over protein også bidrager med andre vigtige næringsstoffer og samtidig bidrager til hjertesundheden,” siger Anne Dahl Lassen. 

 

Glem ikke andre proteinkilder

Når kødproteinerne skal erstattes, er de vigtigt ikke kun at fokusere på bælgfrugter men også huske andre proteinkilder. 

”Vi behøver ikke kun at tænke i bælgfrugter og bønnegryder – vi kan godt få proteiner ind i maden på andre måder også. Nødder og frø indeholder protein og sunde fedtstoffer, f.eks. er jordnødder  der egentlig er en bælgfrugt  en rigtig god fødevare, når den vel og mærke ikke optræder som peanuts, som er tilsat rigtig meget salt,” siger Anne Dahl Lassen. 

Nødders sundhedsmæssige effekter i forhold til hjertekarsygdomme gør netop, at de optræder med en selvstændig anbefaling om 30 gram om dagen.  

”Men det er svært at gå meget højere op i indtag af nødder. Man skal huske, at nødder også har et højt energiindhold, og nogle af nødderne kan indeholde potentielt kræftfremkaldende aflatoksiner,” siger hun og nævner kornprodukterne som en anden vigtig proteinkilde. 

”Kornprodukter indeholder også protein. F.eks. indeholder havregryn en del protein og også mange andre gode næringsstoffer ved siden af, så det er en specifik fødevare, der er værd at være opmærksom på,” siger hun og tilføjer om mejeriprodukterne: 

”Hvis vi skærer ned på smør og de fede mejeriprodukter til gavn for både sundhed og klima og i stedet spiser mere vegetabilsk fedtstof og supplerer med flere proteinrige udgaver af magre mejeriprodukter som ylette og skyr, er der også meget at hente på proteinerne.”  

Sammenlignet med de tidligere kostråd, er den nuværende anbefaling om 250 gram mager mælk og mælkeprodukter plus 20 gram mager ost en mindre anbefalet mængde netop af klimahensyn. Vi kan derfor godt skrue op for de magre mejeriprodukter, hvis vi vil tage hensyn til sundheden og sikre nok protein.  

Og så må vi ikke glemme fisken. 

”Fisk er en rigtig god kilde til protein i en klimavenlig kost, der bidrager både med protein og med andre sunde næringsstoffer, f.eks. selen, n-3 fedtsyrer og D-vitamin, som kan være vanskeligt at få fra andre fødevarer,” siger Anne Dahl Lassen.  

 

Skær ned på portionsstørrelsen

For personer, der i forvejen spiser rigtig meget kød og gerne vil spise mere klimavenligt men har svært ved bælgfrugterne, er der en anden oplagt mulighed. 

”De personer, som i forvejen spiser rigtig meget kød, kan måske starte med at skære ned på portionsstørrelserne af kødet og spise færre retter med okse, kalv og lam, der er de kødtyper, som er mest klimabelastende. I stedet kan de skrue op for nødder, frø og grøntsager og f.eks. bruge køderstatningsprodukter en gang imellem,” siger hun.  

I sidste kostundersøgelse spiste danskerne i gennemsnit tre gange så meget kød som den nuværende anbefaling lyder på. Derfor vurderer Anne Dahl Lassen, at det at skære ned på portionsstørrelsen for mange nok ikke i første omgang vil være nok til at komme helt ned på de 350 gram kød i alt om ugen, som kostanbefalingen lyder på. Men det vil give en gevinst for klimaet, påpeger hun. 

Få her Hjerteforeningens tips og inspiration til mad med 100 gram bælgfrugter.

Fødevarestyrelsens råd om mad og drikke til personer over 65 år, der er raske og normalspisende

Supplement til de officielle kostråd:  

  • 100 g bælgfrugter om dagen 

  • 30 g nødder om dagen 

  • 250 ml mager mælk og mælkeprodukter og 20 g mager ost om dagen (1 skive) eller 350 ml mager mælk eller mælkeprodukter om dagen, hvis du ikke spiser ost. Varier med magre proteinrige mælkeprodukter som skyr og ylette flere gange om ugen. 

  • 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fed fisk 

  • 350 g kød om ugen inklusive fjerkræ – varier gerne med indmad af og til fx leverpostej eller stegt lever 

  • 2 æg om ugen 

Læs mere her om Fødevarestyrelsens råd om mad og drikke til personer over 65 år. 

Kilde: Alt om kost: ’Råd om mad og drikke, når du er over 65 år.